gift ved første blik anders og sebastian kys.jpg
SPONSORERET indhold

Sebastian og Anders fra ‘Gift ved første blik’: Sådan har vi det med det første kys

Det blev hedt i andet afsnit af ‘Gift ved første blik’ mellem Sebastian og Anders. For en sjov bytur i Mallorcas gader endte i et kys. Læs her, hvad de syntes om det intime øjeblik.

Af: Cecilie Løwert Foto: Theis Mortensen / DR
02. sep. 2022 | Livsstil

Så skete det. Romantikken blomstrede allerede i andet afsnit af kærlighedseksperimentet ‘Gift ved første blik’. Eller gjorde den? 

Læs også: Ting, som vi har lært af ugens Gift ved første blik

Anders og Sebastian er taget på bryllupsrejse til Mallorca. Og som bekendt kan alkohol åbne selv de mest generte mennesker ud af deres skal. Og netop derfor valgte parret også at drikke sig en kæp i øret i det spanske ferieparadis.

Deres høje promille og sjove bytur i Mallorcas gader endte også i et vaskeægte intimt øjeblik. De kyssede. Men hvordan oplevede det nygifte par deres første kys?

"Hvis jeg skal være direkte, så var det alkoholen, der gjorde det for mig. Jeg havde aldrig gjort det ædru," fortæller Sebastian ærligt til HER&NU. Han uddyber, at han generelt har svært ved intimitet med andre mennesker, han ikke kender.

Læs også: Her er de 10 nye deltagere i 'Gift ved første blik

Noget anderledes var oplevelsen for Anders.

"Det var dejligt at kysse med Sebastian. Det var en god aften og en god måde at slutte aftenen på. For mig er det at kysse en måde at udforske et bekendtskab på, og jeg kunne absolut også finde på at kysse ædru," siger Anders.

God kommunikation

Til HER&NU fortæller Sebastian også, at han ikke lagde så meget i kysset dagen efter, men det kontante melding virker ikke til at påvirke Anders.

"Det var det fine ved, at vi var så gode til at tale om det og sætte ord på, hvordan vi havde det med intimitet. Jeg ved, hvordan Sebastian havde det med berøringer og tæt kontakt, så jeg opfattede det ikke som en afvisning fra Sebastian, men det tror jeg, man ville gøre, hvis ikke vi snakkede sammen om det," afslutter Anders.

Denne artikel blev bragt første gang på HER&NU. Dette er en redigeret version.

Anbefalet til dig