Kom med til årets fedeste danse-event i København! Klik her

Sherin Khankan
Foto: Rasmus Weng Karlsen Sherin Khankan er kvindelig imam og feminist.

Sherin Khankan: "Det er egentlig paradoksalt, at jeg i Danmark bliver omtalt som en kontroversiel person"

Sherin Khankan, 43, er Skandinaviens første kvindelige imam i Mariam Moskéen, stifter og leder af Exitcirklen, feminist, sjælesørger, mor til fire og snart kognitiv psykoterapeut. Og så er hun fast i sin overbevisning om, at fordomme kan nedbrydes, vold kan bekæmpes med ord, og kærligheden altid sejrer. Til sidst.

– Det er egentlig paradoksalt, at jeg i Danmark bliver omtalt som en kontroversiel person. For det budskab, jeg ønsker at formidle, handler om at forene modsætninger, rummelighed, empati og kulturel ydmyghed. Værdier, som jeg har med hjemmefra, hvor jeg er vokset op med en muslimsk far, der er politisk flygtning fra Syrien, og en kristen, finsk mor. Jeg er selvfølgelig en provokerende figur set fra et patriarkalsk muslimsk perspektiv, fordi jeg udfordrer mænds magtposition og problematiserer de konservative udlægninger af koranen. Men jeg bliver også opfattet som kontroversiel af nogle danskere, særligt på højrefløjen, fordi jeg udfordrer islamofobien og viser, at der er en anden side af islam. Jeg er en, der går imod strømmen. Jeg er aktivist og rejser verden rundt for at formidle den islamiske feminisme. I Europa og USA møder jeg stor åbenhed og velvilje. Der bliver lyttet til det, jeg har at sige, og jeg bliver ikke dømt på mit køn eller mit religiøse tilhørsforhold. Sådan er det desværre ikke altid i landsbyen Danmark.

LÆS OGSÅ: Puk Damsgård: "Den er blevet min markør og hjælper mig med at navigere i krigen"

Kvindelig imam
– Jeg står bag organisationen Femimam, der blev stiftet i 2015 for at sikre, at kvinder i Danmark kan fungere som imamer. I den kristne kirke har kvinder herhjemme haft adgang til præsteembedet siden 1948, og i dag er der næsten lige så mange kvindelige som mandlige præster og en overvægt af kvinder på teologistudiet. Vi vil gerne nå samme mål for islam. Jeg foretog min første fredagsbøn som imam i 2016, men inden da havde jeg allerede foretaget to islamiske vielser. Jeg er cand. mag. i religionssociologi og filosofi fra Københavns Universitet, jeg har læst arabisk i et år i København, seks måneder i Kairo og 13 måneder i Damaskus i Syrien. Og så har jeg læst islamisk sjælesorg, som er 80 procent af mit arbejde. Nu er jeg i gang med at uddanne mig til kognitiv psykoterapeut, en uddannelse, der tager fire år. Det bliver helt unikt for vores moské, Mariam Moskeen, at vi kan forene kognitiv terapi med islamisk sjælesorg. Arbejdet som imam handler først og fremmest om at tjene andre, og det forudsætter rummelighed. En imams gerning er faktisk det modsatte af rådgivning. Vi skal møde folk, hvor de er, uden at vurdere eller dømme. Det er på deres præmisser, at den positive forandring i deres liv skal ske. Du skal ikke være dogmatisk eller fordomsfuld, men åben og favnende.

– Arbejdet i Mariam Moskeen er på den ene side meget elitært, fordi du skal have en kandidatgrad for at blive imam. Omvendt er det helt afgørende, at det er den åndelige dimension, der er det bærende element. Vi har netop fået en ny bønneleder, en ung kvinde på 25, der er under uddannelse, og som har reciteret Koranen, siden hun var barn. Men hun er simpelthen den bedste til at lede bønnen. Vi tror på folkelighed og rummelighed. Vores legitimitet er vores viden og en stor efterspørgsel på kvindelige imamer mange steder i verden. Vi fokuserer på retfærdighed, lighed og kvinders rettigheder. Vi modarbejder polygami, vi drager omsorg for børns trivsel, og vi er et værn mod fysisk og psykisk vold. De kvindelige imamer bistår kvinder, når et ulykkeligt ægteskab skal annulleres. I de fleste danske moskeer er det kun manden, der kan give tilladelse til skilsmisse, men vi har formuleret en kontrakt, der beskytter kvinder, og selv om den ikke er juridisk bindende, er den psykologisk, religiøst og spirituelt bindende. Par i Danmark skal vies under dansk lov, og derefter kan de modtage velsignelsen fra islam. Når behovet for skilsmisse opstår, er det helt afgørende for kvinderne, at de får et dokument, der bekræfter over for manden og familien, at de er lovformeligt skilt og dermed frie. Det har en kæmpe psykologisk effekt – også for manden. Som noget helt nyt i Danmark er vi begyndt at vie interreligiøst, og folk står i kø. Jeg har gennemført 20 vielser på et år og halvdelen har været interreligiøse; en muslimsk kvinde og en kristen mand. Med den sammensætning af kulturer vi har i dag, er sandsynligheden for, at en kristen, etnisk dansker forelsker sig i en muslim jo kæmpestor. Jeg viede et par i lørdags, som havde kæmpet for deres kærlighed i syv år. Det var så smukt og lykkeligt.

LÆS OGSÅ: Lucia Odoom: "Folk går fra hinanden, fordi de får spat af det der Instagram-Hay-hjem og hinanden"

– Vi mennesker er alt for gode til at opsætte modsætningsforhold, men jeg vil gerne fokusere på alt det, der forener os og gå imod angsten for det fremmede. Jeg er meget inspireret af min far, som er det mest generøse og åbne menneske, jeg kender. I min barndom tog han altid folk med hjem efter arbejde, så de kunne opleve fælleskabet i vores hjem. Og så introducerede han mig for feminismen via sit eget eksempel. Hans motto er: "The perfect man is a woman," men i virkeligheden trodser han kønsdogmatik og -konventioner i alt, han gør.

Exitcirklen
– Psykisk vold er livsfarligt. Den nedbryder din identitet og kan være svær at erkende, håndtere og kæmpe imod. Hvis du er udsat for fysisk vold, er du altid udsat for psykisk vold, men du kan godt være udsat for psykisk vold, uden at være udsat for fysisk vold. Psykisk vold er at blive udsat for systematisk og tilbagevendende kritik, nedvurdering, nedsættende tale og mobning. I parforhold handler mønstret om trusler, isolation, jalousi, hån, stalking og seksuel vold, mens det der særligt fylder i familier med børn, er omsorgssvigt, utilregnelig adfærd, social kontrol, fysisk vold, økonomisk ufrihed og verbal voldsomhed.

– Jeg stiftede Exitcirklen – Nej til psykisk vold i 2014, fordi jeg ville hjælpe andre ud af en situation, jeg selv har været i. Jeg har altid været stærk, og alligevel har jeg ligesom mange andre kvinder oplevet at stå i et underdanighedsforhold. Jeg vil gerne bidrage til at fjerne det tabu, psykisk vold er. Da jeg selv oplevede det, havde jeg ingen steder at gå hen. Det var alt for skamfuldt for mig at tale med min familie og mine venner om det, jeg ville kun tale med andre i samme situation. Jeg kunne ikke løse konflikten på det private plan, men jeg kunne løse det gennem Exitcirklen – og dermed styrke mig selv.

– Jeg har arbejdet frivilligt, siden vi startede, og nu er Exitcirklen vokset over al forventning. I dag er vi seks fastansatte og 40 ekstremt kyndige og fagligt stærke frivillige. Der er nu seks samtalegrupper i Danmark – i Odense, Aarhus og København. Snart åbner vi også en gruppe i Aalborg, og jeg har også lige startet en gruppe for mænd.

LÆS OGSÅ: Vibeke Windeløv: "I perioder var jeg så dødeligt træt, at jeg næsten ikke kunne komme ud af sengen"

– Det, der er så lammende ved den psykiske vold, er, at offeret ofte isolerer sig. Det fører til en enorm ensomhed, følelsesmæssigt stress og crazy making, dvs. at alt bliver vendt på hovedet, og du tror, at det er dig, den er gal med. I Exitcirklen har alle nogen, de kan spejle sig i. Vi kan tale åbent og indforstået om al den smerte, den psykiske vold forvolder og dele de uredigerede livshistorier. Og så ruster vi hinanden til at yde egenomsorg.

– Det er en misforståelse, at den psykiske vold er knyttet til en særlig kultur eller religion. Alene i min gruppe er otte ud af 10 etnisk danske kvinder, og de kommer fra alle samfundslag. Der er ikke nogen, der er mere disponerede for psykisk vold end andre Jeg har valgt betegnelsen Exitcirklen for at understrege, at der altid er en vej ud af voldsmønstrene, men at tingene også går i ring, hvis du ikke bryder ud.

Til kamp mod myterne
– Jeg vil gøre op med myter i alt, jeg foretager mig. Med mit arbejde i Exitcirklen vil jeg vise, at psykisk vold og social kontrol ikke kun finder sted i muslimske familier, at psykisk vold også rammer stærke kvinder, at drenge og mænd også er udsat for psykisk vold, og at konsekvenserne af psykisk vold er lige så alvorlige og farlige som ved fysisk vold. Og så bliver jeg så indigneret over spørgsmålet: "Hvorfor går man ikke bare fra sådan et forhold?" Der er så mange grunde til, at du ikke bare kan gå. Særligt når der er børn involveret. Fortæl mig lige, hvordan en kvinde skal overlade sine børn til en mand, hun ikke selv kan holde ud at være sammen med? Hun agerer jo ofte filter eller skjold for mandens vold, så børnene bliver skærmet.

– Jeg har skabt Exitcirklen ud af ingenting, og min store drøm er at udvide den til alle byer i Danmark og siden resten af Norden. Ligesom Anonyme Alkoholikere. Mariam Moskeen repræsenterer den religiøse del af mig, men begge projekter kæmper mod undertrykkende, patriarkalske kulturer. Den røde tråd for mine livsværker er feminismen. Religion er spiritualtiet for mig, jeg tror ikke på én sandhed. Gud er kærlighed og findes alle vegne. Jeg er selv et produkt af en kristen og muslimsk baggrund, så for mig er det helt naturligt at fusionere religioner og modstridende holdninger. Jeg vil gerne være et forbillede for mine børn. Og så vil jeg gerne være forbillede for en ny generation. Ikke kun af muslimer, men mænd og kvinder, der bryder med skadelige traditioner og skaber lavmælte revolutioner i deres hjem. De stille oprør er lige så vigtige, som de larmende.

Hvad håber du har forandret sig i verden om 20 år?
– Jeg håber, at verden har nye verdensledere, der forstår, at det at lede er at tjene. Magtpositioner er tillidspositioner, der handler om ydmygt at tjene andre. En god leder er en ydmyg sjæl, der kan sige undskyld, når han eller hun begår fejl. Som lærer af sine fejl og kæmper for lighed og retfærdighed. Jeg håber, at der er færre krige og mindre uretfærdighed. Det forudsætter, at folk tør vælge side og sige fra i sager, hvor der foregår krænkelser af menneskerettighederne. Det neutrale standpunkt tjener ikke retfærdigheden.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Kvinder du skal kende og Karriere