ulrich thomsen
SPONSORERET indhold

Ulrich Thomsen er træt af wokeness: Jeg er villig til at lade mig stene offentligt

Skuespiller Ulrich Thomsen er træt af wokeness. Og han er ikke bleg for at tage diskussionen om, hvorfor vi skal slappe lidt af. ALT for damerne har mødt den dobbeltaktuelle skuespiller til en snak, som tog uventede drejninger.

Af: Marie-Louise Truelsen og Julie Bruun Lund Foto: Les Kaner
16. jan. 2024 | Livsstil | ALT for damerne

Skuespiller Ulrich Thomsen er dobbeltaktuel i biograffilmene ”Stockholm Bloodbath”, der har premiere den 18. januar, og i ”Den Grænseløse”, som har premiere 1. februar. Og så er han i gang med at instruere sin egen film.

Læs også

Hans nye film handler først og fremmest om to piger, som sugardater, men også om Meetoo-bevægelsen, som ifølge skuespilleren kommer med store konsekvenser. Samtidig berører filmen den wokeness, der ifølge skuespilleren hærger samfundet.

”Filmen handler også om hele det her woke – nærmest sindssyge – som man har gang i rundt omkring. Det her med, at alle kan identificere sig som alt muligt og så tro, at det ingen konsekvenser har. At verden bare retter ind.”

Det fortæller Ulrich Thomsen i et stort interview til ALT for damerne.

”Filmens eksistensberettigelse er, at alle karaktererne har ret i det, de siger. For sådan er tiden jo. Alle har så meget ret i det, de siger, at man skændes om det, fordi alles ret er blevet ukrænkelig. Problemet er, at når der ikke længere findes noget, der er forkert, så bliver det hele en flydende masse af modsætninger og gråzoner. Men sådan er verden jo ikke. I den virkelige verden er der masser af begrænsninger.”

Træt af wokeness

Ifølge Ulrich Thomsen er unge mennesker mere angste og ensomme end nogensinde før på grund af tiden, vi lever i. Og dét, mener han, at den udprægede wokeness har en andel i.

Læs også

”Det, der er dybt problematisk, er, at man ikke længere kan tale om de her ting, uden at det bliver kaldt en hvepserede eller vildt. Det, der historisk set har gjort os civiliserede, er, at vi har kunnet diskutere og dermed nærme os hinanden som tænkende individer og komme til en forståelse af fortiden og af hinanden i nutiden. Det, at man lægger låg på alt, gør det jo ikke bedre. Det gør i hvert fald ikke folk lykkeligere, det viser statistikken også̊. Vi er ved at fjerne os fra hinanden. Og igen, jeg aner ikke, hvad man er bange for. Hvad fanden er det for noget? Nå, men du har nok ret i, at jeg bliver skældt ud for alt det her, jeg siger,” siger Ulrich Thomsen.

Og hvad tænker du om det? 

”Det er fint nok. Og hvis nogen har et bedre argument, så er jeg villig til at lade mig stene offentligt.”

Et bedre argument for hvad? 

”Et argument for, hvorfor og hvordan denne woke ideologi giver mening. Logisk mening. Hvordan den er en favnende vejviser for mennesker i dag. Men det argument har jeg ikke hørt. Jeg oplever et mindretalsdiktatur, som meget dygtigt har formået at lægge en tung dyne ud over fornuften i samfundet, hvor alle er angste for at ytre sig om de alvorlige emner.”

”Det har også meget at gøre med de sociale medier – og medierne i det hele taget. Hvor information bliver spredt hurtigere end nogensinde før. Folk er ikke bange for fakta, de er bange for størrelsen af skrigekoret, som har så stor magt. Og så er det ligegyldigt, hvad indholdet er.”

”Tag nu bare min branche. Der må vi pludselig ikke længere spille homoseksuelle, hvis vi ikke er det. Eller transkønnede. Så kan man sige, okay, fair nok, det gør jeg så ikke, men må jeg gerne spille en voldsfor- bryder? Ja, det må du gerne. Men dem er der ikke særlig mange af, det er også et mindretal. Ja, men du må gerne spille en voldsforbryder. Eller pædofil. Undskyld mig, men man kan ikke bare pick and choose, alt efter hvad man lige synes. Men sådan er det blevet,” og det er et problem, mener skuespilleren.

Læs hele interviewet med Ulrich Thomsen på linket nedenfor, og læs, hvordan interviewet tog uventede drejninger …

Læs hele interviewet her

Anbefalet til dig