Det, der startede med at være en nedjustering af de originale bryllupsplaner, skulle vise sig at blive det helt perfekte bryllup for kreativ entreprenør Carla Cammilla Hjort og grafisk designer Nicole Jonasson.

Selvom planlægningen begyndte med en flere dages festival som endemålet, så blev det intime bryllup med parrets nærmeste familie og venner alt, de kunne drømme om.

LÆS OGSÅ

Annette Heick havde en anden kæreste, da hun mødte Jesper Vollmer: ”Jeg har aldrig været i tvivl”

Der er en første gang for alting. Det første kys, det første job, det første alderstegn. Vi spørger kendte kvinder om nogle af deres første gange.

"Vi har begge to lavet events i mange år, så vi havde forestillet os en stor fest med masser musik, performance og en stor madoplevelse. Vi havde mange, mange sjove planer, men så blev jeg ramt af en mur af sorg og stress, som gjorde, at vi måtte ændre radikalt i planerne."

Aftenen inden bryllupsinvitationerne skulle sendes ud, kunne Carla pludselig mærke, hvor hurtigt hendes hjerte bankede ved tanken om det store bryllup, der lå forude. Det hele var ellers planlagt – nu manglede de bare invitationerne.

Men kort tid forinden var begge Carlas forældre blevet ramt af alvorlige helbredsudfordringer, og sorgen havde fået et bedre greb om hende, end hun havde indrømmet overfor sig selv.

"Deres sygdom kom meget uventet og meget tidligt, og det var det, der slog mig ud af kurs. Den her idé om, at mine forældre, som altid har været karismatiske og har haft masser af energi og, lige pludselig skulle være i en kontekst med så mange mennesker i sådan et sårbart øjeblik."

Hun lå vågen hele den nat, og da Nicole vågnede næste morgen, kiggede Carla hende i øjnene og sagde, at det ikke gik. Det gik ikke, at den dag, hun egentlig skulle glæde sig allermest til, skulle blive et stressmoment.

Ind til benet

Til at starte med tænkte Carla, at de måtte rykke brylluppet. På et år havde hun noget tid til at få det bedre.

"Nicole var megasød og forstående, og vi havde en god samtale om det hele. 

Vi snakkede frem og tilbage om, om vi måske skulle prøve at holde et lidt mindre bryllup kun for de allernærmeste og kom så frem til, at fordi mine forældre var ramt af sygdomme, som kun bliver værre, så var det måske bedst at gøre det nu."

De blev enige om at invitere deres nærmeste familie og en håndfuld af deres bedste venner, og de endte med at blive 35 i alt.

"Så viste det sig, og det har vi talt så meget om efterfølgende, at det var fuldstændig det mest magiske, intime bryllup, vi kunne have ønsket os. Det var virkelig, virkelig noget særligt, at det var så småt."

Med så få mennesker oplevede parret, at alle deres gæster meget nemmere kunne komme hinanden ved på kryds og tværs af familier, skilsmisser og vennegrupper.

Da der er 15 år mellem Carla og Nicole, var der også mange af deres venner og søskende, der ikke kendte hinanden så godt – men det fik de nu rig mulighed for.

Utraditionelt i traditionelle rammer

Selvom Carla aldrig havde drømt om det store, hvide bryllup med marengskjole og diademopsatser, kom der alligevel en snigende trang til at holde fast i nogle af traditionerne, da det kom til stykket.

"Jeg tror, at Nicole blev lidt overrasket over, at jeg alligevel blev ret fan af det traditionelle. Der ligger bare så mange fortællinger og romantiserede idéer i de traditioner, som er med til at skabe en speciel stemning."

Parret endte med at holde et mere traditionelt bryllup, end de havde tænkt, de ville, med kirkeceremoni, kast af brudebuket og klippede sokker.

"Det endte med at være lidt traditionelt og så alligevel føles meget utraditionelt. Vi har ligesom taget rammerne i det, men så gjort det på vores egen måde."

Et anden ting, som Nicole valgte at gøre helt på sin egen måde, var frieriet.

"Det var Nicole, der friede til mig, og det var lidt en overraskelse, at det var mig, der skulle fries til, og ikke omvendt. 

Jeg har på en eller anden måde altid været meget initiativrig, og nok set mig selv som den, der skulle fri en dag, hvis det skulle ske. Så det var lidt en overraskelse, men en rigtig dejlig overraskelse."

Godt og vel et år inden brylluppet vågnede Carla op på sin fødselsdag til, at Nicole gik på knæ. Parret var taget til Bornholm, hvor de altid fejrer Carlas fødselsdag på Nansens Gaard, som nogle af Carlas venner driver.

"Vi var tilbage igen i år og fejrede min fødselsdag og vores etårsbryllupsdag."

LÆS OGSÅ

Josefine Koefods nye start som enke: ”Det er et vildt privilegium at kunne starte forfra”

Enke er noget, tv-vært Josefine Kofoed altid vil være, efter hun mistede sin mand Peter Christensen, i februar. Men bag titlen og sorgen ligger også en beslutning om, hvem man så vil være. Og hun elsker særligt at gøre én ting, som hun ikke kunne gøre før.

Kirke-latter og havudsigt

De valgte at holde vielsen i den lille Højerup Gamle Kirke, der titter frem blandt trækronerne og skuer ud over Stevns Klint. Her gik parret hånd i hånd ind i kirken sammen. Carla var iført et skræddersyet sæt, som hendes mors veninde havde lavet til hende i hvide og beige nuancer. 

Ved hendes side var Nicole iført samme farvepalet med tompetbukser i beige, en hvid skjorte og en stor tylsløjfe, hun selv havde bundet.

De gik ind i kirken efter deres gudbørn til lyden af Carlas 7-årige gudsøn, som spillede violin for dem på vej op ad kirkegulvet.

"Jeg var to sekunder fra at bryde hulkende sammen, fordi jeg blev så rørt, da vi kom ind. Så måtte jeg ligesom tage en dyb indånding og tage mig sammen," siger Carla.

På vejen op ad det relativt korte kirkegulv i den lille kirke brød hele selskabet på kirkebænkene rundt om dem ud i latter, inklusive brudeparret selv.

"Det var virkelig fedt, fordi så begyndte vi bare at grine alle sammen – for hverken Nicole eller jeg er særlig højtidelige, og der var bare noget morsomt over hele situationen inde i den her kirke, som gjorde, at vi fik lyst til at grine. Det åbnede for en ventil," husker Carla, som gjorde, at stemningen under resten af ceremonien i den rustikke kirke var let og behagelig at være i. 

Og netop valget af kirke havde de ikke været i tvivl om.

"Vi går forbi den nærmest dagligt på vores gåture med vores hund. Fra vi så den første gang, havde vi det begge to sådan, at hvis vi nogensinde skulle giftes, så skulle det være der, for den er så romantisk – og så ligger den fuldstændig fantastisk ud til kysten."

Det er tydeligt at se, at den gamle kirke er fra år 1250 med udvaskede kalkmalerier, ujævne stenfliser og et generelt skævt udseende. 

Men alt dette var med til at fuldende oplevelsen, der for parret føltes mere som at være et sted i Syditalien end i Danmark.

"Da vi kom gående op ad gulvet, gik vi mod havet, og der var en åben dør, så man også havde udsigt ud over vandet samtidigt. Vi fik Oh Land til at sidde at spille og synge i kirken, og selvom det var lidt over the top til sådan et lille bryllup, så gav det ligesom også en ekstra magisk dimension."

Efter de havde sagt ja til hinanden, sang Oh Land sit nummer 'Rainbow'. Hele selskabet sang efterfølgende brudeparret ud af kirken i fællessang til Anne Linnets 'Smuk og dejlig'.

En hade-bryllupsgave

Imens solen skinnede udenfor på sommerens første rigtige solskinsdag, kørte det nygifte par selv hen til festen efter vielsesceremonien i en vintage Mercedes-bus, som Carla havde købt i ”hadebryllupsgave” til Nicole.

"Nicole mente bestemt, at det var en bryllupsgave, jeg havde købt til mig selv," griner Carla og fortsætter:

"Der var en ven, der gerne ville sælge mig den her bus, og Nicole mente, at den havde vi ikke brug for. Så sagde jeg fint nok, men købte den alligevel i smug og tænkte, at hvis jeg nu gav den til hende i gave, så var det okay."

Bussen, som parret i dag har navngivet den transseksuelle bus Adonis, fungerede som den perfekte bryllupskørsel, der transporterede dem både frem og tilbage fra kirken.

Hjemme på parrets 500 kvadratmeter store bondegård havde de sat et cirkustelt op i haven, hvor middagen blev holdt ved et langbord. De havde dækket op med det, de selv kalder for deres ”farmstyle” med et blandet udvalg af gamle, søde tallerkener og glas. 

Rundt omkring på bordene stod vilde buketter med blomster, som Carla og Nicole havde været ude at plukke i haven og i omegnen omkring deres gård.

Langs teltets kanter hang lyskæder og en guirlande med selfies, parret havde taget gennem tiden, og i midten af langbordet hang små tyl-dekorationer ned fra teltets spids, som matchede Nicoles hjemmelavede slør.

"Det var meget nede på jorden og helt stille og roligt, lige som vi kan lide det. Vi synes, at vi har en helt perfekt lokation til sådan et bryllup hjemme på vores egen gård, så det er vi glade for, at vi kunne udnytte."

Følelserne sidder fast

Carla husker meget af dagen i følelser – for det er som om, at de specifikke ord og situationer er forsvundet lidt midt i overvældelsen over dagen. Men noget særligt, som Carla husker tydeligt, er den tale, som Nicoles søster holdt.

"Der er noget med bryllupper, hvor folk måske siger ting, de ikke ville sige ellers. Vi var 35, og vi havde 17 taler eller sådan noget – og mange af dem var meget overraskende. 

Blandt andet Nicoles søster, som jeg ellers mest har oplevet som værende mere tilbageholdende, hun holdt en virkelig underholdende tale, som fik alle til at græde af grin."

LÆS OGSÅ

Elsker du Paris? Så skal du besøge byens billige lillesøster

Brede boulevarder, pompøse bygninger og gadecaféer i massevis har givet Bukarest tilnavnet Lille Paris. Til gengæld skal du af med det halve, hvis du rejser til Rumæniens hovedstad i stedet for dens franske storesøster. Her får du vores bedste tips til den oversete storby.

Generelt husker Carla alle talerne som en helt særlig oplevelse, hvor hun virkelig så nogle nye sider af de mennesker, som hun ellers kender virkelig godt. Men grundet parrets mindre black-out fra aftenen, hvor de havde så meget i hovedet på én gang, har de aftalt af genopfriske deres egne taler til hinanden.

"Vi har talt om, at vi en dag skal sætte os ned og holde talerne til hinanden igen, hvor vi rent faktisk kan huske dem."

17 taler og godt selskab kan tage tid, og derfor blev det også en meget lang middag. Bryllupsgæsterne satte sig til bords kl. 16, og de var først færdige med at spise ved midnat. Undervejs fik de serveret mad lavet af parrets gode veninde, som også plejer at stå for maden til deres andre arrangementer.

"Vi fik en stor, lækker laks, som var bagt med alle mulige lækre grøntsager. Vi fik alle grøntsagerne fra en lokal landmand, som laver de lækreste, økologiske grøntsager – men vi har desværre ingen billeder af maden, fordi vores bryllupsfotograf, som også er vores ven, blev for fuld efter anden tale, og så stoppede han med at tage billeder," griner Carla.

Resten af aftenen er derfor kun dokumenteret på iPhone-kameraer og i selskabets hukommelser.

"Efter middagen var vi blevet spritstive alle sammen, og så dansede vi fælles brudevals med alle gæsterne. Det var meget et drunken moment-agtigt. Så blev der sat en soundbox på med Medina, og så dansede vi ude i orangeriet og sad i haven og snakkede."

Som de sidste gik Nicole og Carla i seng ved 6-7-tiden om morgenen, og – som de selv siger – lukkede festen, som de plejer.

"Det er lidt vores varemærke," siger Carla.

Intet forhold uden fest

Når tanken om at holde et mindre arrangement ikke havde strejfet parret før, skyldes det, at netop den store fest er fundamentet for, at Carla og Nicole fandt hinanden.

"Den sommer, hvor vi mødte hinanden og blev forelskede, der holdt jeg en stor festival nede på gården, hvor vi også bor nu. Og det var ligesom den måde, vi lærte hinanden at kende på. 

Vi arbejdede sammen på det projekt, så det var som om, at hele vores forholds præmis startede med en stor fest," siger Carla.

Siden da har festlige begivenheder været et fast element i deres relation, hvor de hvert år har lavet events, stået for sommerskoler og festivaler sammen, så det virkede helt naturligt for dem.

"Men det var så ikke det, der skulle ske. Nogle gange kan man blive overrasket over, at universet hjælper en til at få nogle andre oplevelser, som bliver noget helt særligt," siger Carla.

Og netop overraskelsen sad i både Carla og Nicole efter deres særlige dag.

LÆS OGSÅ

Komplimenterne kom væltende, da Rikke tabte sig: ”Kunne de ikke se, at jeg havde det dårligt?”

Da en række ulykkelige omstændigheder ramte Rikke på samme tid, blev kost og vægt dét, hun havde kontrol over. Hendes omgangskreds opmuntrede og komplimenterede hende for det pludselige vægttab, og det fodrede hendes spiseforstyrrelse, indtil hendes krop en dag sagde fra. På bagkant har skuffelsen over de reaktioner, hun har fået, meldt sig.

"Der var så meget kærlighed i luften. Det var overraskende for os begge to, hvor rørende det var, og hvor meget det egentlig bevægede os. Det var virkelig ekstraordinært," siger Carla, og Nicole supplerer:

"Jeg tror, at vi begge to er vant til at producere events og skabe rum for folk, som altid er ret specielle. Så jeg havde i hvert fald tænkt, at det ville blive en fantastisk dag, men at det nok ikke ville blive så meget anderledes end alle de andre fantastiske events, som vi holder. 

Men der er nok bare noget særligt ved, når det handler om en selv og ens kærlighed, og alle, der er der, er kommet for at fejre en. Det kom bag på mig, hvor anderledes det føltes."

Kærlighedsfest i vente

Selvom brylluppet ikke blev så stort og ekstravagant, som var den oprindelige plan, ville parret ikke ændre noget i dag.

"Vi er så tilfredse med, hvordan det hele endte, og der er ikke som sådan noget, vi er kede af. For vi har også talt om, at vi på et eller andet tidspunkt nok holder en stor kærlighedsfest, hvor vi kan gøre alt det, vi havde tænkt os at gøre."

Mange af elementerne til parrets originale bryllupsplan var tænkt som overraskelser for gæsterne, så dem holder de for sig selv indtil den dag, de igen vil fejre kærligheden – i en endnu større skala.

Om parret

• Carla Cammilla Hjort (t.v.) er kreativ konsulent og står bag kreative netværk og projekter som ArtRebels, SPACE10, Social Service Club og senest re:arc institute, som er en velgørende fond for arkitektur og design. Hun er 48 år. 
• Nicole Jonasson er uddannet grafisk designer og co-founder af tech-netværket Softer, der bygger på en feministisk bevidsthed om at gøre fremtidens tech mindre "hårdt". Hun er 33 år.