En kvinde ligger i sit hvide nattøj og læser foran en brændeovn. Hun ligger på ryggen.

Barndomshemmeligheder, romantik og en boomerbog: Her er 4 nye bøger, du bør læse

Læsehjørnet - 4 nye bøger anbefalet af bogredaktør Marie-Louise Truelsen.

ALT for damerne logo

Roman

Med fortiden som fange

'Når man elsker', Anne Zenon, Forlaget Brændpunkt, 380 sider, 270 kr.

I denne roman om kærlighed, forsoning og modet til at tage skæbnen i egne hænder, følger vi den drømmende Molly, der vokser op på en cementfabrik. 

Her slører ild og aske de store drømme, og Molly suser afsted med fuld fart på livet – og møder den store kærlighed. Men en krise rammer hende, og snart må hun tage stilling til en barndomshemmelighed, som brænder i hende. 

Gennem det hele følger veninden Marie hende, der på både godt og ondt minder Molly om, hvor hun kommer fra – og at vi altid bærer fortiden med os. Romanen, som er frit skrevet over Inge Werners liv, undersøger hvordan vi tilgiver os selv for det, vi gjorde, da vi elskede, og hvordan vi kan elske igen.

'Når man elsker', Anne Zenon, Forlaget Brændpunkt, 380 sider, 270 kr.

Romance

'Mødet i olivenlunden', Johanne Bille, People’s Press, 300 sider, 80 kr.

I femte selvstændige bind af Johanne Billes romance-serie møder Solveig kokken Rafael på en spansk ferieø. Og det kan blive netop den inspiration, hun har manglet til sine kunstværker ...

'Mødet i olivenlunden', Johanne Bille, People’s Press, 300 sider, 80 kr.

Dramatik

'Sat i verden', Thomas Korsgaard, Lindhardt og Ringhof,  155 sider, 250 kr.

Korsgaards første dramatik skrevet til Det Kongelige Teater, hvor blomsterbinderen Tobias står alene tilbage i livet, mens hans venner er godt igang med at skabe deres egne familier.

'Sat i verden', Thomas Korsgaard, Lindhardt og Ringhof, 155 sider, 250 kr.

Biografi

'Den store boomerbog', Gretelise Holm, Forlaget Frydenlund,  250 sider, 264 kr.

Gretelise Holm tager os med på en personlig og historisk rejse gennem otte årtier, hvor hun som boomer har gennemlevet efterkrigstid, landbrugs-, industri- og nu det digitale samfund.

'Den store boomerbog', Gretelise Holm, Forlaget Frydenlund, 250 sider, 264 kr.