Tina Bilsbo
SPONSORERET indhold

Tina Bilsbo om at sige jobbet op: “Jeg arbejdede så meget, at det var usundt for mig”

Tina Bilsbo fik 800 kroner om måneden for sit første radiojob. Siden blev hun en af de hotte radiostjerner på 90’ernes P3. I dag er hun selvstændig og lever et liv, hvor hun skal til at sige farvel til haven og de endnu hjemmeboende børn. Men ikke til sin mand …

Af:: Marie Varming Foto: Sara Skytte
05. sep. 2017 | Livsstil | Hendes Verden

Hvilken vej var den første, du gik på?
– Det var Arnold Nielsens Boulevard i Hvidovre, hvor jeg flyttede til som toårig med min mor, min far og alle mine imaginære søskende. Jeg var enebarn, og der var intet, jeg ønskede mig mere end en storebror. På et tidspunkt havde jeg en meget livagtig drøm om, at Sting var min storebror. Det var lidt mærkeligt, for på det tidspunkt kunne jeg ikke engang ret godt lide hans musik.

– Jeg syntes, det var fint nok at gå i skole i starten, men i de store klasser blev jeg skoletræt. Jeg var et helt andet sted, og jeg ville så gerne være voksen hurtigt. Jeg tror, man havde gjort mig en stor tjeneste ved at sende mig til udlandet et år, men i stedet kom jeg i gymnasiet, og det gjorde intet godt for nogen. Jeg syntes, cafeerne var mere spændende, hvilket resulterede i et enormt fravær. Da eksamen nærmede sig, blev jeg kaldt op til rektor. De kunne ikke forsvare mit fravær, så jeg kom ind på et studenterkursus, som jeg gjorde færdig året efter.

Din levevej?
– Jeg var bartender i nogle år og lavede også lokalradio på Amager helt ude på en mark. Jeg fik 800 kroner om måneden for arbejdet, og det dækkede knap nok transporten, men jeg syntes, det var fantastisk spændende. På et tidspunkt sendte jeg et bånd til DR med min stemme på. Efter noget tid ringede Alex Nyborg Madsen til mig fra DR og sagde, at de havde lyttet 2000 bånd igennem, og jeg var blevet udvalgt sammen med to andre til et studieværtskursus. Så blev jeg freelancer på P3. Det ene job tog det andet, og til sidst var jeg fastansat studievært på Strax på P3. Det var en vild tid. Nogle gange pakkede jeg en stor taske hjemmefra, så jeg kunne tage direkte fra DR til en ungdomsklub, hvor jeg arbejdede. Der kunne jeg også tage et bad, og så var det direkte på diskoteket bagefter og stå i baren til klokken seks om morgenen. Senere kom jeg på ungdomsprogrammet Puls på TV2. Dengang var der penge i branchen, og vi blev fløjet rundt til interviews, koncerter og fester hele tiden. Jeg fik lov til at interviewe Tina Turner, Hugh Grant og Elizabeth Taylor.

LÆS OGSÅ: Mette Lisby om ikke at kunne få børn: “Glæd dig over det, du har”

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?
– Først var det George Michael, og der skulle et dødsfald til at opløse den romance. Det værste, min far kunne sige til mig, var: "Han er jo bøsse, græker og har underbid". Da George Michael døde, var jeg i Indien, og jeg lå hele dagen på min seng og tudede og hørte hans musik. Han har været med til mit første kys, da vi slog op, og da jeg blev ældre. Der er en George Michael-sang til alle de kapitler i mit liv. Da han døde, tænkte jeg – mega egoistisk – hvem skal så nu være soundtracket til mit liv?

– Derudover har Lars (Hjortshøj, red.) fundet vejen til mit hjerte. Da jeg lavede Puls på TV2, var vi fem værter. En af de andre, Bob, havde en plakat hængende af sig selv sammen med nogle andre komikere. Han syntes selv, han var helt vildt lækker på den plakat, men for sjov sagde jeg, at jeg bedre kunne lide Lars Hjortshøj. Bob skreg af grin. En aften jeg var i byen med Bob, var Lars der også. Jeg spurgte Bob for sjov, hvordan jeg skulle få fat i Lars. Han sagde, jeg skulle gå hen og klø ham på ryggen og sige, at jeg ville sove i venstre side af sengen. Så gjorde jeg det. Det blev ret akavet, for Lars kunne ikke høre, hvad jeg sagde, så jeg måtte stå og råbe det.

– Lars og jeg arbejdede tæt på hinanden, og derefter lå der nogle gange en lille post-it seddel på mit skrivebord fra ham. Jeg havde faktisk en kæreste på det tidspunkt, men Lars var meget tålmodig. Da jeg ikke længere havde en kæreste, ringede jeg til Lars og sagde, at nu var der orden i tingene, og han måtte gerne invitere mig rigtigt ud.

Vi har været sammen i 21,5 år. Faktisk var Lars for et par år siden til en middag hos Jens Gaardbo, som sad og spurgte til hans kone. Han blev ved med at sidde og spørge: "Nå, hvad laver din kone så?". Til sidst var der en, der råbte; "Jens, du kender da godt Tina". Han blev helt flov, men han forklarede, at det er så almindeligt at blive skilt i dag, at han jo slet ikke havde forestillet sig, at vi stadig var sammen.

Foto: Lars E. Andreasen | Lars Hjortshøj og Tina Bilsbo med børnene Emma og Oscar 2014.

LÆS OGSÅ: Judy Gringer: “Jeg smuttede jo med Dirch Passer, da jeg var 17 år”

Hvordan har du det med at blive genkendt på gader og veje?
– Jeg har ikke lavet tv i 15-16 år nu, og jeg bliver stadig genkendt på gaden, og det er ikke, fordi jeg har været med i Klovn. Vi var en generation af værter i monopoldagene, hvor P3 og Voice var det eneste, man hørte. Vi var bare ikke ret mange, fordi udvalget af tv- og radiokanaler var langt mindre. Det var før internettet, og derfor slog vi igennem på en anden måde, end man gør i dag. I dag er der så mange, og når mine børn nævner nogle, så ved jeg ikke, hvem de er. Alene på DR er der i dag 360 værter. Vi var så få, og derfor brændte vi os fast i folks bevidsthed. Jeg har altid haft det fint med at blive genkendt, men det er fordi, jeg er stolt af mit job. Jeg er i øvrigt ikke så fedtet med mig selv.

Hvornår kan du føle dig på afveje?
– Jeg arbejdede på et tidspunkt så meget, at det var usundt for mig. Både Lars og jeg var på TV2 Radio. Vi tog begge to konsekvensen og sagde op. Folk kom og spurgte, om vi ikke kunne nøjes med en orlov, men vi havde brug for at trække stikket helt. Så tog vi børnene med til Indien i en måned, og bagefter tog vi hjem og pakkede taskerne om igen og tog til vores sommerhus i Italien. Vi tog først hjem derfra, da børnene var begyndt at savne deres venner for meget.

Hvilken vej bor du på nu?
– Jeg er ved at flytte fra vores hus i Farum, hvor vi har boet i fire år. Inden da boede vi længere uden for byen i stråtækt bondehus med høns, hule æbletræer og ingen gadebelysning. Da vi kom til Farum, skulle man bare gå et par minutter, så var man ved stationen, og pludselig var der en Joe & the Juice. Meget storbyagtigt. Men vores hus er et stort familiehus, og vi skal forberede os på at børnene ikke længere bor hjemme. Vores liv er mere og mere inde i byen. Før i tiden brugte jeg køreturen hjem til at lande mentalt, inden jeg gik ind ad døren til min familie. Nu er det bare røvsyg transporttid. Så satte vi huset til salg, og det blev solgt på 14 dage. I mange år har jeg elsket at stå og sylte og passe drivhus. Jeg elsker mine skåneærmer. At sylte var mit frirum på matriklen, da børnene var små. Men det var en anden tid, og nogle gange skal man give slip i tide. Nu er jeg bare ikke hende, der sylter mere. Vi har heldigvis stadig vores hus i Italien, hvis vi får behov for at grave et hul.

Dit livs omvej?
– Min datter, Emma, talte sidste år om, at hun gerne ville ud i verden og lave noget hjælpearbejde, men det skulle ikke være for de store organisationer. På det tidspunkt skulle Lars være konferencier til en velgørenhedsmiddag for organisationen Gadens Børn. Da Emma hørte om det sted, ville hun af sted for dem, fordi her går hver en krone til børnene. Da hun rejste til Indien, prøvede hun og jeg at samle 50.000 sammen via Facebook til organisationen. Det lykkedes også.

Tinas nu voksne datter Emma har lavet frivilligt arbejde i Indien for organisationen Gadens Børn. Inden hun tog afsted indsamlede mor og datter 50.000 til organisationen.

– Emma ringede tit hjem til mig og fortalte om sit arbejde derude i Kolkata. Den vinter skulle hun og jeg på ferie til Goa sammen, og på vej derud tog jeg forbi og hentede hende. Jeg ville gerne se, hvad hun havde været en del af derude, og jeg fik lov at se hospitalerne, hvor de syge ligger i bunker udenfor, fordi de ikke har råd til behandling, og stationen, hvor alle de forældreløse børn bor. Jeg så ikke andre hvide mennesker de dage, og ingen talte engelsk. Det er ufatteligt, hvad tæpper, farveblyanter, fagter og knus kan gøre. Jeg tror, jeg skal derned og besøge de børn igen en dag.

Har du nogensinde stået ved en korsvej?
– Jeg sagde op på DR og besluttede mig for at blive selvstændig sidste år. Jeg var faktisk rigtig glad for at træne værter på DR, og jeg kan godt lide at have kolleger og fast indtægt, så jeg overvejede det længe. Men jeg er meget frihedssøgende, og jeg duer ikke til, at nogen begrænser mig. Når folk kom og spurgte, om jeg kunne undervise andre end DR-folk og lave andre ting, så var svaret nej. Jeg har taget en uddannelse som mastercoach, og jeg kunne ikke bære, at jeg ikke måtte bruge det andre steder end i DR. Jeg lærte, at selv om du er glad for noget, så må du gerne lave om på dit liv. Vi solgte også vores hus, inden vi nåede at blive kede af det. Nu er jeg selvstændig, og jeg præger selv min virksomhed og står ikke til regnskab for nogen bestyrelse.

Anbefalet til dig