Der er fire år imellem mine to graviditeter. Men et sundhedsvæsen til forskel mellem de to forløb. Hvor jeg første gang fik taget en enkelt blodprøve ved lægen, var der anden gang skruet gevaldigt op for prøverne. Den helt normale procedure var nu adskillige blodprøver, test for kønssygdomme (også selvom manden ikke var skiftet ud for nylig) og tilbud om langt flere scanninger. Første scanning viste nemlig, at der måske kunne være en risiko for, at fødslen ikke ville forløbe normalt.
Den slags procedurer bliver mere og mere almindelige. Ikke kun for gravide, men for alle, der kommer i kontakt med sundhedsvæsnet. For som du kan læse på side 24 i denne uges ALT for damerne (nr. 18/2013), bliver vi testet, screenet og scannet som aldrig før. Det er med til at redde liv og opdage sygdomme i tide, siger fortalerne. Det er rettidig omhu. Jo, men det koster også mange samfundskroner.
LÆS OGSÅ: Denne uges ALT for damerne nr. 18/2013
Og så er der de menneskelige omkostninger. Det skaber angst og usikkerhed hos mange at gennemgå test og scanninger, fordi svaret sjældent er sort/hvidt, siger kritikerne. For det bliver ofte et måske-svar. Måske har du en risiko? Måske har dit ufødte barn? Og hvad kan man bruge det til? I mit eget tilfælde gled jeg glat gennem prøverne, men angsten for, om noget nu var galt, blev en ny følgesvend i graviditeten, mens jeg spekulerede over, hvad alle de undersøgelser mon koster samfundet – og tager fra andre områder.
Da jeg havde født, fik jeg nemlig lov at gå hjem fire timer efter, jeg havde født. Så var der ikke sat flere ressourcer af til mig på fødeafdelingen. Imens kunne vi dagen efter stille med vores nyfødte til nye standardprøver. Der kunne jo være en risiko for, at noget var galt.
LÆS OGSÅ: Guide til fødslens faser
