”Vi kan godt drikke en øl, og vi spiser ofte frokost sammen, men når dagen er omme, er vi ikke venner”
Foto: Rasmus Weng Karlsen

”Vi kan godt drikke en øl, og vi spiser ofte frokost sammen, men når dagen er omme, er vi ikke venner”

29-årige Marchen Neel Gjertsen holder fornøjelse og arbejde adskilt.

Marchen Neel Gjertsen, 29, er politisk journalist på Jyllands-Postens redaktion på Christiansborg. Ét job, der kræver, at hun altid følger med - også på sommerhusturen. Hendes grænse går ved nære venskaber. 

Hvorfor ville du gerne være politisk journalist?
- Jeg har altid interesseret mig for politik. Jeg sad i elevrådet i gymnasiet og begyndte at læse statskundskab, inden jeg blev uddannet journalist. Jeg var i praktik på Dagbladet Information, hvor jeg var på Christiansborg-redaktionen, og det var så sjovt, at jeg satte det som mål at komme til at arbejde der. Det skete så en måned efter, jeg blev færdiguddannet.

Hvordan forløber din arbejdsdag?
- Den starter, før jeg møder på arbejde. Jeg står op kl. 7 og læser alle morgenavisernes indlandssektioner, samtidig med at jeg hører P1 Morgen, hvor de diskuterer dagens politiske historier. Går det vildt for sig, ser jeg også TV 2 News på min iPad imens, så det er et bombardement af politik fra morgenstunden. Jeg møder omkring kl. 10, hvor vi har redaktionsmøde og diskuterer dagens historier, og derefter taler jeg med de første kilder. Nogle gange kan jeg bruge en hel dag på at skrive en artikel afhængigt af, hvor mange kilder der er på, andre dage skriver jeg flere. Min arbejdsdag slutter typisk kl. 21. Dagene er lange, men til gengæld arbejder vi for det meste kun fire dage om ugen.

Hvad er din vigtigste opgave som journalist?
- At afdække, hvordan politikerne forvalter magten. Holder de, hvad de lover, og hvor vil de hen med Danmark? Derfor er det vigtigt hele tiden at stille de rigtige spørgsmål og også kræve svar på alt det, de ikke gider tale om. En gang imellem er der skandalesager, der har offentlighedens interesse, men det er lige så vigtigt at kunne formidle helt basale politiske budskaber på en måde, så almindelige vælgere kan forholde sig til den politiske debat. Og så er det selvfølgelig min opgave at skrive om det på en præcis og spændende måde, så folk rent faktisk gider læse om politik i avisen. Ellers kan det hele jo være lige meget.

LÆS OGSÅ: "Jeg troede, at jeg var god til at date..."

Hvad er din tilgang til dit arbejde?
- At være nysgerrig og kritisk. Jeg skal sætte mig ind i, hvad politikerne mener, og prøve at forstå, hvad sagerne handler om. Den ene dag kan det være om efterlønsreformen, den næste om flygtninge fra Eritrea. Man kan ikke bare møde op og have historien fastlagt på forhånd eller antage, at de mener noget bestemt.

Hvad er det sjoveste ved dit job?
- Valgkampe. Det er ligesom juleaften, bare kun hvert fjerde år. Alle arbejder nonstop i de tre uger, valgkampen kører, og så igen i ugerne efter, hvor der dannes regering og skrives regeringsgrundlag. Der er ikke noget, der hedder weekend, og man bliver ret høj af at beskæftige sig med sit stofområde morgen, middag og aften. I den periode er der ikke tid til fedtspil. Alle politikere bliver afkrævet et svar, for det skylder de vælgerne. Til hverdag er der mange partier, der ikke siger, hvad de mener, fordi det vil være ubelejligt. Men når vi nærmer os valget, kommer der vigtige og store slagsmål på bordet. I den periode interesserer resten af Danmark sig også for politik, og det er ret fantastisk.

Hvordan er det at have sin daglige gang på Christiansborg?
- I starten var jeg meget ydmyg over, at det er så smukt et sted at træde ind, og sådan kan jeg stadig have det. Det er noget særligt, og det er et privilegium at få lov til at være der. Det betyder alt, at vi som journalister sidder derinde. At vi kan møde politikerne og deres ansatte på en uformel måde, og at vi kender hinanden, fordi vi ses hver dag. Det er lidt som at være på et lokalt dagblad, fordi vi skal se vores kilder i øjnene hver dag. Jeg er meget opmærksom på ikke at begå fejl eller overdrive, hvad folk siger. De kan med rette blive rasende, hvis ikke de bliver behandlet retfærdigt.

Hvordan bevarer du en kritisk sans over for politikerne, når I omgås til daglig?
- Vi kan godt have en jovial tone eller drikke en øl, og vi spiser ofte frokost sammen, fordi vi deler kantine. Men når dagen er omme, er vi ikke venner. Det ved politikerne, og det ved journalisterne. Men jeg kan sagtens lave et kritisk interview til diktafonen og bagefter tale med dem om deres sommerferie.

LÆS OGSÅ: Derfor sagde Andrea sit job op og smed alle sine ting ud

Hvad er den største misforståelse omkring dit job?
- Jeg bliver ked af det, når jeg ser meningsmålinger, der siger, at journalister er utroværdige. Det bygger nok på antagelser om, at vi er sådan nogle logrende hunde, der lader os håndfodre med spindoktorernes tips. Men i virkeligheden bruger vi alle vores vågne timer på at forstå, hvordan tingene hænger sammen. En praktisk misforståelse er, at jeg bruger al min tid i Folketingssalen, hvor jeg kun er få gange om året. For det er ikke dér, det hele foregår. Lovforslagene behandles der, men politik bliver til på gangene, på lukkede regeringsmøder og i ministerierne.

Hvordan oplever du at være kvinde på Ch ristiansborg?
- Med journalistik betyder det ikke noget, om du er mand eller kvinde. Det er et håndværk, og jeg skriver ikke anderledes end en mand. Derfor oplever jeg heller ikke at blive behandlet med mindre respekt, eller at kilderne anser mig for at være mindre hård end mine mandlige kolleger.

Hvornår holder du fri fra politik?
- Meget sjældent. Politik kører derudad med 100 km/t og stopper ikke op, selv om jeg holder fri. Sidste sommer var der ballade i Venstre, og Lars Løkke stod til potentielt at forlade sin formandspost. Så jeg sad i et sommerhus hele dagen og så DR2. Det nytter ikke noget at møde op på arbejde om mandagen og ikke vide, hvad der foregår. Hvis jeg skal kunne tage politikerne på ordet, er jeg nødt til hele tiden at følge med i, hvad de siger. Man skal være ret vild med politik, hvis man skal gide arbejde med det, og jeg er nødt til at indrette mit liv efter, hvordan regeringen arbejder. Jeg kan fx aldrig noget en weekend i september, fordi der er landsmøder, og i år kan jeg ikke planlægge ferie, fordi der kommer valg. Det er et vilkår, men fordi jeg synes, at politik er oprigtig interessant, er det jo sjovt.

LÆS OGSÅ: Signe Molde: "De fleste mænd, vil os damer det bedste" 

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview