Interview med Kronprinsesse Mary
Foto: Rasmus Weng Karlsen Eurowoman tilbragte en dag på Amalienborg for at interviewe kronprinsesse Mary om hendes kamp for at forandre verden med ligestilling og tage billeder i kronprinsparrets smukke residens i Frederik VIII’s Palæ.

Interview med Kronprinsesse Mary

"Jeg har beskæftiget mig med det her emne i næsten 10 år, så det ligger mig meget på sinde"

Kronprinsesse Mary tror på, at verden kan forandres med ligestilling.For uden lige muligheder for alle går verden i stå, og derfor bruger hun sin stemme til at tale kvinders og pigers sag. Eurowoman tilbragte en arbejdsdag på Amalienborg og talte med hende om konferencen Women Deliver, som hun og København er vært for i maj. Om moderskab og medborgerskab. Og om at være lige i sit eget ægteskab. Selv om hun nogle gange skalgå bag ved sin mand.

Den 1. september i fjor hejste kronprinsesse Mary et flag for ligestilling i København. Flaget var det første af i alt 17, der bliver hejst over hele verden for hvert af de verdensmål, som blev vedtaget på FN's generalforsamling i september, bl.a. for at bekæmpe ulighed inden år 2030. Her sagde kronprinsessen:

- I år 2030 vil mine børn være myndige. For deres og milliarder af andre unge menneskers skyld må vi bestræbe os på at skabe en verden, hvor en pige har samme chance for at overleve og trives som en dreng, hvor hun får mulighed for at afslutte folkeskolen, hvor hun selv kan vælge, om, hvornår og med hvem hun vil have børn, hvor hun ikke risikerer at dø under fødslen, hvor hun er økonomisk bemyndiget og oplyst, har ret til at eje jord og have en bankkonto. Kort og godt: Hvor hendes helbred og velbefindende ikke afhænger af det køn, hun er født med.

LÆS OGSÅ: "Kvinder er nødvendige for at skabe fred i verden, bæredygtig udvikling og vækst"

Det var en bemærkning om selve livets begyndelse, der affødte kronprinsessens kamp for at forbedre rettighederne for piger og kvinder. Fordi den blev leveret som en dødsdom. Under en konference hørte hun en fødselslæge fra Tchad fortælle, at når en kvinde bliver gravid i hendes land, står hun med en fod i graven. Og derfor besluttede hun sig for at gøre noget. Så det ikke skal koste liv at give liv. Og så alle børn fødes lige.


Kronprinsesse Mary er protektor for konferencen Women Deliver, der finder sted i København i maj, og arbejder på at forbedre rettighederne for piger og kvinder over hele verden. Også herhjemme.

Fra nulstilling til ligestilling
Ligestilling er altså en sag, der ligger kronprinsessen meget på sinde. For der ligger et stort potentiale i at sikre lige rettigheder og muligheder for piger og kvinder globalt, så de på lige fod med mænd kan få adgang til sundhedsydelser, blive en del af arbejdsstyrken og bidrage til samfundet. Ikke alene til gavn for dem selv, men for hele verdenssamfundet. Slet og ret. For det betaler sig at investere i kvinder.

Det er bl.a. derfor, at kronprinsessen har takket ja til at være protektor for den internationale konference Women Deliver, der afholdes i København i maj. Og det er derfor, det lige var i København, at flaget for ligestilling blev hejst. Fordi Danmark har "været utrættelig i sit engagement for at forbedre livet for kvinder og piger over hele verden og bliver betragtet som et foregangsland på området med en stærk global stemme," som hun sagde i sin tale ved flaghejsningen.

Februar 2016
Vi sidder i kronprinsessens arbejdsværelse, hvor hun serverer kaffe inden interviewet. Det er sidste punkt på en lang dagsorden, som blev indledt med fotoskydning i de royale gemakker, nærmere bestemt Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, hvor kronprinsparret residerer med deres fire børn. Kronen på værket, så at sige.

- Bruger De mælk, spørger hun, mens hun skænker stempelkaffe i den hvidriflede kop fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Jeg skænker vand for at komplimentere for det gode værtskab. Der er fyldte chokolader og monogramservietter, og vi har taget plads i de bløde sæder. En lilla topersoners veloursofa med puffede puder, ligeledes i lilla, som er kronprinsessens yndlingsfarve.

Vi sidder med front mod hinanden, kronprinsessen vanligt elegant klædt i sort og hjemligt afslappet, selv om hun er trukket i arbejdstøjet. Hun bruger meget tid på det smukt indrettede kontor, omgivet af hvide og fuchsiafarvede orkideer, en buket afskårne blomster i rosa nuancer på skrivebordet og et blomsterstilleben på væggen bag skrivebordet af kunstneren Erik A. Frandsen, som var en af de 10 kunstnere, der blev udvalgt til at udsmykke de officielle lokaler i forbindelse med istandsættelsen af residenspalæet 2004-10. Det store guldindrammede spejl fra gulv til loft mellem de sprossede vinduespartier og krystallysekronen i loftet afslører, at det ikke er et hvilket som helst arbejdsværelse, vi befinder os i.

- Sidder De godt?

Hun flytter lidt på puderne bag mig for at gøre mig det mere behageligt. Vi skal sidde her længe, for "det er nogle meget tunge temaer, der er på tale," siger hun med lethed i tonefaldet. Hun er velforberedt og veloplagt, selv om vi har været i gang fra morgenstunden, og resten af Euro-woman-holdet for længst har forladt bygningen og overladt os til en snak om det, der er anledning til interviewet: ligestilling, en af kronprinsessens mærkesager.

- Jeg har beskæftiget mig med det her emne i næsten 10 år, så det ligger mig meget på sinde, understreger hun og sætter sig til rette med krydsede ben og beslutsom mine.


Kronprinsessen i sit arbejdsværelse, hvor hun bruger en stor del af sin tid og derfor har sat sit personlige præg på indretningen med blomster, bøger og børnetegninger. Og yndlingsfarven lilla.

Historien gentager sig selv
Jeg beder om en statusopdatering for at få samtalen godt i gang. Ligestilling anno 2016.

Hvor meget er mændene foran på point?

- Status er, at vi er kommet langt, men at vi har lang vej endnu. Hvis vi tager et historisk tilbageblik, var der for over 20 år siden en verdenskonference i Kairo (Conference on Population and Development i FN's Befolkningsfond UNFPA, red.), der sluttede med et banebrydende og meget progressivt programme of action med fokus på livskvalitet og rettigheder, herunder beskyttelse og anerkendelse af pigers og kvinders rettigheder og vigtigheden af reproduktiv og seksuel sundhed. Handlingsplanen står som sådan stadig stærkt i dag, men den har mødt meget modstand i de sidste årtier fra konservative, kvindeundertrykkende og religiøse kræfter, som gerne har villet rulle den tilbage.

Kronprinsessen spoler tiden lidt længere frem, til 2000, hvor man vedtog en række udviklingsmål for udviklingslandene, Millennium Development Goals, som godt nok skabte fremskridt. Men historien har det med at gentage sig selv, og vejen til ligestilling er ikke brolagt med gode intentioner. Den kræver handling.

- De mål, der haltede mest, var dem, der omhandlede kvinder. Som mødredødelighed fx. Vi ved, hvad der skal til for at undgå unødvendige dødsfald. Det kræver enkle og ikke særlig bekostelige interventioner, og alligevel gør vi ikke noget ved det. Og den manglende prioritering af kvinders sundhed og rettigheder er egentlig ret sigende. Det var nogle flotte aftaler på papiret, men vi kom ikke i mål, selv om vi havde sagt, at vi ville gøre det, siger hun med beklagelse i stemmen.

Det er derfor, at FN's generalforsamling nu er blevet enige om at sætte nye udviklingsmål for en bedre verden, de såkalde verdensmål eller SDG-mål (Sustainable Development Goals), som ikke bare er rettet mod udviklingslandene, men hele verden. Og her står målet om ligestilling meget centralt, fordi det er tværgående. Fordi man har erkendt, at ligestilling er en forudsætning for at opnå de andre mål. Og det er en stærk anerkendelse af kvinders og pigers betydning for sammenhængskraften. En nøgle til bæredygtig udvikling, hvis man spørger kronprinsesse Mary.

For nok var flaghejsningen i København en symbolsk handling for at markere mål nr. 5, som omhandler ligestilling og empowerment af kvinder og piger. Men vedtagelsen af målet var en historisk milepæl i manifesteringen af kvinders og pigers rettigheder på den globale dagsorden, hvor de endelig har fået en klar og uomgængelig position.

Og det er der brug for. Ligestillingen har stadig trange kår i store dele af verden, hvor det langtfra er ligegyldigt, om man bliver født som pige eller som dreng, eller herhjemme, hvor fx lige løn for samme arbejde stadig ikke er en selvfølge. Og derfor er ligestilling selve fundamentet for en bedre verden for alle, mener kronprinsessen.

- Det er meget lovende, at det internationale samfund nu understreger betydningen af pigers og kvinders rettigheder. Fordi det viser, at viljen er der. Men nu skal vi sørge for, at de bliver prioriteret, og at vi investerer i piger og kvinder. Kvinder udgør 50 % af den globale befolkning, og for at sikre sunde og dynamiske økonomier i fremgang er vi nødt til at have lige adgang for piger og kvinder til sundhedsydelser, uddannelse, arbejde og politisk repræsentation.

For der er noget om snakken, når man siger, at kvinder får penge til at vokse, fordi de bruger dem på mad, jord og uddannelse, mens mænd drikker og spiller dem op. Selv om det er et lidt fortegnet billede.

- Alle erfaringer viser, at hvis vi investerer i kvinder, investerer de i deres børn, deres samfund og deres land. Kvinder investerer 90 % af deres indtægt i deres børn og i deres familie. For mænd er det tal 30-40 %. Vi har altså ikke råd til ikke at have kvinderne med.

Hvor der er vilje, er der som bekendt en vej. Men den er ikke snorlige.

- Nu står vi over for det mest udfordrende, som er, hvordan vi implementerer det både lokalt, regionalt, nationalt og globalt. Og derfor er det på et meget afgørende tidspunkt, at Women Deliver kommer til Danmark på. Det er en enestående mulighed for at accelerere implementeringen af den agenda.


På toppen af København og taget af kronprinsparrets residens Frederik VIII’s Palæ, hvorfra der er udsigt over Amalienborg Slotsplads, Marmorkirkens kuppel og resten af Frederiksstaden. Kronprinsparret råder også over Kancellihuset i Fredensborg, som de overtog efter dronning Ingrid, og som var deres primære bolig, mens palæet på Amalienborg var under renovering.

Kvinder leverer
Maj måned kommer altså til at stå i pigers og kvinders tegn, når København lægger hus til den fjerde globale Women Deliver-konference med hele Danmark som udstillingsvindue og kronprinsesse Mary som værtinde.

Hvorfor har De involveret Dem så aktivt i Women Deliver?

- Mit engagement i Women Deliver er et led i mit arbejde for at sætte fokus på ligestilling og pigers og kvinders rettigheder i hele verden, herunder seksuel og reproduktiv sundhed, siger hun for at understrege, at historien ikke starter her, men blot er et nyt kapitel i fortællingen om et langvarigt arbejde, som hun indledte for næsten et årti tilbage: at forandre verden med ligestilling.

I mange lande er pigebørn mindre værd end drengebørn, fordi de bl.a. er en økonomisk byrde for forældrene. De sender ikke pigerne i skole, fordi deres rolle er i hjemmet, og ugifte piger bliver ofte seksuelt forulempet. Derfor bliver de giftet væk i en tidlig alder for at beskytte dem mod krænkelser, og så deres mænd kan tage ansvar for dem, også økonomisk. For hvis en pige ikke er gift, når hun fylder 18, er hendes chancer for at finde en mand meget begrænsede i nogle dele af verden. Og sådan skal det ikke være, mener kronprinsessen.

- Det skal aldrig være en begrænsning at blive født som pige. Hun skal have de samme muligheder for at nå sit fulde potentiale som en dreng. Men det tager tid og kræver en kontinuerlig indsats på alle niveauer fra enkeltpersoner og lokale foreninger til regeringer og FN-organisationer at skabe forandring. Det er en rejse.

Og så er vi tilbage ved fødselslægen fra Tchads bemærkning om, at graviditet er den visse død for kvinder, som var starten på kronprinsessens egen rejse med arbejdet for at skabe et bedre liv for piger og kvinder.

- Jeg tænkte: "Hvordan kan det være, at kvinder i vor tid skal risikere deres liv for at give liv?," og begyndte at stille spørgsmål og læse for at forstå problematikken og fandt ud af, at mødredødelighed bare var toppen af isbjerget. Alt er forbundet og en del af en ond cirkel, og alt bunder i ulighed."

Det fik hende op på mærkerne, og hun besluttede sig for, at hun var nødt til at gøre, hvad hun kunne, for at sikre bedre rettigheder for piger og kvinder over hele verden. Ved at mødes med eksperter for at forstå problemstillingerne og rejse med sine protektioner for at sætte fokus på dem.

- Og ved at være en del af en taskforce, som i FN-regi og det internationale samfund sikrer, at kvinder er centrale i en hvilken som helst udviklingsdagsorden, som verden finder på. Jeg har lært at forstå, hvor svært det er at ændre dybt forankrede sociale og kulturelle normer, og hvor vigtigt det er at forstå, hvis man vil skabe forandring.

Forståelse er altså vejen frem. Og samarbejde på tværs af køn, nationaliteter og faggrupper.

- I Danmark er vi kommet rigtig langt, fordi vi er oplyste, men i ekstremt fattige lande hersker der stor uvidenhed og nogle uhensigtsmæssige kulturelle normer, som vi sammen med de lande skal gøre op med. Derfor er det meget vigtigt, at de enkelte lande har lovgivning, som er med til at sikre ligestilling og pigers og kvinders rettigheder. Fx at man forbyder omskæring eller børneægteskaber, siger hun.

Det er dog ikke så ligetil, som det lyder.

- Der er langt fra regeringskontorerne i Etiopien til en lille landsby i Afar-regionen, hvor de måske aldrig har hørt, at det er forbudt at omskære piger. Der er de traditionelle love stærkere end de nationale love, så man er nødt til at forstå, hvor stærke og forankrede de sociale normer er. De har aldrig forbundet dødsfald, betændelse eller kroniske smerter med omskæring, fordi der ikke er nogen oplysning omkring det, og man ikke taler om det. De har omskåret deres piger i århundreder, og det er så vigtigt for en piges status i det samfund, for konsekvenserne af ikke at blive omskåret er total udstødelse, og man kan ikke overleve, hvis man er udstødt, siger hun og understreger, at forståelse ikke er det samme som accept.

Kronprinsessen taler ivrigt og længe. Øjnene er opmærksomme, blikket nærværende, og argumenterne leveres med præcision. Det er tydeligt, at hun har meget på hjerte, når det kommer til pigers og kvinders rettigheder. Kun en enkelt gang i løbet af interviewet slår hun kortvarigt og nærmest umærkeligt over i engelsk for hurtigt at vende tilbage til et næsten fejlfrit dansk.

- Vi skal tage den stærkeste afstand fra omskæring, for det er en overtrædelse af menneskerettighederne, men hvis vi vil gøre noget ved det, er vi nødt til samtidig at prøve at forstå, hvorfor det foregår.


Billedet på væggen bag skrivebordet i kronprinsessens arbejdsværelse er malet af kunstneren Erik A. Frandsen, som er en af de 10 kunstnere, der har udsmykket de officielle lokaler i kronprinsparrets bolig.

Bryd tavsheden
Det gælder også, når det handler om endnu et ømtåleligt emne, også herhjemme, som vold mod kvinder. Forståelse for et problem, og hvad der ligger til grund for det, er også en form for empowerment, for ellers kan man ikke afhjælpe det.

- Det er så tabuiseret og skamfuldt. Og mange af de kvinder, der oplever det, tror, at de i sidste ende, efter langvarig systematisk nedbrydelse, fortjener det. At de ikke er mere værd. Og det er kvinder fra alle samfundslag og uddannelsesbaggrunde. For vold diskriminerer ikke. Du kan ikke pege en kvinde ud og sige: "Hun ville aldrig blive slået af sin kæreste eller sin mand." Så vi skal tale åbent om det og slå fast, at vold mod kvinder aldrig kan accepteres og retfærdiggøres.

Og selv om kvinder ikke fysisk er lige så stærke som mænd og derfor oftere lider overlast og bliver ofre for vold og seksuelle forbrydelser, er de ikke ofre eller det svage køn.

- Det er ikke et tegn på svaghed, at kvinder bliver udsat for den slags forbrydelser. Det er et tegn på ulighed. Kvinder er stærke og ressourcestærke, og de skal ikke betragtes som ofre, fordi de er mere udsatte.

Kronprinsessen kalder Women Deliver for et gamechanging forum. For hvis vi investerer i piger og kvinder, vinder alle, og vi åbner for en mere bæredygtig, retfærdig og sund samfundsudvikling. Også for den anden halvdel af verdens befolkning, understreger hun.

- Det er et vigtigt signal, og vi kan ikke sige det nok: Det er en fælles agenda for en bedre verden for alle.

Derfor er der planlagt en masse udenomsarrangementer, som skal involvere alle danskere og tilrejsende i Women Deliver. Så konferencen ikke lukker sig om sig selv, men er åben for og appellerer til alle. Præcis som det er hensigten med Women Deliver. Også selv om dele af dagsordenen i en dansk sammenhæng måske kan synes lidt fjern.


"I forbindelse med Women Deliver er der lavet en kampagne, der hedder I Deliver (#ideliver), hvor man kan fortælle, hvad man selv gør for at forbedre kvinders og pigers rettigheder. Jeg valgte at skrive: "I Deliver for women and girls to have choice, not chance". For det skal ikke være tilfældigheder, der styrer en piges liv. Hun skal have lige muligheder for at vælge frit mellem alle de muligheder, der er,"
siger kronprinsesse Mary.

Ligestilling på dansk
Hvorfor er Women Deliver relevant for danske kvinder?

- For det første vil jeg gerne understrege, at det her ikke kun vedkommer danske kvinder. Det vedkommer alle danskere. Jeg håber, at konferencen kan skabe lidt mere forståelse for vilkårene for kvinder i andre dele af verden, fordi vi har det så godt her i Danmark. Vi er enormt privilegerede, siger hun.

Dermed ikke sagt, at vi er i mål. For selv om kvinder i Danmark tager mange basale menneskerettigheder for givet, lader udviklingen stadig en del tilbage at ønske, når det kommer til fx ligeløn. Og derfor håber kronprinsessen også, at ligestilling bliver et samtaleemne omkring de danske middagsborde op til, under og efter Women Deliver.

- Jeg tror, at de fleste danskere er klar over, hvor godt vi har det, og at der er stor undertrykkelse i andre dele af verden. Men jeg håber, at konferencen kommer til at skabe diskussion. Fordi den også sætter fokus på de udfordringer, vi stadig har i Danmark. Som vold i hjemmet og for få kvinder på topposter. Jeg håber, at danskerne bliver rørt af konferencens temaer og får lyst til at vide mere. Og måske er der noget, der vækker så meget forargelse, at de får lyst til at gøre noget.

Det handler bl.a. om rollemodeller, som kan vise vejen for andre, der kan følge i deres fodspor. Eller inspirere andre til at gå deres egne veje.

- Jeg var for nylig til Women's Board Award, hvor de uddeler en pris til en rollemodel. Lene Skole (adm. direktør i Lundbeckfonden, red.), der vandt, står som et godt eksempel på kvinder i topposter, og som optakt til prisuddelingen var der en undersøgelse, der viste, at 35 % af kvinder i mellemlederstillinger efterspørger en rollemodel. Fordi de gerne vil se, hvordan det fungerer for andre. At det kan fungere. Men den viste også, at kvinderne havde ambitioner. De ville gerne tage det næste skridt op ad karrierestigen, men HR-afdelingen eller ledergruppen fejlfortolkede ofte den ambition. Så der er noget, som tyder på, at kvinder bliver misforstået, når de giver udtryk for deres ambitioner. Fordi vi er forskellige. Mænd og kvinder er forskellige. Det er bare et faktum," siger hun.
Derfor skal vi skabe mere rummelighed og mangfoldighed i erhvervslivet. Også kvinde og kvinde imellem.

- Vi skal skabe arbejdspladser, hvor kvinder ikke bare skal passe ind i en mandlig verden, men hvor der er plads til forskellighed, og hvor der er forståelse for, at mænd og kvinder har forskellige måder at udtrykke sig på. Og så skal vi lade være med at fordømme en karrierekvinde for ikke at være den, der altid henter og bringer sine børn. Der skal være plads til individualitet og den enkelte families valg. Det er et privat anliggende, men vi er stadig bundet af nogle kulturelle normer i vores samfund, som er meget stærke, siger hun og illustrerer med et eksempel, hun har hørt om.

- En kvinde i en toppost blev mødt af en leder i sin datters børnehave, der sagde til hende: "Åh, jeg troede, at Olivias mor havde mørkt hår?" Den slags fordømmelse eksisterer, og man fjerner den ikke bare sådan," siger hun og knipser med fingrene for at vise, at ting tager tid. At vi også i Danmark har stærke kulturelle normer, som spænder ben for udviklingen. At ligestilling også handler om, at kvinder skal blive bedre til at bane vejen for andre kvinder. Og at vi skal lære at se bort fra køn, når vi har med mennesker at gøre.

- Vi er vidt forskellige i forhold til, hvad vi ønsker os, drømmer om og lader os begrænse af. Det er ikke genetisk bestemt, om jeg er karrierefokuseret eller gerne vil være hjemmegående, eller om en mand drager mindre omsorg for sit barn end en kvinde. Mænd føler lige så stor omsorg for deres børn, så det er traditioner og kulturelle normer, der dikterer, hvordan vi agerer. Der er også landsbyer i Afrika, hvor det er mændene, der bliver hjemme med børnene, mens kvinderne forsørger familien. Det er deres kulturelle og sociale normer.

For ligestilling er relativt og afhænger af øjnene, der ser. Så selv om det kan virke forkælet i den store sammenhæng, fordi der er kvinder i Afrika, der ikke har adgang til helt basale sundhedsydelser og ikke har ret til at bestemme over deres egen krop, er kampen for ligeløn eller flere kvinder i topposter stadig værd at kæmpe. Også ud fra et privilegeret dansk standpunkt.

- Vi er på forskellige stadier, og det er meget vigtigt at forstå. Vores agenda for ligestilling er en anden end deres. Og det er vigtigt at fortsætte kampen i Danmark, for der skal være lige muligheder for alle. Og det kræver ændringer af de normer, der hersker, også i Danmark, siger kronprinsessen.


Kronprinsesse Mary er født i Australien, men føler sig efter mere end et årti i Danmark hjemme her.

Rollen som rollemodel
Selv om kronprinsessen ikke alene kan ændre verden til det bedre, er det svært at komme uden om, at hun er blevet rollemodel for mange danske og australske kvinder. Og i det hele taget.

Hvad tænker De om den rolle, og hvor bevidst er De om den i Deres daglige virke?

- Jeg har da læst, at jeg bliver refereret til som en rollemodel, men det er kun det menneske, der ser noget i mig, som kan fortælle, hvad det er, de ser, siger hun og griner lidt forlegent.

- Jeg synes, det er svært at tale om mig selv som rollemodel, for det er noget, der skabes af andre. Som en, der repræsenterer noget, de kan blive inspireret af. Når det er sagt, er det et stort kompliment, hvis nogen ser noget i mig, som de kan bruge i deres eget liv. Det er ikke noget, jeg går rundt og tænker på i mit arbejde, og jeg opfører mig ikke på en bestemt måde, fordi jeg måtte være en rollemodel for nogen. Men jeg er mig min rolle og mit ansvar meget bevidst og er pligtopfyldende af natur, forklarer hun og uddyber.

- Og så er jeg enormt nysgerrig. For mig er det ikke nok at forstå verden i sort-hvid. Jeg skal også have de grålige nuancer med, så jeg får en bedre forståelse for verden. For det er først der, man virkelig kan udrette noget.

Selv om hun kan lyde som typen, der lægger femårsplaner og altid ved, hvad der skal ske i morgen, inden solen går ned i dag, kan hun godt lide at blive slået lidt ud af kurs, fordi der altid åbner sig nye muligheder, når man ændrer retning.

- Jeg er ikke en, der er styret af planlægning. Jeg lever meget i nuet. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har en idé om, hvor jeg gerne vil hen, jeg er bare åben over for det, der kommer. Jeg følger mit indre kompas, der er fyldt af mine værdier og mine personlige begrænsninger, når jeg skal træffe et frit valg mellem de muligheder, der præsenterer sig for mig. Det er som at stå og kigge på et bjerg langt fra og tro, at vejen til toppen går i en lige linje op. Når man så står ved foden af bjerget, åbner der sig alle mulige muligheder, men også alle mulige udfordringer, og så skal man lige så stille finde sin egen vej.

Kronprinsessens ballast har hun bl.a. fra sin mor, der døde i 1997, da kronprinsessen var 25 år gammel. Og selv om man aldrig rigtig bliver gammel nok til at miste sin mor, nåede hun at klæde kronprinsessen godt på til livet med kærlighed og gode værdier. Og lærte hende at tro på sig selv og finde fodfæste i familien.

- Det har været den klareste besked: "Tro på dig selv, og yd dit bedste." For hvis du altid yder dit bedste, kan du ikke dømme dig selv bagefter for ikke at have gjort alt, hvad du kunne for at lykkes i situationen. Og så har hun lært mig vigtigheden af familien og den rolle, den spiller i livet. Den stabilitet, den forankring, ja, den kærlighed.

Hun tøver for en stund.

- Hun har lært mig, at jeg kan, hvad jeg vil, og det er også det, jeg har prøvet at leve mit liv efter, siger hun og fortæller, at hun har været så privilegeret, at hun aldrig har følt sig begrænset pga. sit køn.

- Jeg oplever, at jeg har haft lige muligheder og frihed til at vælge. Det er kun mine personlige begrænsninger, der har stået i vejen.

Hvad er det for nogle begrænsninger?

- Det er svært at sætte ord på ... Det er jo sådan nogle, man møder, når man skal træffe et afgørende valg. Der er mange, som ikke lever deres liv fuldt ud, fordi de føler sig begrænsede. Det er også derfor, jeg elsker, når jeg fx møder en, der har arbejdet som jurist i 10-15 år og pludselig beslutter sig for at blive kunstner, siger hun og betoner sidstnævnte med beundring i stemmen.

- Det er vidunderligt, at nogle gør op med sig selv, at deres liv skal være mere og større end det, de lever lige nu og her. Det er i hvert fald meget livsbekræftende, fortsætter hun og ler.

Eller når en 'helt almindelig' kvinde fra Tasmanien beslutter sig for at kysse frøen og forfølge kærligheden til København og blive kronprinsesse i et lille land fjernt mod nord, selv om hun aldrig har haft en drøm om prinsen på den hvide hest og det halve kongerige, foranlediges man til at tilføje. Og nu bor på et slot med sin kommende konge og arvefølgen af prinser og prinsesser.


På hovedtrappen i Frederik VIII's Palæ, som kronprinsparret overtog fra staten i 2010 efter en omfattende restaurering. Palæet fungerer i dag som kronprinsparrets private bolig med administrative og repræsentative funktioner.

Fire på stribe
Under interviewet har jeg haft udsyn til fire store sort-hvide billeder af kronprinsessens børn, der fungerer som bagtæppe for vores samtale. Prins Christian på 10 år, prinsesse Isabella på otte og tvillingerne Vincent og Josephine på fem. Picture perfect og den perfekte ramme for et af interviewets store emner, nemlig moderskab, som jo er udgangspunktet for det hele. Som de hænger der, som naturen har skabt dem, ser der ikke ud til at være den store forskel på dem, selv om der er to af hver. Og så alligevel.

Føler De, at Deres egne sønner og døtre har lige muligheder?

- Jeg har svært ved at forestille mig, at de ikke vil have lige muligheder og frihed til at vælge, når de vokser op i et land som Danmark. Og frihed til at være sig selv. Det er også en meget vigtig pointe, når det handler om lighed. Det er selvfølgelig lidt mere komplekst for min førstefødte. Det er vigtigt, at han kan være sig selv inden for de rammer, han er født ind i" siger hun om prins Christian, der som den første i arverækken er tronfølger og en dag skal være konge af Danmark efter sin far, kronprins Frederik.

I 2009 vedtog danskerne en ændring af tronfølgeloven ved en folkeafstemning, så tronen fremadrettet skal overgå til den afdøde regents førstefødte uanset køn. Så det, der burde være selvfølgeligt, også bliver det. Og selv om det ikke kommer til at ændre noget for prins Christian, får det betydning for hans førstefødte, dreng eller pige.

Hvad betyder moderskab for Dem?

- De smukke mennesker, siger hun med strålende øjne og henviser til de fire portrætter bag sig. Tænker sig om et øjeblik.

- Det er interessant, at De spørger, for hvad betyder moderskab ikke? Jeg har altid forestillet mig, at jeg skulle være mor en dag. Og nu hvor jeg har børn, er det en naturlig del af mig. Alle de beslutninger, jeg tager, de bekymringer, jeg har, den lykke, jeg oplever. Det bunder alt sammen i moderskab. Men moderskabet udvikler sig i takt med børnene. Det handler om at se, hvor ens børn er, hvad de har brug for, hvor man kan støtte dem, og hvornår man skal lade dem stå på egne ben. Hvordan står man dem nær uden at stå dem for nær? Hvordan er man der for dem? Og hvordan er man sammen med dem?

En blev til to, som blev til fire, fordi der kom tvillinger, da hun og hendes mand skulle have nummer tre. På bare fem år. Tiden flyver i godt selskab, og derfor kan kronprinsessen godt få lyst til en timeout. For hvor hun godt kan være utålmodig i sit arbejde, er hun anderledes indstillet i forhold til sine børn.

- For mig går det alt for hurtigt, for de to små der ..., siger hun og peger på billederne af de yngste i anden række.

- De er virkelig små der, men de er lige blevet fem år. Og så sagde jeg til dem – helt alvorligt, siger hun og karikerer sin egen alvorlige mine: "Det er jeres femårs fødselsdag, og I skal virkelig nyde den, for det er jeres sidste. Jeg vil ikke have, at I får flere fødselsdage, for I skal ikke blive større. Sådan er det." Og så så de helt fortvivlede på mig og sagde: "Nej, mor, det skal vi. Vi SKAL blive større!" Man kan se, at de gerne vil kunne alle de ting, som deres storesøster og storebror kan. Og selv om jeg nogle gange selv gerne lige vil trykke på pauseknappen, kan man jo ikke stoppe tiden.

Det er der, hvor moderskabet skal følge med de forventningsfulde børneskridt og lade dem træde deres egne barnesko med alt, hvad dertil hører af fejltrin. Selv om det kan være lidt hårdt nogle gange.

- Man skal geare dem alt, man kan, så de kan forme sig selv, være sig selv og leve deres liv fuldt ud. Og det betyder også at give slip. Men et skridt ad gangen, ha ha.

Og selv om prinserne og prinsesserne umiddelbart ligner hinanden, er de selvstændige individer med hver deres særlige kendetegn og vilje, som ikke altid sker, som de vil.

- Jeg synes, at de er fyldt med personlighed. Det er en fornøjelse at se, hvordan de vokser, udfordrer sig selv og er vilde sammen, og hvordan de former sig. Og hvor vidt forskellige fire mennesker skabt af samme forældre kan være. Det er fantastisk. Det er den største lykke at se, at ens børn er glade og udvikler sig, udfolder sig og nyder livet.

Hvordan har det forandret Dem at blive mor?

- De er altid i min bevidsthed. De er en del af den måde, jeg tænker på, jeg tager beslutninger på og planlægger mit arbejde på. De er en naturlig del af alt, hvad jeg påtager mig i hverdagen. Selvfølgelig er der nogle huller, hvor der kun er mig. Men man kan ikke adskille sig fra moderskabet, og det kan man heller ikke fra faderskabet. Det er det samme for min mand. Det er en lige så stor del af hans måde at være på og den person, han er i dag. Og gud ske tak og lov for det.

Hvad er vigtigt for Dem at give videre til Deres døtre?

- Det er det samme, som jeg også har fået med fra min egen opvækst: "Tro på dig selv, og lev det liv, der kalder på dig." Og i forhold til den her agenda er det også retten til at bestemme over sin egen krop. "Det er din krop, og det er dine grænser, der gælder, når det handler om din krop. Du skal aldrig føle dig presset til noget. Hav respekt for dig selv og dine begrænsninger, og sig fra." Men det handler også om de mere bløde ting som vigtigheden af familie, af at være en del af en familie og altid føle sig elsket. At der er nogen, der er der for dem." Hun tænker sig kort om og tilføjer, venligt, men bestemt:
"Du spørger mig, hvad jeg vil give videre til mine døtre. Men det er det samme, som jeg vil give videre til mine drenge.

Point taken. Jeg spørger lidt mere ind til familien og dens betydning for hende.


Der var en, der var to, der var tre, der var fire.Portrætterne af prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine spreder liv og glade dage i kronprinsessens arbejdsværelse. Hun kommer selv ud af en børneflok på fire.

Født i Australien, hjemme i Danmark
- Det er det centrum, jeg har. Det fundament, den stabilitet, den kærlighed, den omsorg, de bekymringer, den frygt og den store lykke. Den er urokkelig og cementerer mig. Det at være medlem af en familie er en kerne, som jeg kan bevæge mig ud fra. Men den er der altid som en grundsten. Og den skal være et trygt og kærligt sted at komme tilbage til.

Har De det også sådan med Deres australske familie, som jo er langt væk i hverdagen? Det må være et stort afsavn?

- Ja, det er det også, men så har vi nogle perioder, hvor vi er sammen over længere tid. Og det værdsætter vi meget. Og når jeg ringer til min australske familie, er det altid trygt og kærligt, selv om de er langt væk.

Vi taler om danskernes modtagelse af kronprinsessen. Både den nære (konge)familie og familien Danmark, der synes at have omfavnet hende, næsten hver og én.

- Jeg tror, at den varme og åbne måde, jeg blev modtaget på, gør, at jeg i dag kan sige, at Danmark er mit hjem. Det er herfra, min verden går, siger hun lidt højtideligt, slår ud med armene og henviser til sangen I Danmark er jeg født.

- Hvis jeg skal være lidt poetisk, ha ha. Og så en kunstpause.

- Det er et trygt og kærligt sted. Ligesom en familie. Det er der, jeg altid vender tilbage til. Hvor jeg har det godt, hvor jeg føler mig tryg, og hvor jeg kan være mig selv.

Og nu vi er ved hjemmefronten, er det på tide med endnu en statusopdatering på ligestillingen.

Oplever De, at der er ligestilling i Deres eget ægteskab?

- Jeg synes, at vi er meget ligestillede. Vi er partnere. Lige partnere. Også når det handler om, hvordan vi er forældre til vores børn. Så kan det godt være, at der er tradition for, at jeg skal gå bagerst, når vi er ude, og det accepterer jeg helt og holdent. Men det betyder ikke, at vi er ulige i vores partnerskab. At han går foran. Det er noget symbolsk og traditionsbundet.

I deres ægteskab har de begge bukserne på, som i de fleste danske ægteskaber. Også selv om den kvindelige halvdel ynder at gå i kjole. For kronprinsessen er en moderne, selvstændig og karriereorienteret kvinde, der gerne selv vil udrette noget.

- Det var jeg også, før jeg mødte min mand og kom til Danmark. Og jeg er så taknemmelig for, at jeg har fået mulighed for at overføre det til en ny dagsorden. Jeg har det godt med at engagere mig i og være en del af noget, som giver mening. Jeg kan lide at fordybe mig og smøge ærmerne op. Jeg kan ikke gå overfladisk ind i noget, jeg skal vide noget om det, siger hun med overbevisning i stemmen.

Hun er meget bevidst om sin særposition, som hun bruger til at nå ud til mange, være dagsordensættende og opbygge netværk. Og til at være stemme for dem, der har brug for hjælp, og fortælle deres historier.

- Det er et af de områder, hvor jeg virkelig føler, at jeg kan bidrage. Jeg ser det som en vigtig del af min rolle at være katalysator, at samle relevante kræfter med forskellige kompetencer om at arbejde for et fælles mål. Det er også den måde, vi arbejder på i Mary Fonden. Det handler om at skabe utraditionelle partnerskaber, som sætter nye agendaer, der med tiden kan forankre sig i samfundet, siger hun om den opgave, hun har påtaget sig som protektor for forskellige organisationer som UNFPA, Dansk Flygtningehjælp, Maternity Foundation, WHO og i FN-regi.

Interviewet er ved at være ved vejs ende. Vi har siddet i sofaen længe, og kronprinsessen har talt sig så varm, at hun har fået røde kinder. Men kampen fortsætter med alt, hvad dertil hører af lavpunkter, højdepunkter og milepæle.

- Det har været en chokerende, vidunderlig, udfordrende og lærerig rejse. Og den fortsætter. I en verden, hvor der er så meget uro som i dag med konflikter, krige og naturkatastrofer, er det vigtigt, at vi indser, hvor sårbare kvinder i kriseramte lande er. Vi skal gøre endnu mere der, og vi skal gøre endnu mere for at forstå de sociale normer, der skal forandres, fordi det er forudsætningen for forandring.

Hvad er Deres håb for fremtiden?

- At vi får en succesfuld implementering af den globale udviklingsdagsorden, så den får betydning for alle piger og kvinder. At de får mulighed for at vælge det liv, der er bedst for dem. At deres rettigheder ikke krænkes. At de får lov til at udnytte deres fulde potentiale. Ikke bare til gavn for dem selv, men for alle omkring dem. Og så er det vigtigt igen at slå fast, at det her ikke er en kvindesag. Det er en sag for alle, mænd, kvinder, drenge og piger. Det er den enkeltstående mest vigtige ting, vi kan gøre for at forbedre verden. Hvis vi skaber en verden, hvor der er lige muligheder for alle og frihed til at vælge, kan vi virkelig skabe vækst og fremgang.

Det er en stor ambition...

- Ja, men vi skal være ambitiøse ...

LÆS OGSÅ: "Jeg er ligeglad med, om folk går i burka eller bikini – det handler om, hvad de står for"

LÆS OGSÅ: "Virksomhederne kan jo se, at det giver afkast på bundlinjen, når der investeres i kvinders sundhed, rettigheder og velfærd"

LÆS OGSÅ: Sådan går det med ligestillingen i Danmark

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Ligestilling