GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

Mor-rollen
Foto: Istock På vej ud af døren med vrangen ud, mens sønnike er Peter Pan, fordi der ikke var mere rent tøj! Pyyyh, et morliv!

6 morkriser: Sådan løser du dem

Der er dage, hvor betegnelsen ‘verdens bedste mor’ ikke føles så rasende velfortjent. Karen Greve afslører seks morkriser og seks feberredninger.

Det kan være befriende at læse om andre mødre, der heller ikke altid føler sig som Supermom 24-7. For ja, andre mødre har også morkriser, og ja, det er nogle gange nogle lidt uortodokse redningsmissioner, der bliver sat i værk for at afværge dem. Vi giver dig et indblik i mor-rollens trængsler.

At kløjs i kartoflerne

Situation: Vi er i sommerhus i skønne 25 grader. Og så er det jo simpelthen ikke i orden, at nogen på halvandet år absolut skal være i dårligt humør og prøve 6.000 grænser af. Men den basisviden har vores tumling tydeligvis ikke læst op på.Han vil ikke bade i ellers dejligt havebassin, han piver irritabelt, og til middag skal han hverken have kartofler eller grillpølser. Jeg udsætter ham for mildt pres. Er overbevist om, at han bliver i bedre humør af at få noget i skrutten.Det ender med, at jeg hidsigt erklærer, at så må han komme i seng, hvilket han mærkeligt nok ikke protesterer imod. Da jeg bærer ham ind i soveværelset, kan jeg mærke det. Han er varm! Fem minutter senere har jeg konstateret, at barnet har 39,5 i feber.Redning: Bortset fra panodil, koldt vand, en plads i min seng og en masse trøst, så prøver jeg at  tilgive mig selv en lang dags irettesættelser. Må skamfuldt indrømme, at det ikke er første gang, jeg har været længe om at opdage feber, der på de mindste kan komme som et lyn fra himlen.Besluttede på denne dag, at hvis mine børn ikke vil spise, så er der en grund til det, og har ikke siden forsøgt at proppe uønskede fødevarer i dem.

Peter Pan på besøg

Situation: Det store vaskebunkeoverblik er forsvundet. Der er ikke flere rene bukser. Heller ikke nogen med huller eller en enkelt græsplet på knæet. Alle benklæder er enten våde af tis, har overnattet i vaskemaskinen eller er glemt hos en legekammerat.Redning: Gudskelov er vi inde i en fase med rollespil og derfor de lykkelige ejere af en kæmpemæssig skuffe med udklædningstøj. Hvem siger, at man ikke kan være Peter Pan på en onsdag.Sådan et par grønne uldbukser med frynser er helt perfekte til vejret. Fireårig søn er begejstret for tanken om at holde fastelavn uden for nummer – og som en ekstra bonus er der en legekammerat i børnehaven, der udbryder ‘arj må du det, hvor er du heldig’.Jeg går glad af sted fra mit lykkelige barn og ignorerer helt bevidst det lidt spørgende udtryk fra pædagogen, der vinker farvel sammen med Peter Pan.

Gud, var det i dag?

Situation: Det må ikke ske. Men det gør det desværre alligevel! Min søns børnehave har haft temauge om fantasivæsner, og hele stuen har med små buttede hænder kreeret lerfigurer. Torsdag eftermiddag skal alle forældre stille til behørig beundring af Gammelsmølf, Snøvsen og Barbapapa i brændt ler.På trods af den enorme Mayland-kalender, som siden mit første barns fødsel har været opereret ind i min hjerne, lykkes det mig at glemme begivenheden. Med det ubærlige resultat, at mit barn tøffer rundt med en pædagog og må undvære en begejstret forældrefan til at rose hans ler-eventyr.Redning: Først siger jeg brødebetynget undskyld. Bagefter sætter jeg vækkeuret til at ringe kvalmende tidligt dagen derpå, hvor jeg retter op på miseren, så godt jeg nu kan. Vi kører til bageren og henter tebirkes. Så ved vi, at det er en særlig dag.Herefter kører vi i børnehave en time før normalt og går rundt til samtlige lerfigurer og sludrer om dem alle. Det er hyggeligt. Vi har det hele for os selv. Dagen før ville halvdelen af min tid i børnehaven være gået med at snakke med de andre forældre. Ikke at det skal være en undskyldning, men nu er jeg i hvert fald nærværende!

Ikke et forklæde i sigte

Situation: Her er vi ude i en generel krise, der handler om en mangel på sådan et grundlæggende mor-niveau. Jeg er ikke særlig god til at lave mad. Lidt for utålmodigt anlagt til at snitte fint og gå frem efter indviklede opskrifter.Jeg hopper altid nogle punkter over eller glemmer en ingrediens, og vi har spist både halvrå kartofler og hårde lasagneplader hjemme hos os, fordi jeg ikke havde tid til at vente på, at maden blev ordentlig færdig. Den slags klager børnene aldrig over. De er for hensynsfulde (eller også synes de, det er lidt synd for mig).Redning: Her er så et område, hvor man simpelthen bare må glæde sig over, at kønsrollerne er i opbrud. Børnenes far laver rigtig glimrende mad. Det er ham, der som regel står i køkkenet – og er det egentlig ikke et ganske udmærket signal at sende til mine tre drenge? Det synes jeg!

Exit sut og ble

Situation: Det er sommer, og vi er midt i projekt ‘smid bleen’. Det går fint for min treårige. Så fint at jeg i rent overmod foreslår, at vi også smider sutten ved samme lejlighed. Treårig er straks med på ideen om suttetræ og belønning.Så vi hænger alle sutter op i vores æbletræ og køber en kæmpe kranbil som surrogat. Pædagogisk ka-tastro-fe! Da vi når aften, vil treårig hverken på toilettet eller i seng uden sut. Kæmpe kranbil ligger ikke så godt i munden og bliver kylet fuldstændig ad hekkenfeldt til i børneværelset.Redning: Ja, altså! Er der andet at gøre end at liste ud i haven og stilfærdigt hente et par sutter ned fra træet igen? Vende tilbage til grådkvalt treårig og love, at vi fra nu af lige tager et udviklingsspring ad gangen.Nå til enighed om at tisse af med sut i munden – og derefter glemme tandlægens forudsigelse om flyvergebis. Det går sgu nok, selv om vi lige venter et par måneder mere.

Hellere en pige?

Situation: Vi har været til juletræsfest. I en hektisk atmosfære, hvor alle tre børn har udkæmpet sværdkampe i nærheden af brandvarm gløgg og skrøbelige glaskugler. Råbt meget højt meget længe. Væltet forskellige nissearrangementer og spildt utrolig meget syltetøj og flormelis ned af sig.

Alt imens min venindes døtre har siddet artigt og tegnet. Så er det, at man godt kan komme til at sammenligne en lille smule på vej ud og ærgre sig på den højlydte måde over, at papir og farveblyanter ikke er lige så interessante som sværd!

Med det resultat at ældste barn med store øjne siger: Jamen, vil du da hellere have en pige, mor?

Redning: Nej, for hulen. Det vil man jo ikke. Man vil da have præcis de guldklumper, man nu har fået. Inklusiv støj og store armbevægelser. Det er jo også bare, fordi man selv er en pige og godt kan lide at tegne, men er så utrolig dårlig til sværdkampe.

Men for Søren. Jeg har jo slet ikke tænkt på, hvor heldigt det er, at jeg sådan har fået mit eget fodboldhold af drenge. Nu kan de jo lære mig at slås. Så jeg både kan tegne og kæmpe. Sikke dog en lykke!

LÆS OGSÅ: Farvel til den perfekte mor

LÆS OGSÅ: Få en hverdag uden stress

Se, hvad vi ellers skriver om: Kærlighed, Mor og Familieliv