Megan Stalter i rollen som Jessica.

Lena Dunham er tilbage med endnu en fantastisk serie, som du bare må se!

Megan Stalter spiller hovedrollen som Jessica, der efter et brud flytter fra London til New York.

ALT for damerne logo

Romantisk komedie

Rom-com med et Dunham’sk tvist

Der findes ikke nogen som Lena Dunham, der på én gang er dybt fascinerende, vildt irriterende og helt umuligt at kategorisere. 

Da hun tilbage i 2012 brød igennem som skaber af og hovedperson i serien 'Girls', ramte hun tidligere end de fleste en nerve med sin insisteren på at være både selvsikker og sårbar på én gang. 

Og hendes skamfri eksponering af en krop, der dengang var et sjældent syn på tv, var også helt ny. Nu er hun tilbage som serieinstruktør i 'Too much', som er en romantisk komedie produceret af folkene bag 'Love Actually' og 'Notting Hill', men helt klart med et stort drys af den særligt Dunham’ske quirkyness. 

Serien følger Jessica, der flytter fra New York til London for at komme sig over et breakup. Hun bliver spillet af Megan Stalter, vi senest har set som excentrisk agent i 'Hacks', og som i sin energi har visse lighedstegn med Dunham selv.

I London møder hun musikeren Felix, da han rækker hånden ind over døren på et pub-toilet og beder om toiletpapir. 

Et meet-cute, der sætter gang i en rejse gennem dating, forelskelse og kærlighed, men også gennem de misforståelser, der kan opstå, når parterne kommer fra hvert sit land: "Da jeg begyndte at komme til Storbritannien i forbindelse med arbejde, tænkte jeg: Jeg vil skrive noget om oplevelsen af at være udlænding her, og om forskellen mellem fantasien om London og virkeligheden. Og da jeg mødte min mand, Luis, føltes det, som om jeg oplevede alt det – men i en relation," siger Dunham til Netflix.

'Too Much' fik premiere på Netflix 10. juni