Derfor behøver du ikke lege med dit barn
Foto: Nima Stock Mooooaaar, vi skal lege!

Derfor behøver du ikke lege med dit barn

Din søn plager om, at du skal være med til fodbold, og din datter har lavet en købmandsforretning udelukkende for, at du skal komme og købe ind. Men inderst inde gider du faktisk ikke. Er du så en ussel mor? Eller må du godt sige nej med god samvittighed? Vores Børn har spurgt familieterapeut Vibeke Dalum til råds.

Det regner. Hanken på plastikposen gik i stykker på vej op ad trappen. Du har været på arbejde i otte timer, stresset af sted for at nå børnehaven i sidste øjeblik, og NU har du endelig fem minutter i sofaen med avisen, før du skal i gang med madlavningen. Og så lyder det: “Moar, kom og se min huuuuu-le!?”

Faktaboks

  1. Giv dit barn en halv times nærvær hver dag.

  2. Vis dit barn ægte interesse.

  3. Vær nysgerrig: ”Hvem er mit barn i dag?”

  4. Vær ærlig. Og mærk ordentligt efter, om du nu er helt ærlig.

  5. Hvis du har brug for at læse avisen, så stå ved det, og gør det!

Åh, nej? Hvad nu? Skal du så pakke avisen sammen og lægge dig ned på gulvet med lommelygten og et bredt smil? Eller skal du smække fødderne op og sige: Ellers tak, skat, jeg vil hellere læse avisen?

LÆS OGSÅ: Stress – sådan lærer du at rumme den

Uanset hvad du siger eller gør, er det vigtigste, at du er ærlig, siger familieterapeut Vibeke Dalum. Så hvis du ikke har hjertet med i legen, så lad være, lyder det gode råd.

En halv times nærvær

– Det, barnet har brug for, er 100 procents nærvær fra dig. En god tommelfingerregel er, at børn skal have en halv times nærvær om dagen. Om I leger med dukker, snakker, læser en bog, går tur eller laver mad sammen er ikke afgørende.Det vigtige er, at barnet føler sig vigtigt og betydningsfuldt, og at du er til stede og ærlig, forklarer hun og fortsætter:– Det, der skaber udvikling, er, når dit barn kan spejle sig i dig. Barnet skal have en fornemmelse af, at hans eller hendes eksistens er vigtig for dig. At du oprigtigt er nysgerrig efter, hvem han eller hun er. Og det kan sagtens foregå, mens I skræller gulerødder eller læser tegneserier,? siger hun.

Forældre – ikke pædagoger

Lyder det lidt for let? Ifølge Vibeke Dalum kan børn opfatte alt som en leg, så det er ikke afgørende, om det er dem, der sætter scenen for, hvad samværet skal indeholde. Det afgørende er, at du er til stede og gider være med til det, I finder på. Så selv om det selvfølgelig er en god idé at lege rollelege eller spille computerspil med dit barn, hvis du gør det, fordi du er nysgerrig efter, hvorfor han eller hun synes, det er så sjovt, så mener hun ikke, du skal gøre det, hvis du ikke har ægte lyst.– Det er vigtigt, at forældre ikke tror, de skal være pædagoger for deres børn. Pædagoger er ansat til at give omsorg og service til barnet. Der er regler for, hvordan samværet skal være, siger hun.Men det er derhjemme, børn skal lære, hvordan rigtige mennesker er. Mennesker, som er glade, triste, bange, vrede, eller som for eksempel ikke gider lege det, du gerne vil lege. Det er bedre at lære dit barn at deale med virkeligheden, som den er, end at lege på barnets præmisser uden at have hjertet med, understreger hun og fortsætter:LÆS OGSÅ: 8 lærerige apps til dit barn– Og hvorfor er der overhovedet noget galt i at gøre det så let som muligt for sig selv? Børn har jo aldrig taget skade af, at deres forældre ikke legede med dem. De tager skade, hvis de voksne ikke har tid til at være nærværende. Men ikke af, at du ikke leger med dem.

Den dårlige samvittighed

Men hvorfor har vi så dårlig samvittighed over ikke at lege med vores børn? Det er måske, fordi det er lidt på mode at have dårlig samvittighed, siger Vibeke Dalum.– Måske føler nogle sig som bedre forældre, hvis de siger, de har dårlig samvittighed. Det kan også være, at der er grund til at have det, hvis du aldrig rigtig er til stede med dit barn, eller hvis du reelt ikke har tid nok til dit barn. Uanset hvad, er mors dårlige samvittighed en pest for børn, så den skal du gøre noget ved, slår Vibeke Dalum fast.Det vil altså sige, at du med god samvittighed kan få hjælp i køkkenet til aftensmaden, hvis du samtidig er nærværende, mens det der med at spille lidt halvhjertet fodbold, mens du i smug kigger på uret, ikke er en god idé. Den opofrende mor, der sætter en time af til leg med poderne hver dag, men som i virkeligheden hellere ville læse dameblade, bliver ikke kåret til “årets mor” af Vibeke Dalum.

Børn er kloge

– Jeg ser så tit, at det er påtaget, når forældre leger med deres børn. Men børn er kloge! De kan godt mærke, når det ikke er helhjertet. Faren er, at du sender dobbelte signaler, så barnet tænker: Mor smiler, men hun synes ikke, det er sjovt, siger Vibeke Dalum og fortsætter:– Så bliver barnet forvirret og fornemmer, at der er noget galt, men kan ikke finde ud af, hvad det er. Og konkluderer så, at det må være mig, der er noget galt med. Man risikerer at lære sit barn, at barnet ikke kan stole på sine egne følelser. Og det kan ødelægge selvværdet.– Et gammelt ord siger, at med ærlighed kommer man længst, og det gælder også her. Børn vil faktisk gerne lave det, som de voksne også gider. Så i stedet for at være imødekommende og gå med til at spille Ludo, når du ikke gider, så foreslå i stedet noget, du godt gider. Så er det lettere for dig at være nærværende, og det er det, dit barn har brug for.LÆS OGSÅ: Guide til kreativ leg

Far skal score

Ærlighedsprincippet gælder også, når far for eksempel spiller fodbold med sønnike.– Far skal juble, når han scorer! Ikke skyde forbi målet med vilje, for at lille Peter ikke skal blive ked af at tabe, siger familieterapeuten.– Børn skal faktisk frustreres flere gange daglig. Det er en del af deres udvikling. Og så kan far være sammen med Peter om at klare frustrationen bagefter. Det er også en måde at være nærværende på, understreger hun.LÆS OGSÅ: 10 sjove lege – for mor også!Som mor eller far til et enebarn har man måske en større opgave end andre forældre med at gide lege, når man nu ikke har gjort sit barn den tjeneste at udstyre ham eller hende med søskende som legekammerater. Nej, siger familieterapeuten. Opgaven er ikke at kompensere for de legekammerater, barnet ikke har. Opgaven er derimod at lære barnet at være alene og lege alene.

Mor kan ikke erstatte andre børn

– Det er skønt, hvis du har lyst til at lege med dit barn i timevis, men hvis det er, fordi du tror, at du kan hjælpe barnet til at lære de sociale spilleregler eller give barnet nødvendigt modspil, så tror du fejl. Du KAN ikke erstatte andre børn, uanset hvad du gør, så heller ikke det er en god grund til at lege uden at have lyst til det, siger Vibeke Dalum.Hvad gør man så, hvis man har en stor børneflok? Så kan en halv times nærvær pr. barn pr. dag hurtigt blive en uoverskuelig opgave. Det skal ikke tages fuldstændig bogstaveligt med den halve time.– Det vigtige er, at hvert barn får fuld opmærksomhed indimellem. Det kan for eksempel være under godnatlæsning med hele flokken. Her kan du være nærværende ved at holde øje med, at i dag er det Katrine, der har brug for at sidde på skødet. Det, at barnet kan mærke, at det bliver set, præcis som det er, der hvor det er lige nu, er rigtig godt, siger Vibeke Dalum.

Gør rent sammen

– Hvis du alligevel synes, det kan være svært at få tid i hverdagen, så benyt dig af de oplagte muligheder, der er for samvær med dit barn. Lad barnet være med til rengøring og madlavning. Og sørg for, at du ikke bare er med som chauffør, når din søn skal køres til fodbold. Transporttid kan sagtens være nærværstid. Det kræver bare, at du er til stede i stedet for kun at være på vej, råder Vibeke Dalum.

Konklusionen er altså, at du ikke skal bygge med klodser, lege med dukker eller spille rundbold, med mindre du virkelig har lyst. Til gengæld skal du prioritere at være nærværende. Og som Vibeke Dalum siger:

– Man behøver jo ikke at snakke for at være sammen. Man kan sagtens sidde med hver sin bog i sofaen og være sammen uden at sige et ord.

LÆS OGSÅ: 10 bøger du skal læse højt for dit barn

LÆS OGSÅ: Højtlæsning bringer jer tættere sammen

LÆS OGSÅ: Børn leger frygten væk

Se, hvad vi ellers skriver om: Udvikling og Børnepsykologi