Gravid

Foto: Getty Images Din krop arbejder på højtryk under graviditeten - og efter. Men ved du egentlig, hvad der sker?

Træt, tung og øm? Det sker der i din krop, når du er gravid - og efter du har født

Ømme bryster og en træthed uden lige. Kroppen arbejder på højtryk under graviditeten – men det gør den faktisk også efter fødslen. Eksperterne forklarer, hvad der foregår i din krop, fra graviditeten rammer og frem til de første måneder efter fødslen.

Graviditeten 

Den første tid

Tidligt_gravid.jpg

1. Yay, du er gravid!

Du kan endnu ikke se en gravid mave, men dine bryster afslører måske, hvad der sker indeni dig. De har formentlig fået mere volumen, og av, hvor kan det gøre ondt at ligge på maven. Du er så trææææææt, for din blodvolumen skal øges med mere end en liter. I starten bliver du ofte stakåndet selv ved minimal belastning.

Der er videnskabeligt belæg for, at hyppig motion er sundt i hele graviditeten, men der er desværre fortsat mange fordomme om, at løbeskoene er næsten lige så slemme for baby som en cigaret. Og så er det nemt at overtale sig selv til at sætte sig i sofaen med chokolade og Netflix. Har du ikke overskud til at motionere, så sørg for at holde fast i daglig bevægelse såsom små gåture eller cykelture. Kan du nå 10.000 skridt om dagen, er det rigtig godt gået.

2. K for kvalme

En ting er trætheden. Noget andet er kvalmen, som mange gravide bliver ramt af særligt i første trimester. Din kaffe smager måske pludseligt af kommen, og du kan ikke få en tår ned uden at få opkastningstrang på samme måde, som da du bundede en flaske Asti til din første klubfest.

Trætheden og kvalmen er så overvældende, at du nærmest kan blive lammet af den. Er du førstegangsfødende ved du ikke nødvendigvis, at det normalt stopper i andet trimester, og du kan derfor være chokeret og bange for, at du ikke kommer tilbage til dig selv. Der er en stor diskrepans mellem kroppen, der ligner sig selv, og så dårlig og træt, du samtidig kan føle dig indvendig. Forsøg ikke at stresse over det; det er en fase, og det går over.

3. Din mentale tilstand

Der sker lige så meget med psyken, som der sker med kroppen, når du er gravid. Du kan blive lagt ned af både kvalme og træthed, og det kan føles fremmedgørende og ensomt, hvis du er vant til at være aktiv. Din omverden fortæller dig måske, at det ikke er en sygdom at være gravid, men det kan alligevel føles sådan. Det er hårdt at føle sig anderledes, end dit netværk eller kulturen dikterer. Husk, at selvom du har det skidt, så er du ikke tilstanden. Mange tror, at de er blevet en anden, fordi de ikke har overskud, er trætte og mindre rummelige.

LÆS OGSÅ: Gravid: Derfor skal du tale med dit ufødte barn

De oplever depressionslignende symptomer, og så ruller det med katastrofetankerne. Mange vordende mødre føler også, at de er anderledes end alle andre; også selvom de faktisk har det præcis som andre gravide. Alle følelser er normale. Uanset om du er ovenud lykkelig eller ked af det. Følelser har en funktion: De skal hjælpe dig med at sætte grænser, når noget ikke er rart, for det er det, der skal sikre vores overlevelse.

Mange har dårlig samvittighed over, at de har det svært i deres graviditet. Men vi skal ikke gå og dømme eller evaluere os selv hele tiden eller udbede os andres meninger. Ingen ved, hvordan du har det, udover dig. Lad være med at søge accept ude - tag følelsen hjem. Tillad dig selv de dårlige dage, og se, om du kan ændre noget for at få det bedre - for eksempel ved at kommunikere tydeligt med din partner, om hvad du har brug for hjælp til eller forståelse for.

Synlig gravid

Synligt_gravid.jpg

1. Nyt overskud

I andet trimester vil du generelt set føle dig mere fit og have en større energi. Der begynder at komme syn for sagen; en mave, der buler ud. Hos nogle er den meget stor, hos andre endnu blot en lille bakke, der mest er synlig om aftenen. Det er også i denne periode, at du kan mærke barnet puffe, og I kan i højere grad dyrke parløbet, for din partner kan se og måske endda mærke et puf fra maven.

Måske har du mod på at begynde til yoga og til andet fødselsforberedende, hvor du lærer at trække vejret godt ned i maven og blive klar til fødslen. Mange tror, at fødselsforberedelse er lidt åndeligt og gakket, men det er en meget pragmatisk tilgang til den fysiske smertehåndtering og den mentale panikhåndtering. Din fødselsoplevelse afhænger ikke kun af, hvor god form du er i, men snarere hvor godt forberedt du er på at tackle den ekstreme smerte og potentielle panik, der kan opstå.

2. Husk dig selv

Du får typisk et større mentalt overskud i denne periode, og kvalmen afløses af en ny appetit. Du kan mærke din egen ægte glæde over graviditeten, og det at omverdenen nu kan se, at du venter dig. Det er særligt vigtigt, at du allerede nu prioriterer selvomsorgen og holder fast i den, også efter at du har født. Det er vigtigt, at du sørger for at tage pauser, og at du en-to gange dagligt gør noget, som gør dig glad.

LÆS OGSÅ: Gravid: Er dit mellemnavn hormonella?

Kvinder sætter ofte sig selv sidst; men du skal fylde dig selv først. Du skal helt enkelt være god til at afgøre “Hvad gør mig glad?" I stedet for at tænke “Hvad gør alle andre glade?” Du har ikke ansvar for den gode stemning. Tag din selvkærlige praksis med ind i din tilværelse som mor; for eksempel som en del af den intention, du åbner og lukker dagen med. Det er langt vigtigere, end at du når en tur i fitnesscenteret. Du er i gang med et skabe et menneske. Tænk engang!

Tung og tæt på målet

meget_gravid.jpg

1. Velkommen til slutspurten

Kan du stadig se dine fødder? Nu popper maven for alvor ud, og bækkenet bliver tynget. Men sørg alligevel for at holde dig aktiv i tredje trimester, så godt du kan. Gå- og cykelture er gode for kroppen. Fokuser også på åndedræts- og bækkenbundsøvelser op mod fødslen. Du er snart i mål, så hold fast i de ting, der gør dig glad, og giv slip på ideen om, at du både skal kunne give den gas på arbejdet, til fest, og når du dyrker sport. Prioriter nydelse og humor.

Se, om du kan undgå frustrationer over alt det, som du ikke kan, ingen er superwoman. Der er næsten et tyranni i dag om, hvor perfekte vi skal være. Vi skal se godt ud, præstere og vise os frem på de sociale medier i ekstrem grad. Det er umuligt at være sexet, lækker højgravid hele tiden. Mange kvinder er ikke nødvendigvis lykkelige og glædesfyldte, men tunge og trætte i dette stadie. Måske har du ondt i ryggen og vand i kroppen. Fokuser på at holde dig i gang med det, du kan – ikke det, du føler, du skal leve op til.

Drop forventningerne

Slip dine egne krav til træning, vægt og et overdrevet fokus på sund kost – både i graviditeten og efter fødslen. Der er så mange restriktioner, som kvinder sætter for sig selv i dag. Vi fortæller os selv, at vi er for gamle, for unge, for fede, for tynde. Du er præcis, som du skal være. Vend blikket indad, ikke udad. Mærk dine egne behov, og lad være med at dyrke et kritisk hårdt ideal. Dyrk fællesskabet i familien og med andre kvinder – alt det, der betyder noget – meget mere end overfladen.

Mange unge kvinder har vænnet sig til et Instagram-filtreret moderskab. Men du mister kontrollen, både når du er gravid, når du skal føde, og i tiden efter du har født. Så hold op med at kigge så meget på andre. Der er så mange, som følger forskellige influencers – eller momfluencers – der både har mascara på, renoverer hjemmet og bager speltboller i deres barsel. Lad være med det, hvis det stresser dig, eller gør dig ked af det. Vælg din mor, en søster eller en god veninde, du ser op til og kan spejle dig i. Og luk så alt det ude, der giver stress.

Kilder: Anja Bay og Lotte Arndal

Efter fødslen 

De første dage

den_foerste_tid.jpg

1. Hej mor-krop!

… og hej bleer i voksenstørrelse. Glem alt om dine vanlige natbind på menstruationens første dage. De hjælper max i fem minutter, for du bløder stadig efter fødslen. Har du født vaginalt, er bækkenbunden svækket, og det føles nærmest, som om du “står åben” forneden. Og hvad sker der for maven? Ikke meget! Mange er overraskede over, hvor gravid man stadig ser ud efter fødslen. Nok er der gået gas af ballonen - men det er stadig en ballon, der buler ud der midt på kroppen. Tag dine gravidbukser med på hospitalet, for dem du gik i før graviditeten, kan du på ingen måde hoppe i. Endnu.

De fleste oplever en stor sorg over tabet af den fysiske krop, de havde før graviditeten. At alt er forandret. Der er flere nedslag, som er vigtige at kende. Nemlig, at blødningerne i tiden efter fødslen kan ligne blodige små hønseæg. Det er blodet, der koagulerer indeni dig og kommer ud i små klumper. Når mælken løber til, vil brysterne føles som bautasten – det er mælkekamrene, der skal fyldes ud, og det er for mange meget smertefuldt. Nogle får kæmpestore bryster på dette tidspunkt, og de kan blive røde og være meget svulmende. Det eneste, der virker, er masser af varme. Ikke at pumpe ud. Et varmt brusebad kan også lindre. Når mælken er løbet til, begynder brysternes volumen at svinde lidt, og det er ikke længere smertefuldt at have bryster.

Kroppen er øm lang tid efter fødslen. Særligt de første dage, hvor livmoderen trækker sig sammen via efterveer. De kan sagtens have styrke af stærke åbningsveer, og de kan være smertefulde. Her kan du bruge samme smertehåndteringsteknikker, som du anvendte under fødslen. Kan du næsten ikke sidde ned på grund af smerter i bækkenbunden, hjælper det at lægge isbind i trusserne.

2. Hulk, snøft!

På det mentale plan vil du opleve de såkaldte “baby blues” – ofte på tredjedagen. Bliv ikke forskrækket, hvis du hulker ud af det blå. Det sker, fordi det kvindelige kønshormon, progesteron, falder, samtidig med at prolaktin-niveauet (det protein, der gør, at vi kan producere mælk, red.) stiger. Bliv ikke forskrækket, hvis du bliver ramt af tristesse, bliver grådlabil og modløs. Det er helt normalt. Du er ikke ved at udvikle en depression eller blive suicidal.

De første måneder 

de_foerste_maaneder.jpg

1. Hvad laver den bule der?

Det kan godt være, du har født, men det er bulen på maven fuldstændig ligeglad med. Det er normalt at se ud, som om du er seks måneder gravid, selv i ugerne efter du har født. Mavemusklerne giver og samler sig meget forskelligt fra kvinde til kvinde. Og nogle kvinder har fået kejsersnit, mens andre døjer med delte mavemuskler - den såkaldte rectus diastase. Vær selvkærlig, og tal pænt til dig selv i denne tid.

LÆS OGSÅ: 9 værste graviditetsgener, ingen havde fortalt mig om

Tillad din krop at finde sig selv. Tag tøj på, som du har det godt i. Dyrk det, der nærer dig. Babys første smil. Tiden er til at holde fokus på et projekt af gangen. Voksenbleerne kan du også vinke farvel til. Blødningerne stopper 6-8 uger efter fødslen. Blodet kommer fra det sted, hvor moderkagen sidder fast i livmodervæggen. Hvis smerterne i bækkenet ikke forsvinder senest tre måneder efter fødslen, så opsøg din læge. Det kan nemt tage op mod seks uger at få amningen op at køre. Og hvis den ikke kører, er det ikke din fejl! Ræk ud efter sundhedsplejersken eller en jordemor, hvis det kører af sporet – eller bare ikke kommer op at køre.

2. Slut fred med din krop

Hvad så med ballonmaven, spørger du måske. I udgangspunktet kan alle få en fladere mave igen, men giv den ro til selv at finde på plads, og vent et års tid med decideret mavetræning. Kroppen skal ikke tilbage til det, den var, du skal finde dig tilpas og ro i det, den nu er blevet til, giv dig selv den tid, det tager for netop dig. Slut fred med kroppen gennem bevægelse. På en måde der gør dig glad, ikke en måde, der skal tilsvare, hvad du kunne tidligere. Tak kroppen for alt det, den kan. Bevæg dig for frihed, styrke og for at føle velvære – ikke for at nå en særlig vægt eller ramme et særligt kropsideal.

Generelt set gør kroppen rigtigt meget af sig selv de første otte uger – og egentlig også efterfølgende. Bevægelse fremmer helingsprocessen og den mentale sundhed. Men du skal vente med at træne, til du er blevet tjekket efter dit otteugers-tjek hos lægen. Tænk på det som en skade. Havde du forstuvet anklen, ville du heller ikke løbe på den. Hvis du har svag bækkenbund, må du ikke bare tage et bind på og løbe en tur. Den eneste træning, du bevidst skal holde fast i, er knibeøvelserne. Og de stopper aldrig.

3. Sex efter fødslen

Mange nybagte mødre er bange for at have sex igen – eller har slet og ret ikke lyst. Du er både serviceorgan og madpakke for dit barn, og søvn er en mangelvare. Du har immervæk også presset et barn ud af en kanal, der stadig kan være øm. Det er ikke mærkeligt, hvis lagengymnastik er udeladt fra ønskelisten. Hvis du har mod på det, så planlæg at have sex før otteugers-tjekket hos lægen.

Det er en god test for, hvordan underlivet har det, om det gør ondt, og om du er syet forkert sammen. Ellers vent, til du er tryg. Du føler muligvis, at din krop mere er dit barns end din egen. Nogle synes heller ikke længere, de ligner den kvinde, som deres partner faldt for. Det kan være hårdt og frustrerende for alle, og det kan fylde enormt meget, hvis det seksuelle nærvær udebliver (for) længe. Husk, din partners blik er slet ikke så hårdt mod din krop, som dit eget måske er.

Om eksperterne

Lotte Arndal

Personlig træner, indehaver af Arndal Spa & Fitness i København og forfatter til flere bøger om krop og graviditet.

Anja Bay

Underviser gravide i panik- og smertehåndtering og certificerer Smertefri Fødsel-instruktører.

Lisa Heidelbach

Jordemor og underviser i graviditetsyoga og fødselsforberedelse hos Mind and Body Lab i København.

Julie Aasbjerg Andersen

Autoriseret psykolog, indehaver af psykologpraksissen ”Mentalt Overskud”

Se, hvad vi ellers skriver om: Gravid, Kroppen og Mor

610x200_woordy_knap2.jpeg