Børn og skærm

Foto: Getty Images Skærmen kan sommetider være et nemt våben, hvis man som forældre skal holde børnene underholdt i en periode.

Bruger dit barn skærmen som trøst?

Adgang til skærme giver børn lov til at se, hvad de vil, når de vil. Derfor er det vigtigt, at vi som forældre skaber rammer og tager stilling til vores børns skærmforbrug. Gør vi ikke det, kan vi risikere, barnet vil gribe til skærmen resten af livet og bruge den som en trøstesut – også, når det bliver voksen.

Hører du til dem, der bruger skærmen som afledning, når dit barn er ked af det, i konflikt med lillebror, eller du selv liiige skal arbejde? Så tænk dig godt om.

Familieterapeut, Fie Hørby mener nemlig, at det er vigtigt at støtte børnene i at håndtere vores børns følelser i stedet for at lægge dem ind i en skærm.

”Det kan være fristende. Men for nogle børn kommer skærmen næsten til at fungere som en sut. Og det kan være, det virker på den korte bane, men ikke på den lange” siger hun:

”For den måde vi trøster vores børn på, når de er kede af det, vil blive den måde, de møder sig selv på, når de som voksne bliver kede af det.”

”Og så lærer vi vores børn, at så snart, det oplever en følelsesmæssig spænding i kroppen, vil det gribe til en skærm eller anden stimuli, som dulmer følelserne,” siger Fie Hørby i den nye podcastsæson af Børnepsyk produceret af Vores Børn.

I studiet sidder familieterapeut, Fie Hørby, og chefredaktør for magasinet Vores Børn, Mette Hovmand-Stilling, som gennem 10 episoder af Børnepsyk også kommer rundt om emner som stress, søvn og venskaber blandt børn.

LÆS OGSÅ: Læge og forfatter Imran Rashid: "De sociale medier giver os ensomme børn"

Skærme – et socialt samlingspunkt

I dag har mange børn adgang til tablets, mobiltelefoner og streaming-tjenester, som gør det muligt for dem at se, hvad de vil. Men børnene bruger dem også til at lege og være sociale.

”Skærmene er blevet de nye samlingspunkter for børnene, hvor de kan samles uden at være i rum med hinanden, fortæller familieterapeut Fie Hørby.

”Der er meget leg, som kommer til at foregå på de her skærme, og det er ikke kun skidt," siger Fie Hørby og peger på studier, som viser, at når to børn sidder i samme rum ved siden af hinanden og spiller sammen, så er det på linje med en leg.

"De er stadig optaget af at socialisere og kontakten, som er så vigtig for os mennesker, og det er rigtig godt,” siger Fie Hørby.

Skab et skærmoverblik

Men fordi skærmene er dragende og kan opholde os længe – både som børn og voksne ­– skal vi som forældre være opmærksomme på at tage stilling til, hvad vores børn bruger deres opmærksomhed på, når de er på skærmen.

”For vores opmærksomhed er jo faktisk, det vigtigste vi har ­– det er det vigtigste, vi kan give os selv, og det er det vigtigste, vi kan give vores børn. Så hvad er det, vi lader den gå til? Og hvad lader vi vores børns opmærksomhed gå til?” spørger Fie Hørby.

Her er det vigtigt, vi skaber rammer og tager stilling til børnenes skærmforbrug.

”For børnehjerner er utroligt åbne og påvirkelige. Så jo mere skærm, de sidder foran, jo mere er skærmen også en rollemodel, og en former af deres hjerne. Det bliver børnenes måde at forholde sig til verden på,” siger Fie Hørby.

Vi forældre har et ansvar

Ifølge Fie Hørby falder forældre i tre grupper. Nogle er helt modstandere af skærme, andre er i tvivl, og så er der den sidste gruppe, som mener børnene bare kan boltre sig i det digitale univers.

Der er ingen af grupperne, der er ’forkerte’ at tilhøre. Det vigtige er, at vi som forældre har et overblik og en indsigt i vores børns skærmforbrug, siger familieterapeuten.

”For det er vi simpelthen nødt til. Der er ingen fortilfælde for den her teknologiske udvikling, der er ikke noget, vi kan læne os ind i. Så det er faktisk et nyt ansvar, vi har som forældre,” siger hun.

Men ’må’ man som voksen bruge skærmen længere tid end børnene, hvis de spejler ens forbrug?

”Børn og forældre er ikke lige stillede. Og det vil sige, at det er dig som forælder, som har magten til at definere, hvor meget de skal bruge deres skærm. Men det er naturligvis vigtigt, at vi ved, at børn læner sig ind i vores adfærd,” siger Fie Hørby:

”Men det betyder ikke, at vi ikke kan sige nej til skærm for vores børn og så samtidig selv være på skærm. Når vores barn så spørger: Hvorfor må du bruge din skærm, når jeg ikke må? Så er er det helt fint at sige: Det er rigtigt, jeg sidder på skærmen og læser avisen. Men jeg vil ikke have, du sidder på skærmen.”

”For så længe vi selv kan finde fred med det, så kan børnene også finde fred i det.”

Hvordan ser dit eget forbrug ud?

Siger børnene alligevel ofte, at du altid er på skærmen, så prøv at undersøge dit eget forbrug. Det væsentlige er, at du kan stå inde for det og er reflekteret omkring det, siger Fie Hørby.

”Spørg dig selv, inden du tager din telefon; hvorfor tager jeg den lige nu? Hvad skal jeg bruge den til? Skal jeg tjekke nyheder lige nu, eller er der noget andet, der er vigtigere?”

Det skaber en bevidsthed om dit eget skærmforbrug og dermed dine børns, for de læner sig faktisk ind i deres forældres digitale forbrug.

Lyt til den nyeste episode af Børnepsyk helt gratis på Talk Town, Spotify eller iTunes.

Om eksperten

Fie Hørby er uddannet psyko- og familieterapeut. Hun er medindehaver af Black bird Institute, som uddanner forældre og fagfolk i relationskompetence, familierådgivning og familieterapi. Hun er derudover forfatter til bestselleren 'Drop Opdragelsen!' og 'Om Teenagere – for forældre'.

Privat er hun gift med Thomas Andersson og mor til Rumle, Liv og Isak.

Se, hvad vi ellers skriver om: Familieliv, Børnepsykologi og Børneopdragelse