Fødsel på hospitalet - I trygge hænder
Maria fødte sit første barn på hospitalet, læs om hendes oplevelse her.
Hvorfor valgte du at føde på hospitalet?
For mig var der ikke rigtigt noget alternativ. Som førstegangsfødende syntes jeg, det var det tryggeste, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg gik ind til. Det var rart, at hvis der skulle opstå noget, så ville der være en læge til at se på mig med det samme. Jeg spurgte min jordemor om hjemmefødsel, men det var mere, hvis vi ikke nåede at komme ud af døren. Jeg overvejede slet ikke kejsersnit. På den konto er jeg nok lidt old school; jeg synes, kejsersnit er noget, man får, hvis der går noget galt i fødselsforløbet.Hvad var godt ved det?
Jeg følte mig på intet tidspunkt overladt til mig selv, og det er vigtigt, når man oplever så stor en ting første gang. Jeg
Faktaboks
Mor: Maria Søgaard Zimmermann, 31 år.
Far: David Zimmermann, 31 år.
Barn: Rio, født 25. oktober 2010.
Første ve gik i gang klokken 01.45. Knap 15 timer senere var Rio født.
følte, jeg var i hænderne på dem med den bedste ekspertise, så jeg kunne slappe af og koncentrere mig om selve fødslen. Jeg havde to jordemødre, som begge var meget grundige og gode til at foreslå forskellige stillinger og hjælpe med vejrtrækningen, så jeg klarede mig med lattergas og varmepuder. Hende, der tog imod Rio, var god til at fortælle, hvad hun gjorde, og tog sig god tid til at veje ham og tjekke, at alt var, som det skulle være.
Det var meget trygt – også selv om det skulle gå stærkt til sidst. De tog fostervandet, som var lidt grønt, og sagde, at nu skulle han ud. Men der var ikke panik. Jordemoren hentede også et par gange en anden jordemor for at få et godt råd, men hun udtrykte klart over for os, at der ikke var noget galt, at vi ikke skulle blive bange. På den måde var der hele tiden flere øjne på mig, og det gav en ekstra sikkerhed. Det havde der ikke været mulighed for ved en hjemmefødsel.
Hvad overraskede dig mest?
Det, jeg var mest duperet over, var, at jordemødrene var så kompetente. Det er jo et lille liv, de tager imod, og på trods af de forskellige situationer med veer, grønt fostervand, besværlige kvinder og urolige fædre i baggrunden var de fuldstændig fattede under hele forløbet.Desuden var jeg overrasket over presseveerne. Jeg havde forventet, at jeg skulle presse i 100 år – men det varede kun 35 minutter. Da jordemoren sagde, at hovedet var ude, blev jeg meget overrasket. I næste hug kom kroppen, og da hun havde taget imod Rio kort efter, sagde jeg til min mand, at nu skulle der festes. Jeg var helt høj. Det har vi grinet meget af.Vil du føde på samme måde igen?
Ja, helt sikkert. Jeg synes, det var så positivt. På grund af jordemødrenes kompetencer følte jeg mig i meget trygge hænder, og jeg synes, det er så vigtigt med det lille liv, at der ikke opstår nogen komplikationer.Dine bedste råd til andre, der skal føde på hospitalet?
Hvis du kan holde det ud, så bliv hjemme så længe som overhovedet muligt. Jo kortere tid du skal være på hospitalet, jo bedre. Hvis du kommer ind tidligt, kan det godt blive en meget lang oplevelse.
Planlæg et lille fødselsritual derhjemme, så du har noget rart at se frem til – i stedet for at fødslen bliver noget, du kommer til at frygte.