Første scanning. Wow!
Jeg har set min baby for første gang! Og jeg venter den skønneste lille hoppebold.
Min tid til nakkefoldsscanning ligger lige på kanten i det ’vindue’, man kan få foretaget sådan en scanning, så jeg har fået tid hos en gynækolog, der kan lave en hurtig ekstra scanning blot for at sikre, at jeg ikke er for langt henne til at nå min nakkefold.
Fordi jeg ’kun’ er i 10. uge, får jeg foretaget en indvendig scanning. Jeg er ikke så begejstret for gynækologiske undersøgelser så som sædvanlig ligger jeg helt stiv af skræk og holder mig for øjnene. Lige indtil gynækologen siger, ’nu må du altså godt kigge’.
Jeg har set venner og veninders scanningsbilleder og ærligt talt ofte haft svært ved at se andet end sort-grå skygger, så det kom fuldstændig bag på mig, da jeg kiggede op på skærmen, og der helt tydeligt lå en lille baby og fægtede løs med arme og ben.
Jeg blev så overrasket, lettet og rørt over at se det lille væsen, som helt tydeligt lå og havde en fest indeni mig, at jeg begyndte at græde-grine.
Mine grin forplantede sig til maven, så det så ud som om den lille hoppede rundt på en hoppepude. Det så så sødt ud, at gynækologen også begyndte at grine.
En enorm lykkefølelse bølgede ind over mig, og jeg følte en helt ny forbindelse til dette væsen, der vokser i mig.
