GODE RÅD FRA EKSPERTERNE

Måske er sexlivet ikke, hvad det har været, efter at du er blevet gravid – få parterapeutens råd. læs også, hvad du gør, hvis fødslen går lidt for stærkt, dit barn ikke vil hjem fra børnehave, eller den lille er skruphysterisk.

PARTERAPEUTEN GRAVID UDEN SEXLIV PARTERAPEUTEN

Jeg er gravid i 25. uge. Før jeg blev gravid, var min lyst til sex altid større end min kærestes. Men vi fik det afbalanceret, så vi begge var tilfredse. Nu er det helt slut med vores sexliv.

Jeg synes, det er dybt frustrerende. Når jeg endelig har lyst, så har han ikke og holder fast på sit. Men når det er omvendt, så er der åbenbart andre regler i spil. Og det ender næsten altid med, at vi dyrker alt for hurtig sex, hvor jeg ikke opdager, at det er begyndt, før det er slut.

Han er ikke specielt kærlig i forvejen, så mange af hans kærtegn kom i forbindelse med sex. Nu hvor der ingen sex er, er der heller ikke kærtegn. Jeg kan nogle gange fortryde min graviditet på grund af det. Håber du har lidt gode råd til, hvordan vi kunne takle det her.

Marie

Kære Marie,

Mange par oplever, at graviditet påvirker sexlivet. Når det er sagt, er din lyst naturligvis lige så vigtig som din kærestes. For din egen og for din kærestes skyld bør du tage dine behov for flere kærtegn og langsommere sex alvorligt. I skal i gang med at lære noget nyt sammen. Og denne gang er det dig, der skal vise vejen for jeres fælles udvikling, fordi det er dig, der tydeligst forstår, hvordan kærtegn kan berige jeres seksuelle rum.

I stedet for at lukke dig selv ned og vende dig væk i tvivl skal du bruge dine kræfter på at gå efter det, du har brug for. Hav tillid til, at han er interesseret i at være manden, der giver dig de kærtegn, du længes efter. Fortæl ham, hvad hans kærtegn betyder for dig, og hvad de gør ved dig. Giv ham konkrete idéer til, hvordan og hvornår det vil være dejligt for dig at modtage hans omsorg. Også undervejs når I er sammen, kan du uden bebrejdelse, men med et smil føre hans hånd hen, hvor du gerne vil have den. Og du kan opfinde kærlige drillerier, der skaber leg og forlænger jeres fysiske intimitet.

Men forvent ikke, at du i første forsøg er verdensmester i at guide ham ind i dit univers, og hav forståelse for, at det tager tid. Hæng dig ikke i, hvem der tager initiativet, for det ender let i en dyst om, hvem der bestemmer over hvem.

Når han næste gang ønsker at være sammen med dig, så se det som et udtryk for, at han kan lide dig og ønsker at være i tæt kontakt med dig. Tillad dig at nyde hans begær, og vær i det på din egen måde. Jo mere I elsker, jo mere lyst får I.

Kærlig hilsen

Anette Buur Bangsgaard, parterapeut

BØRNEPSYKOLOGEN „JEG VIL IKKE HJEM, MOR!”

Vores datter på tre et halvt år er så glad for at gå i børnehave, at det skaber stor frustration at blive hentet. Det ender ofte med, at vi må trække hende grædende ud af døren efter forsøg på at tale hende til fornuft.

Nu er jeg begyndt at melde min ankomst, hvorefter jeg lister lidt rundt i måske ti minutter, for at hun kan vænne sig til tanken om, at legen skal brydes op. Men det hjælper ikke. Hun er desuden blevet storesøster for seks måneder siden.

Jeg er nysgerrig efter, hvad det er, der sker, og synes, det er ærgerligt at starte eftermiddagen med en konflikt.

Hilsen anonym

Kære anonym,

Mange børn har perioder, hvor de ikke er til at få med hjem fra daginstitutionen. Nogle børn løber og gemmer sig, andre græder og siger: „Nej, nej – vil ikke”. Og nogle gange er det nødvendigt at bære barnet grædende ud af institutionen, hvilket enhver far og mor har det rigtigt trist med. Men årsagen til denne gråd er ganske enkelt, at barnet har så svært ved at slippe den ene verden (institutionen) for at gå over i den anden verden (hjemmet). Fuldstændig som det er om morgenen at skulle fra hjemmet og over i institutionen. Så det, barnet har brug for, er, at vi voksne hjælper det fra den ene verden til den anden.

En god måde at gøre det på er, at du tager ansvaret på dig og erkender, at det er svært for din datter. Derfor skal du vise hende, at du forstår, at det er svært, men at du nok skal hjælpe hende. Du skal tage lederskabet på dig og hjælpe din datter gennem denne lidt svære stund.

Det er ofte en god idé, hvis hun for eksempel leger godt i dukkekrogen, at sige: „Ved du hvad, put lige den lille baby. Når du har gjort det, så går vi hjem.” Gå ud og pak hendes ting, og gå så ind og hent hende. Hvis hun, når hun har puttet babydukken, stadig ikke vil med hjem, så sig: „Synes du bare, det er så svært, at vi skal hjem? Det kan jeg godt forstå. Men nu bestemmer jeg. Nu skal vi hjem og se, om haven skal vandes.” Hvis hun stadig nægter, så sig: „Nu bestemmer jeg, for i dag kan du ikke finde ud af det.” Løft hende op, og sig farvel. Selv om vi voksne ikke kan lide gråden, er det en hjælp for barnet, at vi tager ansvaret og handler. Og ofte er alt jo glemt kort tid efter. Til slut vil jeg anbefale bogen Forældreguiden. Sådan tackler du hverdagen med dit barn. Der har jeg beskrevet netop den gode og den dårlige afhentning.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog

BARSELSCOACHEN MORSYG SKRIGHALS

Det drejer sig om vores datter på 14 måneder. Hun skriger, hver gang hun ikke lige får opmærksomhed. Hvis vi begge leger med hende, og jeg giver det mindste tegn til at ville rejse mig, så skriger hun helt vildt. Hun er utrolig morsyg. Far kan slet ikke bruges, og det er ved at gå mig ret meget på. Jeg kan ikke være der 100 procent hele dagen. Jeg har utrolig dårlig samvittighed, fordi jeg bliver sur på hende. Mit tonefald er ikke lige sødt hele tiden. Jeg tænker på, om jeg kan have en mild form for efterfødselsreaktion. For det er da ikke normalt, at man engang imellem ønsker hende langt væk?

Venlig hilsen en frustreret mor

Hej frustrerede mor,

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at det er helt normalt at føle frustration og måske engang i mellem ønske sit barn langt væk. Disse typer følelser er ofte udtryk for afmagt og træthed. Har du svært ved at sove, glemmer meget og har hjertebanken, kan der godt være tale om en fødselsreaktion. Er du i tvivl på dette punkt, så tal endelig med din læge.

Med hensyn til din datter, så lyder det lidt for mig, som om I føjer jeres datters ønske om kun at være hos mor. Har jeg ret, så kan hendes udbrud godt skyldes, at hun har fundet ud af, at en fremgangsmetode med at skrige virker. Hun får sin mor og sin vilje. Her kan det hjælpe, at I husker på, at det er jer, der laver spillereglerne. En anden ting, jeg tænker, er, om du eller I begge arbejder meget? Har I meget lange arbejdsdage, og er jeres datter meget i vuggestue, kan hendes skrigeri også være en måde at give udtryk for, at dette ikke er optimalt for hende. Hun har ikke sproget i sin magt og kan derfor kun udtrykke utilfredshed ved kropsprog, babysprog og handlemåde.

Hvis hun er meget, eller lige begyndt i institution, kan hendes store morbehov komme derfra. I så fald er det helt naturligt og må nok accepteres, medmindre der er noget, I kan lave om for at afhjælpe dette.

Min opfordring til dig er derfor: Kig jeres liv igennem. Er der noget, der er forandret? Er der strukturer eller mønstre, der kan optimeres for at sikre jeres alle sammens trivsel? Eller er det et spørgsmål om, at I som forældre tør tage ansvaret for jeres datters opdragelse og ikke være så bange for hendes følelsesudbrud? Disse spørgsmål kan du bedre svare på, end jeg kan.

De bedste hilsener

Nina K. Brandt, barselscoach

SUTTER MEGET PÅ HÆNDER SUNDHEDSPLEJERSKEN

Jeg er mor til en lille pige på to måneder. Hun trives rigtig godt, men vi har bare et lille problem. Hun stopper sine hænder eller fingre i munden meget ofte. Og fingrene kommer så langt ind i munden, at hun begynder at sige opkastlyde, hvilket lyder rimelig voldsomt. Nogle gange er det så slemt, at hun gylper vand op. Er det normalt?

Linda

Kære Linda,

Din lille pige udvikler sig lige efter bogen. Omkring to-tremånedersalderen får barnet øje på sine hænder og kan føre dem ind i munden. Det er en fantastisk oplevelse for barnet at få lov til at mærke sig selv, og det påvirker alle barnets sanser. Derfor vil hun gøre det hele tiden. Men hun kan ikke altid styre bevægelserne og vil derfor ofte komme til at føre hænderne for langt ind i munden. Det udløser brækrefleksen.

Men jeres lille pige synes ikke, det er ubehageligt. For hende er det bare en ny måde at mærke sig selv på. Og det er også en måde, hvorpå hun undersøger sig selv og lærer sig selv at kende. Det kan dog nogle gange være nødvendigt at tage de små hænder ud af munden, hvis brækrefleksen trickes hele tiden. Jeg ved godt, at de hurtigt kommer ind igen. Men det er helt normalt.

Mange hilsener

Dorte Fischer, sundhedsplejerske

JORDEMODEREN NERVØS FOR HURTIG FØDSEL

Jeg er 26 år og gravid i 24. uge. Jeg har i forvejen en datter på halvandet år. Fødslen gik rigtig godt, men meget, meget hurtigt. Der gik kun fem timer, fra vandet gik, og veerne samtidig begyndte, til hun var født. Jeg er blevet advaret af min jordemoder om, at det kan gå meget hurtigt denne gang. Det, jeg spekulerer over, er, hvad jeg gør, hvis jeg ikke når hen på fødegangen. Hvis det nu ender med at blive hjemme uden en jordemoder. Hvordan griber man det an? Det var jo min dygtige jordemoder, der sørgede for det hele sidst.

Maria

Kære Maria,

Ofte kommer det bag på andengangsfødende, at deres fødsel ikke går så langsomt som den første fødsel. Nogle få overraskes måske pludselig af pressetrang derhjemme efter kun få timer med veer. Næsten alle når dog alligevel at komme til fødegangen og føde der.

Din fordel er, at du er opmærksom på, at du måske føder meget hurtig, og derfor ikke skal tøve længe med at tage til fødegangen, når du har fået regelmæssige veer. Skulle det alligevel ske, at du ikke kan nå det, skal I ringe til fødegangen. Jordemoderen vil så sende Falck af sted til jeres hjem og sørge for, at en jordemoder også begiver sig af sted. Indtil nogen er nået frem, vil hun i telefonen guide jer igennem fødslen.

Heldigvis er hurtige fødsler ofte ganske ukomplicerede. Når barnet er kommet ud, skal du ligge med det på maven og sørge for at holde det varmt. Trækker det ikke vejret af sig selv kort tid efter fødslen, kan i stimulere det ved at gnubbe det mildt på ryggen og under fødderne og måske puste det i ansigtet. Har det meget slim i munden, kan I forsigtigt fjerne det med snippen af en stofble. Vent med at klippe navlestrengen, til jordemoder eller Falck-folk er kommet. Det skal nemlig foregå med en steril saks. På dette tidspunkt i forløbet er Falck-folkene sikkert fremme, og de vil køre jer roligt til fødegangen i en ambulance.

Der er også den mulighed at planlægge at føde hjemme. Det kan du tale med din jordemoder om, hvis det er noget, du kunne tænke dig.

Venlig hilsen

Nina Sepstrup, jordemoder

Det er helt normalt, at graviditeten kan påvirke sexlivet, siger parterapeuten. Anette Buur Bangsgaard, parterapeut Har du spørgsmål til en af vores eksperter?

Dorte Fischer, sundhedsplejerske sundhedsplejerske@voresborn.dk

Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog bornepsykolog@voresborn.dk

Nina Sepstrup, jordemoder jordemoder@voresborn.dk

Nina K. Brandt, barselscoach barselscoach@voresborn.dk

Anette Buur Bangsgaard, parterapeut parterapeut@voresborn.dk