Måske ligner det bare en krussedulle for dig. Men det er aldrig bare en krussedulle for dit barn. Hvis du lærer at spørge ind til dit barns tegning, vil stregerne på papiret kunne gøre dig klogere på, hvad junior er optaget af lige nu.
“Barnet lever sine oplevelser og følelser ud på papiret. Ved at lægge mærke til, hvad dit barn tegner, kan du derfor lære en masse om, hvad det tænker og føler,” siger pædagogisk psykolog Grete Binger.
Hun er medlem af bestyrelsen i Center for Analyse i Børnetegninger og har specialiseret sig i at analysere børns tegninger.
Men hvordan hulen kan nogle streger på et papir åbne en port ind til dit barns indre verden? Og hvordan får du dit barn til at fortælle? Det gør du blandt andet ved ikke at lægge ordene i munden på hende (‘nøj, sikke en flot flyvemaskine, du har tegnet!’) men i stedet stille åbne spørgsmål.
Inden du går i gang med at ‘dissekere’ dit barns kruseduller og streger, så hav dette råd in mente:
“Selv om din pige tegner et grædende barn, så behøver det ikke at betyde, at hun går rundt og er ulykkelig. Slet ikke, hvis hun lige bagefter tegner et ansigt, der smiler. En tegning er et øjebliksbillede, ligesom et foto her og nu, og det næste fotografi kan blive anderledes. Så lad være med at tolke for meget på en enkelt tegning,” siger Grete Binger.
Det vigtige er, at du lægger mærke til dit barns tegninger over tid og glæder dig over dem sammen med dit barn – og så lader dit barn fortælle dig, hvad tegningerne betyder.
Sally, 5 år
Piger er ofte optagede af de mere stille lege og af, at tingene skal være fine. Den måde at være på afspejler sig ofte i pigernes tegninger, hvor ‘mig selv’ er i centrum og poserer og er fint klædt på. På Sallys tegning er pigerne eller prinsesserne til overmål pyntede og har prinsessekroner eller blomster i håret. Der er også power og pondus bag denne tegning. Som femårig er Sally en af de store i børnehaven og har lært alt i børnehaven. Hun viser sin selvbevidsthed ved at fylde hele papiret ud. Hun har desuden brugt de fleste farver i farvepaletten, og mit bud er, at hun også er en pige, der bruger de fleste farver i følelsespaletten. Hvis jeg skulle spørge Sally om noget i hendes tegning, ville jeg for eksempel spørge ‘er det sorte oppe ved dit navn et hjerte, eller er det noget, der er streget over?” Sally vil kunne fortælle, hvad det er og hvorfor – fordi det er hendes følelser og fantasier, der er udtrykt på den tegning.
gallery5billeder
Gustav, 4 år
Gustav har ‘skribletegnet’ noget gult rundt nederst på papiret. Det er typisk for små børn at tegne på den måde, og mange fortsætter med at tegne sådan ind i deres første år i børnehaven. Når man er tre år, eller fire som Gustav, er man lige startet i børnehaven og er en af de små og skal lære en masse regler. Det påvirker barnet. Det er tydeligt, at der foregår noget på tegningen, der påvirker ‘mig’ (altså Gustav). Der er noget, der rammer lille mig, som står nederst på papiret. Det ser ikke ud, som om det er rart. Det gule og sorte kunne være våben, men det kunne også være en ballon. Det ville jeg spørge ind til, hvis jeg var hans forælder. Jeg ville også spørge Gustav ‘det der gule ved siden af dig, hvad kan det være?’. Nu er Gustav ikke så gammel, så det kan være, at det var én ting, da han startede, for eksempel fartstriber, og så blev det måske til et farligt sværd og bagefter til græs. For små børn ændrer det sig undervejs, hvad de tegner. Jeg ville også spørge ind til det lille barn nederst på tegningen. Hvis Gustav så fortalte mig, at barnet ikke var glad, kunne jeg spørge ‘hvem kunne komme og hjælpe barnet?’. Og så kunne Gustav selv komme på, hvem der kunne komme ham til hjælp. Der er også den mulighed, at Gustav svarer, at ‘mig’ på papiret faktisk er glad, og at Gustav bare tegner ansigter sådan.
gallery5billeder
Fredrik, 7 år
Jeg tror, at Frederik er en hurtig dreng, for der er action i den her tegning. Så han har for eksempel ikke tid til at farvelægge den. Frederik er tydeligvis optaget af uhyrer, og det ser ud, som om han har øvet sig på at tegne dem længe. Umiddelbart tror jeg, at der er noget angstfyldt fascination i tegningen – helt generelt er mange drenge optaget af uhyrer og af at udkæmpe kampe. Det kan være svært at finde sig selv i det hierarki, som drengene opbygger i skolen. De konkurrerer, og det hele er ofte meget intenst. Frederik øver sig måske gennem sine tegninger i at være sej og modig. Det er jo ikke til at se, hvad der har sat denne voldsomme fantasi i gang. Er det noget, han har oplevet? Han er omringet, og han ser ikke ud, som om det er sjovt. Derfor kunne jeg for eksempel spørge ham ‘hvorfor ser dyrene sådan ud? Og hvorfor mon den lille står mellem uhyrerne og ser bange ud?’. Det er meget vigtigt at spørge Frederik, hvem der kan hjælpe den lille fyr ud af det her. Hvis han tegner mange af sådan nogle tegninger, kunne det også være en ide at læse nogle eventyr, hvor helten redder sig selv og for eksempel snyder dragen. Så han får nogle ideer til eller billeder på, hvordan man kan redde sig selv.
gallery5billeder
Kathrine, 7 år
Kathrine er syv år og startet i skole, og skolebørn lærer at analysere, generalisere og at gå i detaljer. Det er tydeligt på tegningen – prøv bare at se træerne, de er forskellige alle sammen – det er et modenhedstræk. I den alder begynder børn også at bruge en såkaldt basislinje, som forestiller jorden eller gulvet eller enhver anden flade, tegningens genstande er placeret på. Det er avanceret at anvende flere basislinjer som på Kathrines tegning. Hun bruger også hele papirfladen, men har et lidt begrænset farvevalg. Det kan selvfølgelig være, det kun gælder den ene tegning, men hvis det også gælder hendes andre tegninger, får det mig til at tænke, at hun er en meget ordentlig lille pige. Bruger hun mon hele paletten af følelser? Dyret midt på tegningen er iøjnefaldende. Jeg ville for eksempel spørge hende ‘hvad er det for et dyr? Jeg kan se, den har et stort hoved og en stor, åben mund’. Så ville jeg afvente hendes svar. Svaret vil fortælle dig noget om, hvad dyret (og Kathrine) tænker og føler. Jeg kunne også spørge ‘bor det alene? Kan det lide at bo alene? Er det langt ude på havet? Er det rart eller farligt der, hvor det bor? Det ligner også, at der går en bro fra dyret og ind til land – eller det gætter jeg på, det er – hvad skal broen bruges til?’. Og så er der alle sommerfuglene, hvad betyder de for Kathrine? Der kunne jeg spørge ‘hvad tænker og føler sommerfuglen ude ved øen? Er den ensom? Er den på vej ind til sine venner inde blandt træerne?’.
gallery5billeder
Alfred, 6 år
Når børn bliver omkring fem år, bliver tegningerne ofte mere organiserede. Barnet bruger hele papiret og masser af farver. Det er ofte det, der er placeret midt på tegningen og er størst, som er det vigtigste – på Alfreds tegning er det tydeligvis dyret i midten. Umiddelbart har jeg en fornemmelse af, at Alfred er en selvbevidst dreng – dyret i midten symboliserer det. Jeg vil heller ikke udelukke, at alle piggene kan være udtryk for, at Alfred godt kan stritte som person, hvis tingene går ham imod. Ud fra denne tegning ser jeg også en dreng, der kender regler og normer og prøver at holde sig inden for rammerne (her: stregerne). Hvis det tager overhånd og hindrer ham i sin udfoldelse, er det jo ikke så godt, men det er jo også en almindelig udvikling for et barn, at man gerne vil gøre sig umage og leve op til forventningerne. Jeg ville for eksempel spørge ind til den måde, dyret er placeret på ‘hvad er det røde? Hvorfor står den næsten på tæer? Smiler den? Eller er den farlig?’.
