Hjælp, min datter er for tyk

Spørgsmål:

Kære Lise-Lotte Hergel,

Vores 8-årige datter vejer ifølge skolelægen et par kilo for meget. Lægen siger, at det er vigtigt at give hende gode vaner nu, så hun ikke fortsætter med at tage på. Hun har altid haft tendens til topmave, men først efter skolestart har det bragt hende over vækstkurven. Hun sidder stille det meste af dagen. Hun går til fodbold, men modvilligt og kun en enkelt gang om ugen. Vi bor lige ved siden af skolen, så selv om hun altid går eller cykler, giver det ikke meget motion. Vi kommer hjem kl. 17 på hverdage og er trætte efter en lang dag og derfor ikke særlig gode til at få rørt os.

Hun elsker at svømme, så det har vi gjort meget. Men ellers er hun rigtig svær at hive med ud af huset. Gå- og cykelture tager hun kun nødtvunget med på, og de foregår under konstant surhed og klager over ondt i benene, varme osv. Hun vil i det hele taget helst sidde og spille computerspil, når hun ikke leger med andre (og deres lege er også ofte stillesiddende).

Hun er og har altid været et meget viljestærkt barn, så det er ikke noget med, at man bare tager kampen, og så er alt godt bagefter. Det kræver kæmpekonflikter at få hende med ud, og det er jeg bange for, at jeg ikke orker.

Men hun er ked af sine ‘deller’ og de andre børn siger, at hun ligner en, der er gravid. Jeg synes, at det er svært at håndtere. På den ene side fortæller jeg hende, at hun er dejlig, som hun er, for jeg synes ikke, at hun skal spekulere over sin vægt så tidligt. På den anden side vil jeg gerne hjælpe hende med at komme i bedre form og få has på topmaven. Jeg har forsøgt at forklare hende, hvor sundt motion er, og hvordan man får det meget bedre af at være i god form, men det er nok alligevel for abstrakt for en 8-årig. Hvordan kan vi hjælpe hende?

Med venlig hilsen Den Frustrerede Mor

Læs lægens svar på næste side>>

Svar:

Kære Frustrerede Mor,

Hvor er det godt, at I er opmærksomme på, at jeres dejlige datter er ved at udvikle nogle ekstra kilo, og at det er vigtigt, at I sætter ind nu, hvor I stadig har noget at sige. Det her kommer I nemlig ikke uden om at tage på jer og vise hende vejen til det aktive, sjove og sunde liv.

Det lyder som om, at hun måske får lov til at bestemme for meget selv – også dér, hvor det, hun bestemmer, er rigtigt dårligt for hende. Det er et alt, alt for stort ansvar at have, når hun kun er en lille pige på 8 år. Også selv om det kan udløse en kæmpe-konflikt. Hun er jo ikke strid, når hun tager konflikten med jer. Hun er klog og har lært, at hvis hun skal have det, som hun vil, må hun svinge sig helt op i de høje toner, for så magter I ikke at holde fast, og hun får sin vilje.

Det er simpelthen for hårdt for jer alle. Hvis I virkelig mener, at det her er vigtigt, skal I to rotte jer sammen og fortælle hende, hvad hun skal. I skal være meget præcise i, hvad hun skal, for så er forhandling ikke muligt. Der skal absolut ikke forhandles!

Når hun er en kvik pige, der mener, hun har ret til at bestemme over jer, vil hun klart afprøve, om I virkelig mener det. Det er helt sundt, at hun vil ud og afprøve, om de grænser, I sætter, nu også holder. For hendes erfaring er, at de kan rykkes – i hvert fald når vi taler motion. Men grænserne skal holdes, ikke diskuteres!

Det vil være en enorm lettelse for hende, når der er gået lidt tid, og hun oplever, at hun kan stole på jer, når I siger, at nu skal I gå en tur, og hun så faktisk kan regne med, at sådan bliver det. Uanset om hun råber og skriger eller er parat til at gå baglæns hele vejen, oplever hun, at I stille og roligt holder fast og hygger jer med den aktivitet, I har fastlagt for jeres dag.

Hvis I vil lære hende, at det er sjovt at bevæge sig, skal hun opleve, at I synes, at det er sjovt. Når I synes, at det er et helvede at skulle ud, når I kommer trætte hjem, vil hun lære, at det er et helvede at skulle ud og røre sig. Hun gør, hvad I gør og ikke, hvad I siger.

Det kan bare være, at I går en omvej hjem, og at du insisterer på at høre om hendes dag eller fortæller om din dag. Noget dejligt nærhed, som hun med tiden kan forbinde med aktivitet. Eller løb en tur, og tag hende med på cykel, så hun kan cykle ved siden af dig og komme med opmuntrende tilråb. Fortæl, at du har brug for, at hun hjælper dig på din løbetur.

Hvis hun ikke lærer glæden ved at røre sig og glæden ved en stærk krop, vil hun uvægerligt blive dårligere og dårligere til at bevæge sig, og derfor vil hun mindre og mindre bryde sig om det og vælge det fra, og det er virkelig en ond cirkel og så forfærdeligt ærgerligt for hende.

Børn, der flaskes op med fysisk aktivitet som noget skønt og sjovt, vil naturligt søge at bevæge sig resten af deres liv. Mens børn, der vokser op med, at aktivitet er irriterende og bare noget, forældrene siger, man skal, vil forsøge at slippe uden om og have langt sværere ved at opdage glæden ved den stærke og sunde krop.

Din datter er ked af sine deller (og jeg skriver ikke dellerne med anførselstegn, for jeg læser det, som om hun virkelig har deller) og bliver kaldt gravid, hvilket ikke behøver at være ondsindet, men det er selvfølgelig ikke særligt sjovt for hende.

Det betyder også, at hun allerede nu har øget sin risiko for at blive overvægtig resten af sit liv og at få livsstilssygdomme som sukkersyge. Den gode nyhed er, at I som forældre kan bryde denne onde cirkel, men det sker ikke uden, at I virkelig vælger det, og det sker ikke uden, at I selv kommer på banen og fører an med sjove og dejlige fysiske aktiviteter.

Med venlig hilsen Lise-Lotte Hergel