Hvorfor er vores søn vred på os?

Spørgsmål:

Hej Margrethe

Vi har en dreng på snart 5 år og en datter på 10 måneder. Tonerne går alt for tit højt herhjemme, vi taler grimt til hinanden, jeg bliver så sur og hidsig på min søn, at jeg kommer til at råbe meget højt af ham og skubbe ham.

Når jeg bliver så sur, er det, fordi han uden grund flipper helt ud over noget… (jeg gennemtænker det altid bagefter og taler også med ham om det).

For at du skal få et indtryk, kommer her et eksempel:

Far: ”Du må ikke lege med de nåle…”

Søn: skriger meget højt, ”Jo, jeg må!”

Far: ”Jeg tager dem, du skal ikke lege med dem…”

Søn flipper ud – far bærer ham ind i seng.

Søn: skriger, råber: ”Mooor!” Hvorefter jeg kommer.

Jeg: ”Når far siger, du ikke må, så må du ikke!” Vores dreng flipper helt ud, råber og skriger.

Jeg: ”Nu skal du også i seng, må jeg putte dig, og læse?”(det elsker han)

Søn: ”Neej, jeg skal ikke i seng endnu.”

Jeg: ”Jo, det skal du, slut, det skal vi ikke diskutere.”

Søn: ”NEEEJ”

Jeg henter hans tandbørste, børster med skrig og skrål, giver ham natble på (også et problem vi har) og natbukser på, mens han skriger løs…

Jeg: ”Skal jeg finde bøger, eller vil du?”

Søn: ”Det vil jeg.”

Hvorefter han stopper. I denne situation bevarer jeg roen…

Hvis vi går rundt på listetæer, ikke stiller krav, eller bestemmer hvad han skal, går det fint. og det er hæmmende for os. lige så snart det ikke går efter hans næse, flipper han ud. Vi ved simpelthen ikke, hvordan vi skal takle ham? – og styre vores egen lyst til at pande ham sådan en!!! (som vi dog ikke gør eller har gjort).

Jeg er selv pædagog og har altid gået meget op i, at et nej var et nej og vores søn har aldrig oplevet, at vi har givet efter på et nej, og opnår kun at jeg flipper ud på ham, når han har et af sine raseriudbrud (i børnehaven er han en engel!).

Det værste er, at det er situationer, hvor jeg slet ikke kan se, hvorfor han flippede ud, og slet ikke kan komme i kontakt med ham. Håber, du kan hjælpe os.

De frustrerede forældre

Svar:

Kære frustrerede forældre,

Vi kan alle komme ind i en ond cirkel med vores børn, hvor vi utilsigtet oplever os selv som råbende, truende voksne, der i den grad har lyst til at sende barnet meget langt væk. Men når man dertil, er det godt at stoppe op og tage en samtale med sin ægtefælle og prøve at finde ud af, hvad årsagen kan være, og især hvordan vi får vendt al den vrede til kærlighed og varme. Så det er rigtig godt, at I skriver.

Jeg kan forstå, at jeres dreng trives fint i sin børnehave – ingen konflikter – her er han en engel. Så årsagen til hans vrede skal altså findes i jeres familie. Når man råber ad hinanden og især ad børnene, sker der det, at børnene bliver utrygge og angste. Derfor begynder de også at råbe ad jer.

Jeres dreng samarbejder bare. Han tænker: OKAY – når du råber ad mig, så må jeg vel også råbe ad dig. Når du siger nej til mig, så siger jeg også nej til dig, for sådan har I lært mig, at vi taler sammen i vores familie. Samtidigt vil jeres søn helt klart opleve, at han ikke er elsket. Han vil føle sig ydmyget og nedgjort. Man siger, at børn, som behandles med respekt, svarer os forældre med respekt, og at børn, der ikke krænkes på deres integritet ej heller vil krænke andre.

LÆS OGSÅ: Lær dit barn at hvile i sig selv

Jeg fornemmer, at I er kommet så langt ud i jeres forhold til jeres søn, at I ikke behandler ham med respekt, og at I krænker ham i mange situationer. For eksempel ved, at I slet ikke ser hans perspektiv, men hele tiden kun ser jeres eget perspektiv, og på den måde oplever han alt for mange nej’er, ”stop det” eller ”det må du ikke”.

Når den lille dreng sidder og leger med nogle nåle, så siger I: ”Du må ikke lege med de nåle.” I stedet kunne I prøve at se verden med hans øjne. Han sidder og er optaget af nogle nåle, og her kunne det være godt at møde ham der, hvor han er lige nu, så han kunne føle sig set og forstået.

Det kunne I gøre ved at sige: ”Ja, de er flotte de nåle, men prøv at se – de er meget spidse, så det kan gøre rigtigt ondt, hvis man stikker sig” eller ”Ja, de er flotte de nåle, men de er ret farlige for lillesøster. De kan stikke så grusomt. Vil du hjælpe mig med at putte dem i æske?” Min erfaring er, at ordet ja i stedet for nej opleves meget positivt for barnet, og man kan fint sige nej med et ja.

For eksempel: ”Jeg vil ha’ en is,” så sig: ”Ja, is er så dejligt – vi får en til højtlæsning i aften, men nu spiser vi aftensmad.” Eller: ”Ja, is er dejligt – på fredag på slikdag, da skal vi have is.” Det kan godt være, at barnet bliver vredt, men det er at blive behandlet respektfuldt, og vi voksne skal kunne rumme, at børnene bliver vrede for en stund, uden at vi hidser os op.

Udover at I skal lære at tale respektfuldt og ikke krænke ham, er det vigtigt, at I lader være med at gå på ”listefødder.” Han bliver bare endnu mere usikker på jer, når I er helt anonyme og gennemsigtige. Find ud af hvilke konflikter, der er vigtige og hold fast i dem – lad ham blive vred, og I må rumme hans følelser. I skal ikke flippe ud, råbe og handle som et barn. I er de voksne, og det skal I udstråle.

I må virkeligt arbejde med jeres følelser over for jeres dreng – han vil så gerne have jeres kærlighed i stedet for jeres vrede. Alt godt til jer alle fire.

Med venlig hilsen

Margrete Brun Hansen

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler

LÆS OGSÅ: Sådan stiller du krav til dit barn