Kan du huske Elisabeths mave?
Jeg har trukket maven ind, siden jeg var 14. Det er bare noget, jeg gør – hele tiden. Også nu hvor jeg er gravid og ikke behøver det mere (ikke, at man behøver det i det hele taget). Men jeg drømmer altså om en mave ligesom Elisabeths.
Det er så indgroet en vane, at jeg skal minde mig selv om at slappe af i den stakkels mave. Og give lidt mere plads til stakkels baby.
Min jordemoder Dorthe spurgte mig, om det var fordi jeg ikke kunne lide at den voksede, at der var svaret et rungende Jo! Jeg elsker, at den vokser. Jeg elsker hver en centimeter den bliver rundere og mere struttende.
Lige siden jeg var helt lille, har jeg syntes, at gravide kvinder og deres maver var noget af det smukkeste og mest fascinerende.
Jeg kan huske, at jeg så sangerinden Elisabeth i et blad, eller også var det hendes albumcover, hvor hun havde sådan en kjole på med hul til hendes kæmpe gravide mave. Så fint. Så jeg besluttede, at sådan en kjole ville jeg også have, når jeg engang blev gravid.
Det statement tror jeg dog nok, at jeg på bedste politkervis bliver nødt til at trække tilbage, men jeg vil stadig gerne vise min mave frem– stramt tøj er min ven. Og jeg glæder mig kun til den bliver endnu større, og der er endnu mere at vise frem.
