TILMELD DIG AFD’s KVINDELØB SENEST D. 31. MARTS FOR KUN 239,-

Foto: Privat, PR Barsel i få uger og så retur til jobbet. Sådan var det for tv-vært Sofie Linde

Sofie Linde: Vi kvinder kan være så fandens usolidariske

Sofie Linde besluttede sig for at tage på job som værtinde på X Factor med en næsten nyfødt Trine i barnevognen – et valg der straks fik hendes indbakke til at gløde.

Du og Joachim vendte lynhurtigt tilbage på arbejde efter fødslen. Hvordan var det?

– Det fungerede super, super godt. Jeg var klar, jeg havde glædet mig. For mig var det SÅ hårdt at være på barsel den sidste måned. Jeg kunne ikke noget, jeg var træt, jeg savnede at arbejde, jeg savnede at lave noget, jeg savnede at sidde i 90 grader og binde mine egne snørebånd, så der var sådan en rastløshed i mig, som trængte til at lave noget, og jeg elsker at lave X Factor, og fordi det jo var planlagt, så var det helt naturligt. Vi stressede slet ikke over det.

Heller ikke selv om du skulle have Trine med?

– Nej! Det var virkelig tjekket og virkelig planlagt. X Factor er jo en gigantisk stor produktion med rigtig mange mødre og fædre, så der var både mikrobølgeovn og babyrom og puslebord og sofa og ammelys – og så sover spædbørn jo psykopatisk meget i starten, så det passede med, at jeg kunne amme, inden jeg gik til generalprøve, ind og lave det, så kom jeg op, der lå hun stadig og sov.

Så vågnede hun op, så legede vi lidt, amme, live show, amme, ned i barnevognen og hjem. No problem, altså! Og jeg var høj på adrenalin over, at jeg havde været i gang. Jeg syntes, det var fedt.

Hvordan reagerede folk?

– Vi kvinder kan være så fandens usolidariske nogle gange. Der var ekstremt mange, der havde enormt stort behov for at fortælle, hvor ondskabsfuld en mor jeg var, hvor selvcentreret en mor jeg var, og der var rigtig mange, der skrev til mig og antog, at jeg ikke ammede, og kom med lange historier om, hvordan de sad i vinden og ammede under et træ, og hvordan det havde givet dem det mest harmoniske barn, og nu skulle jeg bare være forberedt på ADHD og depression og alt muligt andet.

Jeg tror, jeg fik EN mail fra en kvinde, der skrev “det kan du sagtens klare, det har jeg også gjort. Vi hepper på dig. Hep hep”. Samtidig med at jeg mødte rigtig mange i gadebilledet og på Instagram, der skrev, “hvor er du sej, godt gået! Det kunne jeg fandeme ikke”, og “super sejt” og sådan noget. Men det er jo desværre ofte de negative romaner, der hæfter sig.

Gjorde de også det ved dig?

– Jeg blev ked af de første par e-mails, jeg fik. Og så blev jeg harm til sidst. Sådan: “Nu skal vise dig! Jeg kan da ikke gøre for, at DU ikke kunne finde ud af det. Men jeg kan altså godt”. Jeg vidste jo heller ikke, hvilket barn jeg fik. Hvis jeg havde fået et barn med kolik, tror jeg heller ikke, jeg havde gjort det. Men nu FIK jeg et i den grad færdigbagt og træt barn, så det kunne jeg sagtens.

Men jeg bliver altid overrasket, når vi kvinder stiller os på bagben over for hinanden og bliver 100 procent usolidariske. Hep dog på mig. Hep dog i stedet for at pege. Du kan komme med et godt råd, hvis du har det, men ellers så pas din egen butik. Lev og lad fucking leve. Men sådan er det. Når du stikker snuden frem, så vil du møde nogen, der vil presse en hudorm eller to. Jeg er ret vant til at få de der lange smædemails, men det var noget andet denne gang, fordi det havde Trille som kerne. I skal ikke tale om mig som mor eller mit barn. Det er et overgreb.

Hvordan håndterede du det?

– Jeg lukkede simpelthen ned til sidst. Allerede den første fredag begyndte jeg at få ubehagelige og lange e-mails om, hvor frygtelig og ondskabsfuld jeg var, og hvor fortabt mit barn ville blive. Jeg satte mig ned med Joachim og sagde “Er det det værd? Kan jeg rumme det her?”. Det havde været sådan en fed fredag, og det havde været så optur for mig at være tilbage på arbejde, og så bliver jeg bare forfulgt af 40 lange e-mails. Jeg fik også beskeder på Instagram, som jeg aldrig læste.

Hvad stod der i de e-mail?

– De skrev: Hvad bilder du dig ind! Hvor er du en ondskabsfuld mor, du skal være klar på, at dit barn lider af alvorlig omsorgssvigt. Hvorfor ikke bare gå ud fra, at jeg har styr på det, jeg laver? Jeg er et voksent menneske, alt er overvejet, alt er gennemtænkt ned i de mindste detaljer. Jeg kan springe fra et kvarter, inden vi går live. Så langt er det planlagt. Alligevel satte vi os ned og overvejede ’gider vi? Er det det værd? Kan jeg overskue det her?’.

Og samtidig havde jeg det sådan, ‘fandeme nej, om de dumme kællinger skal ødelægge mit flow’. Så lukkede jeg bare ned. Alle de e-mails blev slettet. Alle e-mails med emnefeltet ‘Du er en dårlig mor’, slet! Eller: Hvis du vil høre et godt råd fra en mor til seks ... Slet, slet. På den måde ignorerede jeg det, og jeg er glad for, at jeg gjorde det. Jeg havde optur hele vejen igennem programmet.

Hvordan var det at være gravid?

– Jeg brød mig ikke om at være gravid. Jeg var glad for, at jeg skulle have et barn, og jeg syntes, det var hyggeligt, når hun sparkede, og jeg var vildt glad, når vi var til scanninger, og jeg hørte hun havde det godt, men jeg synes også der var ekstremt meget frygt i min graviditet. Jeg var hele tiden bange for, at det gik galt, og jeg hørte en masse skrækhistorier om folk, der mistede børn i ottende måned og skulle dødsføde og kunne slet ikke slippe de der katastrofetanker.

Jeg var i radioprogrammet Mads og Monopolet, hvor jeg nævnte, at jeg ikke kunne lide at være gravid og jeg nævnte det også i et par interviews, hvor jeg faktisk fik sindssyg positiv respons. Kvinder skrev til mig på Instagram: Hvor er det fedt, du siger det, jeg dødshader det. Jeg fik også de der ‘Hvem fanden tror du, du er! Der er kø på ventelister til adoption’, og jeg er helt med! Jeg kan sagtens forstå, at det må være så frustrerende, hvis det eneste, man drømmer om, er at blive gravid, og så skal man høre på en eller anden skinke, der klager over, at hun synes, det er tungt og træls. Men det ændrede jo ikke på, hvordan jeg havde det.

Hvad har overrasket dig mest?

– Det overraskede mig, at jeg ikke var glad hele tiden. Lykkelige omstændigheder – der er kun positive ord forbundet med graviditet, men graviditet er benhådt arbejde. Jeg sad også med følelsen af at være alene.

Det var jeg på ingen måde forberedt på. Jeg har også altid haft en god ide om hvad jeg kan magte, og hvordan jeg selv fungerer. Det havde jeg ingen kontrol over. Den ene uge kunne jeg sagtens både spise frokost med en veninde og tage ud med vennerne om aftenen, og ugen efter var det bare no go. Der var mit hoved brændt helt sammen, og jeg var fuldstændig smadret. Jeg ændrede mig hele tiden, så jeg fandt aldrig ro i det.

Hvordan var det at miste kontrollen på den måde?

– Jeg har virkelig brug for at vide, hvornår jeg skal hvad. Jeg bryder mig ikke om det uvisse. Hvad mon der sker med min krop i næste måned, hvordan mon jeg er i ansigtet, og hvordan tænker jeg. Det kunne jeg ikke lide. Jeg har altid set mig selv som ret spontan. Det er jeg overhovedet ikke!

Det fandt jeg først ud af, da jeg var gravid. Da jeg nåede min terminsdato, og jeg ikke fucking fødte, der var jeg bare sådan, hvad?! Nogen lovede, at det var i dag! Jeg har set den her dag stå med neonskilte i horisonten, nu er vi her, og der sker ikke noget. Så skal jeg bare vente videre eller hvad?

Det var ikke kun dig, der ventede, men hele Danmark. Hvordan var det?

 Jeg lå og fødte, mens X Factor kørte i personalerummet, det var virkelig skørt. Jeg tror, jeg har et sidste oplæg, der hedder: ’Det var alt for nu, vi ses til de store live-shows, nu går jeg lige ud og føder en baby’. Og der lå jeg rent faktisk og fødte en baby. Det var virkelig syret. Så var det godt, at jeg havde en vikar lige ved hånden.

Hvordan er det at blive forældre sammen?

– Det er for vildt. Nu kan vi alt. Man er mere end nogensinde et team og afhængige af hinanden. Sådan havde jeg det også, da jeg var gravid. Mere end nogensinde var det bare ham og mig. Vi gjorde det her sammen. Det var vigtigt for mig fra start. Han skulle lægge øre til og hjælpe mig og bare være der. Jeg tror i virkeligheden, at han har været frustreret over ikke at kunne tage noget fra mig. Det er svært at være sammen med nogen, der mistrives.

Det var ikke sådan, at jeg var deprimeret. Jeg var frustreret, og jeg led ikke i stilhed. Jeg var åbenlyst træt. Af situationen og det hele, og det kræver altså også sin mand. At løfte stemningen og tage initiativet til at stemningen letter lidt. Det gjorde han igen og igen, og det var han bare god til. Han er … jamen han er bare den bedste!

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Mor, X Factor, Barsel og Karriere