Tisseteknik for begyndere

Det er en helt almindelig børnefamiliesøndag. Min søn Kasper har to nabopiger fra opgangen på besøg, og de er alle tre sunket dybt ned i sofaen, mens Peter Pedal på Raketfart ser ud til at have lammet dem.

Faren undrer sig over, at de har været stille en hel halv time. Indtil Kaspers lyse stemme flænser stilheden. “Jeg skal tisse, far.”

Panik. Afløst af ganske almindelig rådvildhed. Sagen er nemlig, at jeg sidder med hans fem måneder gamle lillebror på armen, og Kone sidder inde ved naboen og sipper kaffe. Gode råd er med ét blevet dyre, og jeg overvejer mine muligheder. Status er, at den mindste er i fuld sving med at ondulere en most banan, og fanden stå i, at han ikke skal spise op.

Jeg tager en chance og satser på de to nabopiger på tre og fem (hvis navne forbliver anonyme i denne klumme af hensyn til børnenes tarv). “Hør lige, piger, kan I ikke hjælpe Kasper med at tisse?”

“Jo!” lyder det fra pige 1 (det er hende på fem), der straks springer op af sofaen. “Jo!” lyder det i munden på hende fra pige 2 (hende på tre). “Jo!” lyder det fra hovedpersonen Kasper, og den zen-agtige Peter Pedal-ro bliver nu afløst af en hektisk aktivitet, mens de alle tre stormer ud på toilettet.

Ned med bukserne

Kasper fører an og stiller sig op på den lille skammel, han plejer at bruge. “Hvad skal vi gøre?”, råber pige 1, der i sin stilling som alderspræsident ligesom har taget rollen som projektleder.

“Han skal lige have bukserne ned,” hjælper jeg til. “Ååuuukayy!” Hektisk fumlen. Stilhed. Mere stilhed. “Der sker ikke noget!”, lyder det fra projektlederen.

På dette tidspunkt kan jeg ikke længere dy mig, og jeg tager den lille på armen, går ud I gangen og prøver at lade være med at grine af det syn, der møder mig, da jeg stikker hovedet ind på toilettet.

For her står Kasper på sin hvide plastiktisseskammel fra Ikea foran den store porcelænstrone, med bukserne nede om anklerne og med en pige på hver sin side. Alle tre er dybt koncentrerede og stirrer intenst på Kaspers tissemand. Sidstnævnte lever ikke op til sit navn, for der sker ganske rigtigt ingenting.

Det tager kun en erfaren far et splitsekund af lokalisere problemet. Den ellers så tissevante Kasper har begået en teknisk begynderfejl. I et forsøg på at styre strålen er han kommet til at klemme lidt for hårdt om redskabet, og han blokerer derfor for strålen. Her træder jeg ind med lidt vejledning.

“Jamen, jeg skal jo styre,” siger han lettere febrilsk.

“Ja, men hvis du trykker på den, så kommer der altså ingen tis,” bryder projektlederen mit monopol på tekniske input.

“Nåååhh,” siger Kasper velopdragent og slipper trykket.

Med det tekniske problem løst er der nu fri bane for hans forehavende, som bliver fulgt tæt af de to assistenter, mens jeg stille lister tilbage i køkkenet med den lille på armen. Ude på toilettet sørger en solid holdindsats for, at Kasper får bukser på igen og får vasket fingre, og inden Peter Pedal trænger igennem atmosfæren på vej tilbage til jorden, sidder alle tre på sofaen igen, som om intet er sket. Just another day at the office. Jeg håber bare inderligt, at han ikke i en alder af 25 står med to piger ved sin side, der skal hjælpe ham med at tisse. For så er det tid til en ordentlig ‘far og søn’-snak.