Urolige børn mangler grænser

Peter ligger på gulvet under bordet, og Simon har forladt klasselokalet. Liv og Sara sidder og griner nede i hjørnet, mens Morten har lagt hovedet i sine arme på bordet foran sig, og børnenes lærer aner ikke sine levende råd.

Sådan kan en undervisningstime godt forløbe, hvis uheldet er ude. Kommunikationen og samarbejdet mellem forældre og lærere er afgørende i sådan en situation.

”De fleste børn kan sagtens finde ud af, hvordan man agerer i et klasselokale, men nogle stykker er slet ikke klædt på til det, og de kan være urolige og forstyrre undervisningen,” fortæller Søren Skovborg, der er ansat som AKT-lærer på Skolen på Duevej på Frederiksberg.

En AKT-lærer er en Adfærds-, kontakt- og trivselsekspert, der træder til og hjælper både barn, forældre og lærer, hvis barnet har svært ved at høre efter, hvad læreren siger eller ikke opfører sig ordentligt over for de andre børn.

”Ikke altid min tur”

For nogle børn er det svært at acceptere, at det ikke altid er deres tur. For år tilbage havde børnene lettere ved at sidde stille i timerne. Søren Skovborg mener, at forældrene skal være opmærksomme på problemet hvis den forstyrrende elev skal hjælpes, så han eller hun ikke forstyrrer i timerne.

”Børnene kan ikke forstå det, for derhjemme har det jo altid været deres tur,” forklarer Søren Skovborg og pointerer, at det ikke er en kritik af forældrene, for børnenes reaktion afspejler den måde, vores samfund er skruet sammen på.

”Sådan fungerer tingene i dag, og så må vi tage udfordringen op, og det er det spændende ved at være lærer”, siger han og fortsætter:

”For 30 år siden, fortalte forældrene deres børn, at de skulle høre efter, hvad læreren sagde, hvis de kom hjem og fortalte, at læreren havde skældt dem ud. I dag undrer forældrene sig i stedet over situationen”, siger Søren Skovborg og forklarer, at det er okay at undres – men uden at barnet ved det.

”Hvis barnet oplever, at mor synes læreren er forkert på den, vil barnet også synes det, og barnet vil have endnu sværere ved at opføre sig ordentligt i skolen” fortæller Søren Skovborg og forklarer, at man godt må være kritisk, men i stedet for at vise det over for barnet, må man hellere tage en snak med læreren.

I gamle dage var frygten i centrum

Familieterapuet, Vibeke Dalum, er ikke enig i, at det også er forældrenes ansvar at fortælle deres børn, hvordan de skal opføre sig i skolen.

”Grundlæggende mener jeg, at det, der foregår i skolen, er lærerens job, og det, der foregår i hjemmet er forældrenes opgave,” siger hun og påpeger, at det var frygten, der styrede børnene til at sidde stille for 30 år siden. Vibeke Dalum kritiserer også folkeskolen for ikke at være fulgt med tiden.

3 gode råd til dig som forælder:

– Vær opmærksom på, om du lader dit barn tage styringen. Hvor ofte giver du egentlig efter? Sæt grænser for dit barn på en rolig og bestemt måde.

– Vær åben over for, hvad læreren siger om dit barn i stedet for at tage det i forsvar.

– Tal ikke dårligt om dit barns lærer foran barnet, og giv ikke barnet ret i, at læreren er dum. Tal i stedet med læreren selv.