-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Vi fravælger handicappede børn
Danmark har formentlig verdensrekord i at fravælge fostre. Vores stræben efter det perfekte liv er med til at skabe et mindre rummeligt samfund, mener fremtidsforsker.
– Vi er formentlig det land i verden, hvor flest alvorligt syge børn vælges fra. Vi er det eneste sted, hvor man har set et meget stort fald i antallet af nyfødte med blandt andet Downs syndrom og rygmarvsbrok, fortæller Olav Bjørn Petersen, der er overlæge og formand for Føtalmedicinsk Selskab til magasinet Vores Børn.
En af årsagerne er, at vi lever i en tid, hvor det perfekte glansbillede af et idyllisk familieliv bliver fremhævet på blandt andet de sociale medier, siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator. Hun mener, at vi bevæger os i en retning, hvor folk bliver bedømt benhårdt ud fra det, de lægger på nettet. Og at vores stræben efter det perfekte liv er med til at skabe et mindre rummeligt samfund, hvor der er mindre plads til børn, der fra starten skiller sig ud.
– Grænsen for det normale i samfundet er blevet indskrænket helt vildt. Man vil helst ikke virke svag, og som om man ikke har styr på tingene, og det kan godt gøre det meget svært at overskue konsekvenserne af at få et barn, der har en diagnose. Vi vælger fostre fra, der fejler noget, fordi teknikken gør, at vi kan, men helt sikkert også, fordi vi er bange for, hvordan omverdenen vil reagere, siger Liselotte Lyngsø til Vores Børn.
’Nej tak’ til børn med handicap
Indtil 2004 var det kun kvinder sidst i 30’erne, der fik tilbuddet om at blive scannet i løbet af graviditeten, men for 11 år siden besluttede politikerne at give alle muligheden uanset alder. De fleste tager imod tilbuddet, og det giver ifølge overlægen den fordel, at man allerede meget tidligt i forløbet kan opdage de børn, der har en sygdom.
– Når vi på forhånd ved, hvad barnet fejler, kan vi i højere grad stå klar med hurtig og korrekt behandling lige efter fødslen. At kende sygdommen inden kan være forskellen på liv og død, og siden man begyndte at tilbyde scanninger til alle, er antallet af nyfødte, der dør på grund af misdannelser, mere end halveret, siger Olav Bjørn Petersen.
Men det har til gengæld også betydet, at flere forældre vælger at afbryde graviditeten med en sen abort, fordi barnet har et handicap. Efter man begyndte at tilbyde scanninger til alle, steg antallet af ansøgninger om sene aborter med over 25 procent. I 2005 søgte 666 forældre om en sen abort. I 2012 var tallet steget til 890. Knap 60 procent af de sene aborter – omkring 500 – skyldes et handicap eller en sygdom hos barnet i maven.
– I de fleste tilfælde er der jo tale om ønskebørn, og derfor er det ikke en nem beslutning. Men vi kan ikke tage stilling for dem. Som læger fortæller vi, hvad vi ved om den konkrete sygdom, og så er det op til forældrene at afgøre, hvad de vil bruge den viden til, forklarer Olav Bjørn Petersen.
Og i mange tilfælde er valget stadig svært, men alligevel måske givet på forhånd, fordi handicappet eller sygdommen er så omfangsrigt, at barnet vil dø kort tid efter fødslen.
At det i dag oftere end før i tiden bliver et ‘nej tak’ til det handicappede barn, skyldes, ifølge Thomas Ploug, der er professor i etik og medlem af Etisk Råd, også, at vores syn på forældreskabet har ændret sig. Dengang man slet ikke havde muligheden for at vælge et foster fra, var den gængse holdning, at alle børn var en gave og livet helligt. Men sådan er det ikke mere, fortæller han.
– I dag handler det ikke om, at vi skal glæde os over det barn, vi får. I stedet er det afgørende for os, hvordan barnets liv vil blive, og hvis ikke vi synes, der vil være høj nok livskvalitet, er der en tendens til at vælge fosteret fra – fordi vi kan, siger han til Vores Børn.
Han er overbevist om, at handicappede i fremtiden vil blive et endnu mere sjældent syn, og at det vil blive almindeligt at vælge børn fra på grund af meget andet end alvorlige handicaps.
– Kommende forældre vil i højere grad insistere på at få alle de informationer, de kan få, og have lov til selv at forme ønskebarnet ud fra deres egne værdier. Det er med udgangspunkt i de voksnes ønsker og ikke i barnet, og det, synes jeg, er en glidebane, fordi det er en stor værdi for samfundet, når der er mangfoldighed, siger Thomas Ploug.
Vores Børn udkommer d. 29. oktober med et stort tema om anderledes børn. Her kan du blandt andet læse mere om udviklingen og møde tre familier med børn, der er født anderledes.