Vasketøj opbevaring væghængt
SPONSORERET indhold

Cathrines mobil var rødglødende, efter hun delte dette vasketøjs-møbel

Søger du inspiration til et praktisk - og flot - alternativ til en vasketøjskurv? Hjemme hos Cathrine Musse Møller fandt de på at bygge deres eget unikke ’gør det selv’-vasketøjsmøbel ud af MDF-plader og IKEA-spande. Se, hvordan du gør her.

Af: Susanne Baden Jensen Foto: Cathrine Musse
07. maj. 2021 | Bolig | ALT.dk

”Jeg var endnu mere træt af at stå med måsen i vejret flere gange ugentligt, fordi jeg skulle sortere tøjet.”

Sådan fortæller den sygeplejerskestuderende Cathrine Musse Møller humoristisk om tjansen som husets ’vaskekone’ i den fire personer store familie, hvor vasketøjsbunken hurtigt vokser.

For når noget tøj er i farver, andet hvidt, og det hele skal vaskes ved forskellige temperaturer, havde hun nok at se til. Derfor efterlyste hun en praktisk - men også smuk – løsning.

Nu lander alt familiens vasketøj i fire forskellige spande, som er "gemt væk" – samtidig med, at det sandfarvede møbel med fine greb af messing ligefrem gør hende glad, når hun ser på det.

Begejstringen gik videre på sociale medier, hvor sorteringsmøblet har fået hendes telefon til at gløde.

Her deler kvinden bag Instagramprofilen @mussesm tankerne bag, pris og hvilke materialer, der skal bruges, samt en 5-trins-guide til det smukke og hjemmebygget møbel med ALT.dk:

Kan du fortælle os lidt om, hvem du er?

Jeg hedder Cathrine Musse og er 28 år. Jeg bor i eget parcelhus med min kæreste, Anders, vores to piger, Esther og Sigrid, og hunden Anton.

Vi er en familie, som altid har gang i mange projekter, og senest har vi renoveret halvdelen af vores gamle 60’er-villa. Udover at jeg er fuldtidsjonglør i mit vilde hamsterhjul i privaten, så læser jeg til sygeplejerske.

LÆS OGSÅ: Stine og Frederiks vilde ’Festhus’ hitter på Facebook

3.jpg

Hvordan fik du idéen til vasketøjssorteringsmøblet?

Som værende en husstand på to voksne og to børn har vaskemaskinen aldrig fri – og ej heller husets vaskekone, som er mig.

Jeg var så træt af at kigge på en altid propfyldt vasketøjskurv, og jeg var endnu mere træt af at stå med måsen i vejret flere gange ugentligt, fordi jeg skulle sortere tøjet i bunker på hele soveværelsesgulvet.

Jeg har flere gange søgt nettet tynd efter en vasketøjskurv, som både var flot og praktisk, dog uden held, så vi måtte finde på noget selv.

Min første tanke var at lave et fedt sorteringssystem i vores bryggers, men dets størrelse taget i betragtning var det ikke en mulighed. Jeg måtte derfor sætte min kæreste i sving med et nyt ’gør det selv’-projekt.

Jeg havde set en lignende løsning i et skab og tænkte, at det måtte være muligt at bygge noget selv, som kunne kombinere mine ønsker om et funktionelt, flot og væghængt møbel – som også skulle passe ind i vores nordiske stil.

6.jpg

Hvad kan du give af gode tips til, hvad man skal gøre - og måske ikke gøre undervejs - når man vil bygge et selv?

Jeg søger altid efter en masse inspiration på de sociale medier, inden vi kaster os ud i et projekt. På den måde kan jeg konkretisere mine ønsker lidt bedre.

Men ellers skal man bare kaste sig ud i det. Man får altid en masse nye idéer og tanker undervejs, så det ender alligevel aldrig helt med at blive, som man først havde tiltænkt sig – oftest meget bedre.

7.jpg

Hvad synes du selv om resultatet?

Jeg elsker det! Jeg synes, at det er så smukt at kigge på, og så elsker jeg, at det er praktisk og funktionelt på samme tid.

Det har gjort mit ”vaskekoneliv” meget nemmere og mere overskueligt – ved at kunne farvesortere på den her måde, har jeg altid et overblik over, hvornår det er tid til en vask.

8.jpg

Du valgte at dele billeder og fremgangsmåde af den på Facebook og Instagram – hvilke reaktioner har du fået?

Jeg har før set, at andre har søgt efter vasketøjskurvs-inspiration, så jeg tænkte, det var oplagt at dele vores version af det. Plus jeg altid selv elsker at se, hvad andre deler, for på den måde får jeg selv ny inspiration.

Jeg overdriver vist ikke, hvis jeg siger, at andre er lige så begejstret for det, som jeg selv er. Min telefon har hvert fald været rødglødende. Så jeg undskylder på forhånd til de ’handymænd’, som muligvis bliver sat i arbejde nu, haha.

9.jpg

Hvor lang tid tog det og hvor meget har det kostet i samlet forbrug?

Det, som tog længst tid, var at finde ud af, hvordan det skulle se ud. Derfra tog det ikke andet end en dags tid – plus tørretiden på malingen udover.

10.jpg

1.jpg

CATHRINES GUIDE - trin for trin:

Af materialer har vi brugt følgende:

  • 19 mm MFD-plade // 270 kr.
  • 4 ”Filur” spande 42 L fra IKEA // 89 kr. stk.
  • 2 pakker ”Blecka” kroge fra IKEA // 39 kr. stk.
  • Hvid pyntekæde fra Jem&Fix // 48 kr.
  • 4 ”STURE” messingknopper fra Villahus // 60 kr. stk.
  • 4 klaverhængsler fra Bauhaus // 20 kr. stk.
  • 4 magneter fra Bauhaus // 40 kr. stk.
  • Samt diverse skruer og maling (som i dette tilfælde er farven Sand fra Jotun)

Samlet har det kostet omkring 1.230 kroner uden maling.

Sådan gør du:

Eftersom jeg altid har opdelt vores vasketøj i fire kategorier, har vi bygget skabet efter dette.

Vi har valgt, at hver ”spand” har sin egen låge, men mulighederne er mange. En dejlig bonus er, at spandene er lige til at tage af krogene, så man fysisk kan tage dem med ud til vaskemaskinen – og så passer en fyldt spand præcist på en maskinefuld.

  1. Anders startede med at lave rammen til møblet, som han monterede på væggen
  2. Derefter skar han lågerne til og fastsatte dem med klaverhængslerne i bunden
  3. Krogene blev monteret, og spandene sat i. Her skal det lige siges, at det er vigtigt, når man laver målene til skabet, at man lige lægger nogle ekstra centimeter til i højden, så der er luft og plads til spandene, når lågerne åbnes
  4. Så blev magneter og kæder sat fast
  5. Til sidst blev skabet malet i samme farve som væggen

Følg Cathrine Musse her:

 

Anbefalet til dig