Derfor fik Ikea det værste frem i Signe Molde

Griskhed

– Da min mand og jeg skulle indrette børneværelse til vores ældste datter, sad vi og planlagde, hvad vi skulle købe. Jeg havde fundet et tæppe i Ikeas katalog, og det var dejligt billigt, så det skulle vi selvfølgelig have. Der sker jo et eller andet med ens stressniveau, bare man træder ind i Ikea – vi kunne ikke finde tæppet, og jeg var vildt irriteret over, at det ikke var der.

– Jeg fandt en medarbejder og forklarede, at vi skulle have det der billige tæppe til 120 kroner, som jeg nu var blevet besat af at få fat i. Hun begyndte på en lang forklaring, og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at høre efter. Jeg kunne jo godt fornemme, der var noget kedeligt under opsejling, og at pointen var, at de ikke havde det. Så jeg tænkte: "Bliv nu færdig med at tale, så jeg kan spørge, hvornår I får det igen." Det spurgte jeg så om, da hun endelig var færdig, og hun kiggede helt uforstående på mig.

– Min mand spurgte mig så: "Hørte du slet ikke, hvad hun sagde?" Den velmenende medarbejder havde så åbenbart forklaret, at de desværre var udgået for det billige tæppe lige foreløbig, fordi de havde fundet ud af, at det blev fremstillet af børnearbejdere, og sådan arbejdede de altså ikke i Ikea. Jeg havde bare kun opfattet, at de ikke havde det billige tæppe.

– Jeg blev ret flov og boksede med, om jeg så skulle gå tilbage og forsikre Ikea-damen om, at jeg da virkelig syntes, det var synd for de små børn. For jeg ved jo godt, man skal være dybt forarget, og det var jeg også, men ikke mere end at jeg stadig var irriteret over, at jeg ikke kunne få det billige tæppe, der lige passede på målene i børneværelset.

"Det var så flovt at stå der og virke ligeglad med små børnearbejdere."

– En stor del af mig synes, det er komisk, især fordi mit møde med min indre griskhed gik mest ud over mig selv. Men en anden ret stor del af mig skammer mig, fordi det var så flovt at stå der og virke ligeglad med små børnearbejdere, bare jeg kunne få et billigt tæppe. For jeg går meget op i og tænker meget over at være et ordentligt menneske og opføre mig anstændigt, og jeg opfatter ikke mig selv som hverken udpræget grisk eller egoistisk. Men jeg rummer alle sider og synes ikke, der er noget forkert i at have grimme følelser, det har vi vel alle sammen. Det, man bare er nødt til at være sig bevidst, er, hvordan man handler på dem.

– Når det så er sagt, har jeg fundet et smuthul, når det kommer til søde sager. Jeg køber tit kage til min redaktion, og der er jo altid et stykke, der er større end de andre. Det stykke vil jeg egentlig gerne have, men det er jo dårlig stil at stille en kage frem og selv tage det største stykke. Men der har jeg registreret, at når jeg byder andre først, tager de ikke det store stykke, for ingen vil virke griske. Jeg bliver glad indeni, når jeg ser, hvor det bærer henad. Jeg ender med at få begge dele: Credit for at have taget kage med og det største stykke.

LÆS OGSÅ: Signe Moldes datter bander i video

LÆS OGSÅ: Signe Molde: Sådan ville jeg bagtale mig selv

LÆS OGSÅ: "Man bliver vred, når man bliver svigtet og forladt"