Josefine vandt over anoreksien: "Med hæklenålen i hånden slapper jeg af"
Foto: Henrik Bjerregrav Josefine kan ikke lade være med at finde på nye hæklede dyr.

Josefine vandt over anoreksien: "Med hæklenålen i hånden slapper jeg af"

Josefine var ramt af alvorlig anoreksi, da hun første gang fik en hæklenål i hånden. I selskab med garn og nål kom hun ikke alene gennem en svær periode, hun fandt også en helt ny livsbane.

23-årige Josefine Bjørn Knudsen er omgivet af finurlige hæklede dyr i sin studiebolig i Herning. Fælles for dyrene er, at Josefine både har hæklet og designet dem, og så Josefine kan ikke lade være med at finde på nye hæklede dyr.

Nogle af opskrifterne lægger hun på sin hjemmeside, minkreativeverden.dk er de så søde, at man dårligt kan undgå at blive glad. Selv smiler Josefine, når hun taler om dyrene, som hun allerede har haft så stor succes med, at hun har udgivet fire bøger med opskrifter.

– Jeg slapper fuldstændig af, når jeg sidder med en hæklenål, forklarer hun.

Men der er også alvor bag Josefines hækleglæde. Hæklingen blev nemlig hendes redning, da hun var så syg af anoreksi, at hun blev indlagt til behandling. Problemerne begyndte i 2013, hvor Josefine gik i 2. g i Silkeborg.

Foruden de mange lektier i gymnasiet var hun aktiv gymnast og deltog i konkurrencer samt underviste andre i hold. Op til en konkurrence gik det galt. Josefine fik så voldsom en maveinfektion, at hun kastede op en hel uge. Bagefter turde hun ikke spise: Hun var bange for, at maden ville gøre hende syg igen.

– Jeg tror, jeg har været stresset. Min mor har fortalt, at jeg på få uger gik fra at være helt normal til at være panisk angst for at spise, siger Josefine, der tabte sig voldsomt.

Hun kan ikke huske ret meget fra dengang. Det står dog helt klart for hende, at hun for sine forældres skyld tog med til et møde på Center for Spiseforstyrrelser. Her fik hun udleveret en kostplan, hun blev bedt om at følge. Problemet var bare, at Josefine ikke kunne spise.

Læs også: Merete strikker til kræftpatienter: ”Der er så mange syge, der har brug for noget sjovt eller smukt”

Spisningen får Josefine til at fungere ved at holde sig til bestemte madvarer.
Spisningen får Josefine til at fungere ved at holde sig til bestemte madvarer.

Uoverskueligt

– Jeg vidste godt, jeg var syg, for jeg var så afkræftet, at jeg måtte opgive at gå i skole og flere gange besvimede jeg. Jeg lå bare derhjemme og græd. Selv om jeg gerne ville være rask, var det uoverskueligt for mig at spise alt det, der skulle til, siger Josefine og holder beskyttende armene omkring sig selv.

Det endte med en indlæggelse. Josefine forklarer, at hun og hendes medpatienter på hospitalet blev tvunget til at spise en masse mad: Kød, kartofter og sovs. Fedt pålæg. Smør på brødet. Kage og chokolade. Bagefter skulle de sidde helt stille.

– Hver gang vi havde spist, havde jeg stort ubehag i kroppen. Jeg var virkelig ked af at være der og ville slet ikke snakke med nogen, siger Josefine.

Hjælpen kom fra en uventet kant: Familiens genbo sendte hende en hæklenål og et par nøgler garn – måske kunne det muntre hende op? Josefine kunne ikke hækle, men hvorfor ikke prøve. På nettet fandt hun en opskrift på en elefant, og så gik hun i gang.

Hun vidste ikke, hvad alle de tal og ord i opskriften betød. Men på nettet fandt hun forklaringer på, hvordan man laver de forskellige masker, og pludselig havde Josefine ikke bare hæklet elefanten, hun havde også fået det bedre.

Jeg er tit blevet spurgt, om jeg aldrig lægger hæklenålen og slapper af. Men jeg kan slet ikke slappe af uden af have en hæklenål i hånden, siger Josefine.
Jeg er tit blevet spurgt, om jeg aldrig lægger hæklenålen og slapper af. Men jeg kan slet ikke slappe af uden af have en hæklenål i hånden, siger Josefine.

– Det hjalp mig vildt meget, at jeg skulle koncentrere mig om noget, fortæller Josefine.

Da hendes vægt var kommet højt nok op, blev hun udskrevet, og derefter var hun en tid i dagbehandling. Men selv om hun efter to års sygdom blev rask nok til, at hun kunne afslutte sin skolegang med et år på HF, havde hun det ikke godt.

Hun måtte f.eks. have en „spisestøtte“ hos sig for at få måltiderne ned. Igen blev det hæklingen, der hjalp Josefine: Nu havde hun fundet på at kreere sine egne dyr og koncentrerede sig om det. Og da hun efter sin eksamen kom i praktik i garnforretningen GadeStrik, inspirerede ejeren, Gitte Gade, hende til at sende billeder af sine hæklede dyr til forlaget Klematis.

Josefine hækler de fineste dyr.
Josefine hækler de fineste dyr.

Motiveret

– Allerede dagen efter blev jeg inviteret til møde med forlæggeren. Hvis jeg kunne lave 14 dyr, ville han gerne udgive en bog. Det gjorde mig rigtig glad og motiverede mig til at gå hjem og finde på endnu flere dyr, siger Josefine. I januar 2016 udkom hendes første bog: „Hæklede slaskedyr“.

– Det var stort, da jeg modtog en kasse med min egen bog, og vi kunne holde bogreception nede ved Gitte, siger Josefine.

Og bogudgivelsen var ikke det eneste store, der skete for hende den vinter. Josefine havde nemlig besluttet sig for at tage et ophold på Skals Håndarbejdsskole, og det var kun muligt, hvis hun kunne spise, uden at der sad en og hjalp hende.

– Det motiverede mig virkelig til at øve mig på at spise alene. På højskolen var køkkendamerne bare så søde og sørgede for, at der var mager mad, som jeg godt kunne spise. Det betød, at jeg uden problemer kunne gennemføre det halve år på skolen, siger Josefine.

Hun ikke bare gennemførte opholdet, hun valgte også for første gang at være åben omkring sin sygdom. Åben omkring sin spiseforstyrrelse er hun stadig, nu hvor hun er i gang med en uddannelse i tekstildesign på VIA University College i Herning.

Læs også: Mette strikkede sig ud af depressionen: "Strikkeriet gav mig en pause fra mig selv"

– Der er flere på skolen, der slås med noget, så vi støtter hinanden, siger Josefine, der i dag bor alene og får spisningen til at fungere ved at holde sig til bestemte fødevarer.

Om Josefine nogensinde bliver helt rask, ved hun ikke. Men på spørgsmålet, om hun har fået det godt, svarer hun ja og smiler stort.

– Jeg tænker tit, at jeg gerne ville have været alt det her foruden. Men hvis jeg ikke var blevet syg, havde jeg ikke lært at hækle, og så havde jeg ikke mødt alle de piger, jeg har lært at kende gennem mit håndarbejde. Jeg ville heller ikke have udgivet fire bøger eller være startet på designstudiet, som jeg er rigtig glad for, siger Josefine, der som en ekstra bonus har fået job som hækledesigner hos garnfirmaet Mayflower.

– Jeg er virkelig glad for, at jeg nu også har fået et arbejde. Jeg startede med at hækle for at aflede mine tanker. Nu er det blevet både en hobby og et arbejde, men først og fremmest hækler jeg, fordi jeg ikke kan lade være og hele tiden finder på nye ting, siger Josefine.

Du kan følge Josefine på Instagram på hendes profil @minkreativeverden eller besøge hendes hjemmeside minkreativeverden.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Hæklede dyr og Interview