-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Fried rice: Sådan laver du 3 gode retter med stegte ris
Fried rice, eller stegte ris, er en skøn klassiker, som vi kender fra det asiatiske køkken. Og udover at være en lækker spise, er det også en supergod måde at få brugt en rest kogte ris på.
Her får du de bedste råd til at lave fried rice, og 3 gode bud på, hvordan du kan servere fried rice. Scroll ned på siden og find opskrifterne fried rice med edamamebønner, fried rice med kylling og græskar og fried rice med svampe. Velbekomme!
Stegte ris med edamamebønner
Opskrift: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Mikkel Adsbøl
Det skal du bruge:
- (4 pers.)
- 2 æg salt
- 1 spsk. olie
- 2 gulerødder
- 4 forårsløg
- 2 spsk. olie
- 300-400 g kogte ris
- 200 g edamamebønner
- ½ dl bouillon
- 2 spsk. sojasauce
- Pynt: lidt friskhakket rød chili og sesamfrø
Sådan gør du:
- Pisk æggene med lidt salt. Varm 1 spsk. olie op i en wok eller dyb stegepande, og steg æggene, mens du hele tiden vender rundt i dem.
- Tag æggene op, og tør wokken af.
- Skræl og skær gulerødderne i fine tern. Snit forårsløgene. Varm wokken op med de 2 spsk. olie. Steg gulerodstern og den hvide del af forårsløgene i 3-4 min.
- Kom risene i, og steg dem med 3-4 min.
- Kog edamamebønnerne op i bouillonen et par min. Vend derefter bønner og bouillon i risen sammen med æggene. Smag til med sojasauce.
- Pynt med den grønne top fra forårsløgene og evt. lidt frisk chili. Drys med panderistede sesamfrø.
- TIP: I stedet for edamamebønner kan du bruge fine ærter fra frost.
Fried rice: Den perfekte restemad
Steg en rest kogte ris på en slip let-pande i lidt olie sammen med lidt karry. Kom et par æg ved og steg, til de er gennemstegte. Vend fx afdryppede rejer og snittet forårsløg i. Smag til med fishsauce eller sojasauce. Kort sagt kan du lave stegte ris med stort set alt - har du en rest ris, et par æg, nogle grøntsager og en rest kød kan du lynhurtigt lave en lækker omgang fried rice. Her får du en opskrift på fried rice, hvor vi har brugt en rest stegt kyllingekød og lidt hokkaido:
Stegte ris med kylling og græskar
Dette er alletiders resteret. Har du ikke en rest stegt kylling og kogte ris, så kan du koge ris og stege 1-2 stykker kyllingebryst i ca. 12 min.
Opskrift: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
Det skal du bruge:
- ½ lille græskar f.eks. hokkaido el. butternut squash
- 1 løg el. rødløg
- 1 fed hvidløg
- ½ rød chili
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 400 g kogte ris (ca. 2 dl rå ris, gerne fuldkorns)
- 150-250 g stegt kyllingekød
- salt og peber
- frisk koriander
- Tilbehør: evt. en grøn salat og/eller chutney
- Vask græskarret, og skær det i kvarte. Skrab frø og tråde ud med en ske, og skær skallen af. Skær græskarret i små stykker.
- Pil løg og hvidløg, og snit dem fint. Rens chilien, og snit den fint.
- Steg løgene bløde og blanke i en stor, dyb pande med olie. Tilsæt græskarstykkerne, og steg under omrøring i ca. 10 min. – til de er næsten møre.
- Tilsæt hvidløg, chili og spidskommen, og steg i et par min.
- Løsn risene, og hæld dem i panden. Steg under omrøring i 5 min.
- Riv eller skær kødet i mundrette stykker, og vend dem i retten. Varm det igennem – evt. under låg.
- Smag til, og servér direkte fra panden med et drys frisk koriander.
Kan man lave fried rice med fuldkornsris?
Du behøver ikke bruge hvide ris til at lave fried rice, du kan sagtens bruge en rest kogte fuldkornsris også. Her får du en nem og lækker opskrift på brun stegte ris med svampe og broccoliasparges:
Fried rice med svampe
Opskrift: Marie Melchior Foto: Betina Hastoft
Det skal du bruge:
- 4 personer
- 2 æg
- 1 spsk. solsikkeolie
- Ris:
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk. solsikkeolie
- 150 g østershatte
- 250 g broccoliasparges
- 50 g cashewnødder
- 300 g kogte brune ris
- 2 spsk. soja
- 2 lime
- 1 bundt koriander
Sådan gør du:
- Pisk æggene sammen.
- Opvarm olie på en pande, tilsæt sammenpisket æg. Steg, til æggene slipper panden som en pandekage.
- Rul æggepandekagen sammen, og skær den i tynde skiver.
- Pil løg og hvidløg. Hak det helt fint. Opvarm olie på en pande. Svits løg og hvidløg, til det lige falder sammen.
- Kom svampe på panden, og steg dem i 3-4 min.
- Skyl aspargesbroccoli, og skær det nederste væk. Kom aspargesbroccoli på panden sammen med cashewnødder, og steg i 4 min.
- Kom risene på panden sammen med soja. Vend det hele godt rundt. Steg ved høj varme i 8-10 min.
- Bland strimlet omelet i de stegte ris. Server med limebåde og friske korianderblade.