-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Skøn amerikansk morgenmad med hashbrowns, bisquits & pandekager
Amerikanerne gør rigtig meget ud af morgenmaden og har nogle klassikere som er værd at prøve. Flere af dem er fyldige nok til en god frokost eller et let aftensmåltid. Her får du opskrifterne på hashbrowns med topping, tykke pandekager med sirup, amerikanske bisquits og æg i brød - selvfølgelig med bacon til. Se alle opskrifterne på en ægte amerikansk morgenmad her:
Æg i brød
2 personer
Arbejdstid: 10 min.
Stegetid: ca. 5 min.
Ingredienser:
2 store æg
2 tykke skiver brød
½ spsk. olivenolie
10 g smør
salt og peber og evt. chili
Tilbehør:
2-4 skiver bacon
250 g cherrytomater eller 2-4 tomater
lidt persille
Sådan gør du:
- Del æggene i blommer og hvider.
- Udstik et hul (6-7 cm) i hver brødskive, og steg brødskiverne og de udstukne cirkler på en pande med smør og olivenolie i ca. 2 min. på den ene side. Vend brødet, og hæld æggehviderne i hullerne. Steg i ca. 2 min. til æggehviderne er næsten stivnet.
- Læg æggeblommerne på æggehviderne. Krydr med salt og peber og evt. chili eller paprika, læg låg på panden, sluk for varmen, og vent i 1 min.
- Servér brødene med sprøde baconskiver, rå eller stegte tomater og lidt persille.
Tykke pandekager med sirup
3-4 personer/12-14 pandekager
Arbejdstid: 35 min.
Bagetid: 20 min.
Ingredienser:
300 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 spsk. sukker
¼ tsk. salt
2 æg
5-6 dl mælk eller kærnemælk
25 g smeltet smør
25 g smør til bagning
Tilbehør:
250 g friske bær
ahornsirup
Sådan gør du:
- Bland de tørre ingredienser i en skål.
- Pisk æg og mælk sammen, og tilsæt smeltet smør.
- Rør væsken i melet, og rør dejen sammen med let hånd.
- Bag dejen til tykke pandekager på en stegepande med lidt smør; brug ca. ¾ dl dej pr. stk. Vend dem, når der er bobler i kanten, og de er gyldenbrune på undersiden – de skal have 2-3 min. på hver side. Hold dem varme under stanniol eller i ovnen ved 100 grader.
- Servér pandekagerne i små stakke med friske bær og ahornsirup.
Hashbrowns med topping
sprøde kartoffelkager med toppings
2 personer
Arbejdstid: 25 min.
Stegetid: 20 min.
Ingredienser:
400-500 g store kartofler
1 spsk. olivenolie
10 g smør salt og peber
Mexicansk topping:
1 moden avocado
150 g cocktailtomater
½ frisk chili
½ lille rødløg
100 g hytteost
2-3 stilke frisk koriander
Amerikansk topping:
2 æg
2-4 skiver bacon
2 tomater
Sådan gør du:
- Skræl kartoflerne, og riv dem groft. Pres væden af dem i et dørslag eller i et rent viskestykke.
- Bred de revne kartofler ud til 2 cirkler (12-14 cm) på 2 stykker køkkenrulle. Bag dem én ad gangen i en mikroovn ved fuld effekt i 2 min.
- Varm en pande med olie og smør, og læg en kartoffelkage på panden. Drys med salt og peber, og steg den gyldenbrun og sprød i 3-4 min. på hver side. Gentag med den anden kartoffelkage.
- Servér de sprøde hashbrown’s med Mexicansk topping: Avocadoskiver, halve eller snittede cocktailtomater, finthakket chili og rødløg, hytteost og frisk koriander eller på Amerikansk med spejlæg, sprødstegt bacon og stegte tomater.
Amerikanske bisquits
– nyd dem med smør og syltetøj
8-10 stk.
Arbejdstid: 20 min.
Hviletid: 30 min.
Bagetid: 15 min
Ingredienser:
300 g hvedemel
2 spsk. bagepulver
1 spsk. sukker
1 tsk. salt
75 g koldt smør
¼ liter mælk eller kærnemælk
Tilbehør:
smør og syltetøj
Sådan gør du:
- Bland de tørre ingredienser sammen, og hak det kolde smør i – brug evt. en foodprocessor. Saml dejen med mælken, og klap den ud til en 2½ cm tyk plade på et meldrysset bord.
- Fold dejen sammen én gang, klap den ud til en plade, og gentag fold og klap.Sæt dejen i køleskabet i 30 min. KLAP dejen ud til en 2 cm tyk cirkel, og udstik den i 7-8 cirkler (6 cm i diameter). Drej ikke udstikkeren, men tryk den blot ned. Saml dejresterne, og udstik igen.
- Sæt de dejcirklerne på en bageplade med bagepapir, og sæt dem midt i ovnen ved 225 grader i 12-15 min., til de er gennembagte. Afkøl på en rist.
- Servér de friskbagte bisquits med smør og syltetøj.
TIP: Prøv også som amerikanerne, at nyde de friskbagte bisquits med æg og bacon eller som i sydstaterne med en cremet kødsovs.