Jordbærmousse med lime
Der er ikke noget, der signalerer dansk sommer, som en bakke friskplukkede jordbær. Brug de søde røde bær til en dessert, som du kan forkæle familie og gæster med.
4 glas
Personer:4
Total:40 minutter + køletid: mindst 4 timer
Arbejdstid:20 minutter
Ingredienser
- 3 blade husblas
- 200 g jordbær
- 70 g sukker
- 2 spsk limesaft
- 2 dl piskefløde
- 8 jordbær (til glassene)
Til servering:
- 1 dl piskefløde
Fremgangsmåde
- Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 min.
- Skyl og nip jordbær, og skær dem i mindre stykker. Kom jordbær, sukker og limesaft i en gryde, og bring det i kog. Skru ned til middel varme, og kog videre i 5-6 min. under jævnlig omrøring. Tag gryden fra varmen. Hæld jordbærmassen i en si over en skål, og lad jordbærsaften løbe ned i skålen.
- Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme jordbærsaft. Afkøl jordbærsaften, til den er let lun.
- Pisk fløden til let skum, og vend den forsigtigt sammen med den lune jordbærsaft ad flere omgange, så den ikke skiller.
- Skyl og nip de 8 jordbær, og skær dem i skiver. Placér jordbærskiverne langs kanten af 4 portionsglas, så den brede ende af jordbærrene vender nedad. Fordel forsigtigt jordbærmoussen i glassene, og sæt dem på køl i mindst 4 timer, gerne natten over.
- Servering: Pisk fløden til skum, og pynt jordbærmousserne med flødeskum og evt. et lille stykke jordbær.
.