Mini tomat-tiramisu og cheesy rosemary
Når man siger tiramisu tænker man oftest på den dejlig dessert, men i dette tilfælde er det en dejlig snack med cherrytomater og en skøn drink med grappa og lime.
Ingredienser
500 g cherrytomater
1 spsk olivenolie + 1 dl til glasset
½ tsk fint salt
sort peber
1 tsk sukker
2 tykke skiver hvedebrød
1 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
3 spsk fintrevet parmesanost
½ tsk salt
250 g ricotta
frisk rosmarin.
Cheesy Rosemary
5 cl. grappa
2 cl. friskt presset limesaft
2 cl. sukkersirup*
1 lille håndfuld rosmarin
1 skefuld ricotta.
Sådan laver du Mini tomat-tiramisu og cheesy rosemary
Halver tomaterne og vend dem med olie, salt, peber og sukker. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir på og bag 1½ time ved 75 grader. Kom tomaterne i et glas og hæld olivenolie over. Gem dem på køl til du skal bruge dem.
Riv brødet i små stykker, og kom dem i en bradepande. Knus hvidløget udover, og vend det sammen med 1 spsk olie, salt og revet parmesan. Bag stykkerne sprøde i ovnen i 5-10 min ved 180 grader. Lad det køle af inden brug.
Pisk ricottaen så den bliver luftig.
Anret tiramisuen i små glas. Start med en skefuld tomater i olie, så en skefuld pisket ricotta, 1 skefuld tomater og drys med det sprøde brød til sidst. Pynt med friske rosmarinblade.
Cheesy Rosemary
Alle ingredienserne shakes med isterninger, og sigtes over i et highball (højt) glass fyldt med isterninger. Der garneres med en kvast rosemarin.