-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
-
10 kendte ærkeengle – søg hjælp til kærlighed, angst, sorg og helbredelse
-
Bemærker du et dyr igen og igen, er det måske et tegn: ”De vil fortælle dig noget”
-
Her er de syv indre energier, der former vores valg – hvilken er du?
-
Er der en engel, der vil fortælle dig noget? Lær at tolke engletal her
Sådan laver du hyldeblomstsaft med appelsin
Sommer på flaske! Hyldeblomstsaft smager fantastisk og du kan nemt lave det selv. Prøv denne for eksempel denne lækre version med appelsin. Bland evt. sukkerlagen dagen før, så den er helt kold og klar til brug, når du har været ude og plukke blomster.
ca. 2¾ liter koncentreret saft
Total:45 minutter
Arbejdstid:45 minutter
Ingredienser
Sukkerlage:
- 2 liter kogende vand
- 1 kg sukker
- 500 g rørsukker
Endvidere:
- 50 store hyldeblomstskærme
- 1-2 appelsiner (øko)
- 2 citroner (øko)
- 2 breve citronsyre eller vinsyre (40 g)
- evt. konserveringsmiddel
Sådan gør du:
- Bland kogende vand og de to slags sukker i en stor beholder, og rør, til sukkeret er helt opløst. Afkøl.
- Ryst små dyr ude af hyldeblomstskærmene, og skyl dem kun, hvis det er absolut nødvendigt. Klip grove stilke fra.
- Vask appelsiner og citroner, og skær dem i tynde skiver.
- Hæld citronsyren i sukkerlagen, og rør, til den er opløst.
- Tilsæt hyldeblomstskærme og citrusfrugter. Læg en tung tallerken øverst, for at holde blomster og frugt nede i sukkerlagen. Dæk beholderen med låg eller film, og lad saften trække et koldt og mørkt sted (gerne i køleskab) i 4-6 døgn.
- Si saften gennem en alm. sigte over en finmasket sigte. Husk at gemme kvaset til én af de andre opskrifter her på siden. Tilsæt evt. konserveringsmiddel, og hæld saften på steriliserede flasker (evt. skyllet med konserveringsmiddel).
- Opbevar saften mørkt og koldt. Server hyldeblomstsaften fortyndet med 4-5 dele koldt vand, danskvand eller hvidvin.