Opskrift på hvedebrød med foccaciadej
SPONSORERET indhold

Stort hvedebrød af foccaciadej

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Trine Hahnemann Foto: Lars Ranek
10. nov. 2009 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

900 g hvedemel, gerne italiensk
50 g gær
6 dl lunkent vand
2 tsk salt
1 tsk sukker
4 spsk olivenolie
olie til pensling
2 spsk fennikelfrø.

Sådan gør du

Rør gæren ud i vandet sammen med salt og sukker, og rør derefter olien i. Tilsæt mel, og bland godt sammen. Læg derefter dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den godt igennem. Stil den til hævning i en skål dækket med film eller et fugtigt viskestykke, og lad den hæve minimum 2 timer et lunt sted.
Hæld derefter dejen ud på bordet, form den til et stort brød, og sæt det på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad det efterhæve ½ time. Pensl med olivenolie og drys fennikelfrø ud over hele brødet. Bag det ved 200 grader i ca. 45 minutter. Bank brødet på undersiden, det skal lyde hult, så er det færdigt. Lad det afkøle på en bagerist.