Danmarks bedste ost 2022
SPONSORERET indhold

Er dette Danmarks bedste ost? Vinder af Gourmetprisen 2022 bliver kaldt ”den perfekte ost”

Danske mejeriprodukter var i fokus under Gourmetprisen 2022 – og vinderen blandt de hårde oste fik ord som "en kæmpe krammer” og ”vi har overskredet perfekt" med på vejen fra et begejstret dommerpanel.

Af: Susanne Baden Jensen Foto: Liv Møller Kastrup
01. sep. 2022 | Mad | ALT.dk

"Det er den perfekte ost. Det føles som at komme hjem til en ostefamilie, man har savnet."

Der var ikke sparet på de rosende ord under dommernes bedømmelse af vinderen af årets hårde ost, da landets allerbedste mejeriprodukter blev hædret til Gourmetprisen 2002 onsdag aften.

Undervejs blev der drukket ren fløde, spist smør uden brød og stukket gaflen i i alt seks forskellige oste, inden de fire professionelle dommere under blindsmagninger fandt frem til årets vindere, mens tilskuere fulgte med i bedømmelsen.

I alt var der 47 kandidater med i opløbet i år, både nyudviklede produkter og gamle kendinge, og blandt dem havde dommerne forinden under en anden blindsmagning udvalgt tre finalister til hver af aftenens fire priser: Årets hårde ost, årets bløde ost, årets smør og årets konsummælksprodukt.

Siden 2003 har Mejeriforeningen stået bag den årlige konkurrence Gourmetprisen, hvor det uvildige dommerpanel ikke består af mejerister, men derimod af professionelle, der på forskellig vis lever af at formidle om mad. De giver ikke point, men snakker og diskuterer sig frem til en vinder.

Dommerpanelet i år bestod af Denny Vangsted, indehaver af spisestedet Omegn og Venner i Torvehallerne i København, Camilla Bojsen-Møller, ostekommunikatør og blogger på Ostesnak.dk, Rasmus Palsgård, madjournalist og blogger på Feinschmeckeren og Mika Wulff, stifter af magasinet Lækkerier.

Årets vinder

Undervejs vidste dommerne således ikke navnene på de produkter, der var på tallerkenen foran dem under bedømmelsen, når de under finalen skulle finde vinderne.

Da titlen som 'årets hårde ost' skulle kåres, blev de tre oste-kandidater i finalefeltet rost for et utroligt højt niveau, og dommerne havde en længere votering og diskussion under blindsmagningen, inden de nåede frem til vinderen.

I sidste ende blev det dog osten ’Gammel Knas” fra Arla Nr. Vium Mejeri, som løb med sejren.

Der er ikke nogen, der ikke ville kunne lide den. Fantastisk konsistens. Jeg kunne spise den hver eneste dag," konkluderede en af dommerne. "Det er en ost, man aldrig bliver træt af," lød en anden kommentar.

"Der er en kæmpe krammer over den. Den kan man godt lide," kom det fra den næste dommer. "Perfektion findes ikke, men vi er tæt på" og "vi har overskredet perfekt", fulgte de rosende ord under dommernes begrundelse for årets vinder.

Som noget nyt i år kan du som forbruger spotte vinderprodukterne på mejerihylderne i dit lokale supermarked, da de vil være forsynet med emblemet 'Gourmetprisen 2022'.

Se årets vindere og finalister i alle fire kategorier herunder:

Anbefalet til dig