Den dag vi mødte Paris

Lad det være sagt med samme: Veninde-bonding over skønhedstips, mode og lækre fyre blev der intet af, da Eurowoman i dag, torsdag 7. august, allernådigst blev lukket ind i Paris-world, og for et flygtigt øjeblik helt glemte tid og sted, mens Hotel Skt. Petri forvandlede sig til en surrealistisk forgård til paparazziernes hovedstad LA.

Lad det også være sagt, at vores korte audiens hos tidens blondine kom faretruende tæt på at gå helt i vasken, da forvirring omkring instrukserne fra Paris Hiltons crew resulterede i, at Eurowoman sammen med to andre uheldige kollegaer endte med næsten at blive udeladt fra den planlagte pressekonference. Efter at være blevet holdt hen i noget nær to timer med beskeden ”Vi bliver lidt forsinkede – tag en kop i cafeen”, bredte der sig pludselig mild panik, da det viste sig, at konferencen alligevel startet som planlagt, alt imens Eurowomans udsendte intetanende sippede iskaffe og trommede med neglene på cafebordet andetsteds på hotellet.

Trapper blev taget med syvmileskridt, paparazzier på spring forceret, og ufine ting mumlet mellem sammenbidte tænder. ”Forestil dig, at du kommer for sent til timen og skal gå ind foran hele klassen mens alle kigger på dig”, forsøgte en noget rødøret kommunikationsmedarbejder at joke (han fik intet svar), mens Eurowoman plus kollegaer appellerede til det gode i menneskets natur foran en mur af PR-folk med alvorlige miner. Heldigvis blev vores fortvivlelse i sidste ende mødt med en uventet portion medmenneskelig forståelse af det kaotiske cirkus der omgiver frøken Hilton, og dørene åbnede sig til det allerhelligste.

Og dér stod hun så, lidt træt, men med et venligt smil og søde kommentarer klar. Klædt i stramme sorte bukser, sort top, stiletter og kasket så Paris Hilton noget mindre ud, end man umiddelbart ville have forestillet sig. Figuren var super slank, og da Eurowomans udsendte af ren refleks sneg en arm om ryggen på hende under det klassiske ´buddy-shot´ (tilsyneladende et obligatorisk ritual til den slags events), blev det klart, hvor spinkel en pige Paris egentlig er – Samt at hun tilsyneladende gerne bruger en halv flaske af sin egen parfume hver morgen.

På så tæt hold var det svært, ikke at stirre fascineret på de velkendte ansigtstræk, og i dem forsøgsvis lede efter kilden til den ubeskrivelige mediesucces og voksende ikonstatus Paris har nydt i de seneste år. Er det mon det let søvnige, uudgrundelig blik bag de blå kontaktlinser der fanger folks interesse? Er det det venlige, men reserverede smil der aldrig ændrer sig? Eller måske de perfekt stylede blonde lokker der understreger Paris pigede look? En kritisk gennemgang af stjernens glatte ansigt afslører bestemt ikke Paris som en større skønhed end så mange kønne danske piger, men et forunderligt samspil mellem nøje indstuderet attitude og total kontrol over sine ansigtsbevægelser giver hende alligevel en sært dragende aura som ikke kan fornægtes, uanset hvad man ellers mener om brandet Paris Hilton. Sjovt nok sagde man i halvtresserne præcis det samme om en vis Marilyn Monroe...

Et par korte spørgsmål blev der tid til skønt pressekonferencen officielt var ovre bedst som vi trådte ind af døren, og Eurowoman spurgte blandt andet til Paris egne ikoner, samt om søster Nikki, der har designerfaring fra sit eget mærke, måske havde hjulpet med at designe den taskekollektion, Paris er i Danmark for at promovere:

”Audrey Hepburn har altid været et stort ikon for mig. Jeg er meget inspireret af hendes stil. Og nej, min søster har ikke hjulpet mig med designet med taskerne, de er helt mine egne,” sagde Paris, men tilføjede:

”Hun (Nikki) er dog kommet med input, så på den måde har hun været med inde over projektet.”

Hvad syntes hun mon om den danske mode, nu hvor hun er landet midt i den Københavnske modeuge?

”Jeg kan godt lide hvad jeg har set af dansk mode. Pigerne er rigtig fine og velklædte her, og går i flotte sko. De piger jeg har set vente uden for hotellet har blandt andet haft god stil. Flere danske designere har også sendt mig ting, og det ser alt sammen virkelig smukt ud.” (Hvilke designere kunne Paris bogstaveligtalt ikke sige, da hun med egne ord ikke vovede at kaste sig ud i den fremmede udtale af navnene).

Hvordan vil hun egentlig gerne huskes i fremtiden, ville en anden journalist vide, og for et kort sekund så Paris for første gang eftertænksom ud:

”Jeg vil gerne huskes for at have gjort nogle gode gerninger. For at have fået folk til at smile. Jeg har mine egne ambitioner, og ville ikke være tilfreds med bare at leve af min familie. Jeg kan godt lide at tjene mine egne penge, og gøre tingene selv,” svarede Paris med en lille snert af trodsighed i stemmen, tilsyneladende mere end vant til ikke at blive taget seriøst med udtalelser om selvstændighed.

Afslutningsvis talte Paris på opfordring kort om, hvordan hun bibeholder sin smukke hud (ja, den er perfekt, æv), og hvordan hun i det hele taget altid har været meget opmærksom på god skinetikette:

”Jeg tager altid min make-up af om aftenen og følger et ganske strengt skønhedsregime. Vasker altid mit ansigt osv.”

Punktum. Show over. Lige så hurtigt som vi var kommet i gang, lige så hurtigt var det korte møde ovre. Paris ville gerne op på sit værelse og slappe af, og skønt vi stod med kameraet klar til flere billeder, var det tydeligt, at det ikke ville blive imødekommet havde vi forsøgt at stille krav om mere tid med det travle ikon. Paris takkede af, stadig venligt smilende, men også bestemt.