Christy Turlington
SPONSORERET indhold

12 skønhedseksperter afslører deres favoritprodukter

Vi har bedt 12 eksperter afsløre deres egne favoritter, som er tried and tested, har bestået prøven og fået plads på badeværelseshylden.

Af:: Julie Bruun Lund Foto: Getty Images
18. dec. 2019 | Mode | Eurowoman

Der findes hyldemetervis af skønhedsprodukter. Men der er kun få, som bliver blåstemplet som mirakelprodukter til huden, håret, fødderne og læberne. Fordi de virker.

Skønhed
Foto: Philip Ørneborg

Anne Staunsager (@annestaunsager), makeupartist

– Mit ultimative favoritprodukt, og det, jeg altid vender tilbage til, er Lip Cure fra Tromborg. Det er den eneste læbepomade, som fugter læberne uden at udtørre dem på sigt. Og så er den også god til mænd, fordi den ikke skinner.

Lip Cure, TROMBORG, 160 kr.

Mie Harritz, frisør hos Grau

– Jeg elsker Run-Through Detangling Primer fra Oribe, en leave in-lotion, som øjeblikkeligt gør håret lettere at frisere og mere medgørligt. Den tilfører fugt og glans til håret og kan også bruges til styling, fordi den giver et let hold i føntørret hår.

Run-Through Detangling Primer, ORIBE, 299 kr.

Laura Bonné (@laura_bonne), kosmetolog og indehaver af Amazing Space

– Jeg bruger apparatet Amazing Microcurrent Device to gange om ugen, og inden jeg skal noget vigtigt, hvor min hud gerne må se ekstra frisk ud. De stimuli, apparatet afgiver, har en øjeblikkelig plumping-effekt på huden og opstrammer samtidig bindevæv og muskulatur, så ansigtets konturer på sigt bliver opstrammet.

Amazing Microcurrent Device, AMAZING SPACE, 695 kr.

Christina Coco Cournede (@christinacococournede), kosmetolog og indehaver af Holostic Beauty

– VITA A-cremen fra pHformula, gør virkelig en forskel for mig. Jeg bruger den om natten et par gange om ugen også på ‘kragetæerne’ ved siden af øjnene. Den er fantastisk, og når jeg vågner om morgenen, føles min hud lige så frisk og glat som en nystrøget skjorte.

VITA A 24 H Cream, PHFORMULA, 729 kr.

Mette Thorsgaard (@mettethorsgaard), hårstylist

– Det produkt, der har gjort den største forskel for mig, er uden tvivl min BN-børste fra Mason Pearson. Den har udrettet mirakler både privat, men også i mit job som hårstylist. Blandingen mellem vildsvinehår og nylon, der stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden og sætter gang i hårets naturlige fedtproduktion, gav mig mit sunde og glansfulde hår tilbage efter min graviditet, hvor jeg fældede og fik for lidt søvn. Den er genial.

BN1 Børste i farven Dark Ruby, MASON PEARSON, 1.195 kr.

Line Friis (@daretocare_by_linefriis), kosmetolog og indehaver af Dare to Care

– Environs step up-system med cremer, der gradvist får en højere koncentration af A-vitamin, må være det, jeg har set give flest resultater – alt lige fra blodkarsprængninger, rosacea og akne kan mindskes og nærmest forsvinde efter kort tids brug. Jeg har selv brugt cremen i seks år og er nu på niveau fem, og på den tid har jeg ikke fået flere rynker. Environs AVST-creme arbejder på at få huden til selv at producere den fugt og fedt, den har brug for, men brugen og optrapningen skal foregå langsomt og i samarbejde med en professionel Environ-kosmetolog.

Vita-Antioxidant AVST Moisturiser 1, ENVIRON, 415 kr.

Emily Weiss (@emilyweiss), stifter af Glossier

– Jeg elsker vores Balm Dotcom i farven Birthday. Da vi først sendte den på gaden, troede jeg egentlig, jeg ville blive træt af den med tiden, men jeg kan stadigvæk ikke leve uden. Jeg bruger den hver dag (og nat), og jeg har altid nogle ekstra med i tasken, som jeg kan give til folk, jeg møder på min vej.

Balm Dotcom i farven Birthday, GLOSSIER, 90 kr.

Violette (@violette_fr), Global Beauty Director hos Estée Lauder

– Mit yndlingsprodukt må være Advanced Night Repair Synchronized Recovery Complex II. Både som makeup og hudpleje. To dråber på det øverste af kindbenene fungerer perfekt som highlighter, der blender smukt ind i huden og giver en naturlig glød, modsat mange andre highlightere, som typisk har et mere metallisk skær, som ser mere unaturligt ud.

Advanced Night Repair Synchronized Recovery Complex II, ESTÉE LAUDER, 1.075 kr.

Mads Storm (@mc_storm), indehaver af Retouch Clinic

– Produkter kan sjældent stå alene, men skal jeg nævne et, må det være ZO Skin Health Exfoliating Polish, som fjerner døde hudceller fra det øvre hudlag, så huden aldrig ser grå og trist ud. Den består af bittesmå magnesiumkorn, der er formet som golfkugler, uden skarpe kanter, som polerer huden uden at ridse eller beskadige de raske hudceller. Porerne bliver poleret ned, så de fremstår markant mindre, og serum og cremer efterfølgende trænger dybere ned i huden. Jeg er kæmpe fan.

Offects Exfoliating Polish, ZO SKIN HEALTH, 659 kr.

Charlotte Torpegaard (@charlottetorpegaard), skønhedsekspert og indehaver af I Love Beauty

– Da den blev lanceret, skrev skønhedsbiblen Into the Gloss "The face oil to end all face oils", og det havde de ret i. Mit favoritprodukt gennem min snart 30-årige skønhedskarriere er serummet fra Vintner’s Daughter. Uden tøven. Jeg prøvede den første gang i 2016, og siden da har jeg brugt 4-6 dråber hver eneste dag. Foruden gløden, fugten og den smukke, bløde hud, du får af den, har jeg på det nærmeste fralagt mig behovet for foundation og pudder. Det elsker jeg.

Active Botanical Serum, VINTNER’S DAUGHTER, 1.495 kr.

Cim Mahony (@cimmahony), hårstylist og indehaver af Studio Cim Mahony

– Siden Dyson lancerede deres Supersonic-føntørrer for tre år siden, har den været min trofaste følgesvend, i salonen, på fotoskydninger og til shows. Den tørrer håret på den halve tid og er desuden udstyret med en chip, så du undgår at overophede håret. Den er let og ergonomisk korrekt at holde ved og lydsvag, som gør det meget nemmere at kunne føre en samtale henover lyden. Den kortere tørretid betyder desuden, at den bruger mindre strøm og har en længere holdbarhed. Jeg ser kun fordele.

Supersonic Hårtørrer, DYSON, 2.990 kr.

Lou Ditlevsen (@louditlevsen), makeupartist

– Brow Flick fra Glossier er sådan et produkt, som alle bør kende til. Det er en tuschpen, som kan tegne naturlige hårstrå på huden. Hvis du vil have mere buskede bryn, kan du skabe udtrykket med små strøg. Derudover bruger jeg den brune Brow Flick nede langs vippekanten som en tynd liner for at få mine vipper til at synes fyldigere på en naturlig måde.

Brow Flick, GLOSSIER, 130 kr.

Rie Jensen, kosmetisk specialsygeplejerske og ejer af Cerix

– C E Ferulic er mit alltime favoritprodukt. Det er et serum med en høj koncentration af antioxidanter, som beskytter mod frie radikaler, der kommer fra bilos, sol, rygning, alkohol m.m. C E Ferulic virker forebyggende og udjævner fine linjer og små strukturforandringer, og så giver det min hud en dejlig glød. Jeg bruger ikke mere end 3-5 dråber hver morgen inden fugt og solcreme.

C E Ferulic, SKINCEUTICALS, 1.280 kr.

Anbefalet til dig