Bente Klarlund: Hvor sunde er vi danskere egentlig?
Foto: Getty Images Bente Klarlund giver svaret på, hvor sunde vi danskere egentlig er.

Bente Klarlund: Gåture kan bidrage til at styrke vores mentale sundhed

Hvor sunde er vi danskere egentlig? Rører vi os for lidt, eller rører vi os alt for meget? Og hvor meget – eller lidt – motion skal der til, for at det gør en forskel på sundhedsbarometeret? Vi har spurgt læge Bente Klarlund.

Hvordan står det egentlig til med sundhedstilstanden i Danmark? Det spørgsmål får jeg tit, og så tænker jeg, at det ikke giver mening at fremlægge gennemsnitstal på, hvor meget danskerne vejer, motionerer, drikker eller ryger. Overskriften for sundhedstilstanden i Danmark er nemlig polarisering.

På den ene side har vi den ekstremt sunde livsstil. Blandt de ressourcestærke er det trendy at faste i perioder, at dyrke langdistancesport og at udsætte kroppen for vinterbadning. Der er prestige i en sund livsstil, som vi kan stille til skue i de sociale mediers udstillingsvindue. Sideløbende udfolder den usunde livsstil sig blandt mindre ressourcestærke med underlødig fastfood, sodavand i kæmpeflasker, fysisk inaktivitet, rygning og alkoholmisbrug.

At der findes både et sundt og et usundt segment bliver tydeligt, når man sammenligner levealder i grupper med høj og lav indkomst eller kort og lang uddannelse. For kvinder er forskellen på seks år, og for mænd 10 år. Især for mændenes vedkommende er den sociale polarisering i levealder markant forøget gennem de seneste årtier.

Læs også: Anne Hjernøe: Sådan holder jeg mig i form

Fra maraton til Ironman

Polariseringen i sundhed kan eksemplificeres ved vores fysiske aktivitetsniveau. Der har aldrig været så mange danskere, der er enormt fysisk aktive, samtidig med at flere og flere er fysisk inaktive. Copenhagen Marathon og andre langdistanceløbsbegivenheder rapporterer om deltagerrekorder. At løbe langt er en del af tidsånden. Måske er langdistancesport også en vej til selvrealisering.

Men når flere og flere løber maraton, er heller ikke det noget særligt, så nu er der flere end nogensinde før, der gennemfører en Ironman, samtidig med at omkring 30 procent af alle voksne kan defineres som fysisk inaktive. Det skal nævnes, at forekomsten af inaktivitet er størst (42 procent) blandt voksne med grundskole som højeste uddannelsesniveau. Det store fokus på dem, der er meget fysisk aktive, kan have negative konsekvenser for dem, der ikke motionerer.

Man kan nemt komme til at opleve, at man er unormal, hvis man har en livsform, der er meget anderledes end den, der vises frem i det ekstremt sunde segment. Man mister måske troen på, at det nytter. En kultur gennemsyret af sundhedisme kan komme til at marginalisere eller ligefrem diskriminere dem, der har en livsform, der ikke er i samklang med anbefalingerne.

Læs også: 9 vaner du skal kvitte for at få et gladere og sundere liv

Kom ud at gå

Når man spørger folk, der er fysisk inaktive, hvorfor de ikke motionerer, så svarer de fleste, at de ikke har tid. Men det næsthyppigste svar er: ‘Jeg er ikke til sport’. Det har jeg stor sympati for. Jeg blev selv valgt sidst til rundbold. Faktisk blev jeg først valgt, når der gik to for én. På den baggrund kommer man nemt til at føle sig som sådan en, der ikke er til sport.

Men som forsker ved jeg, at kroppen ændrer sig lynhurtigt, når den ikke er i bevægelse. Det er farligt at gå i stå. Så når vi ikke alle er til sport, er der brug for at afsportificere den fysiske aktivitet. Og det er her gåturene kommer ind. Man kan simpelthen rejse sig, gå ud ad døren og gå en tur. Så nemt er det.

Man behøver ikke at klæde sig i særligt gå-tøj. Man kan gå med et mål, fordi man skal fra A til B. Eller man kan kaste sig ud i den unyttige gang, hvor man går for at gå. Hvis man hengiver sig til den unyttige gang, vil man måske opdage, at sindet bliver mere modtageligt over for tanker, man ikke vidste, ville indfinde sig. Man får måske en idé eller løser et problem, mens musklerne arbejder med sindet.

Og der er flere og flere, der går. Gå-klubber popper op over hele landet, og gå-trenden er god for os på mange planer. Når du går, nedsætter du din risiko for 35 forskellige sygdomme herunder kræft, demens og hjertesygdom. Er du syg, kan du i nogle tilfælde gå dig rask. I snit kan en 30-årig kvinde, der ikke bevæger sig i det daglige, regne med at leve godt fire et halvt år længere, hvis hun begynder at gå 30 minutter hver dag. For en mand er gevinsten tre år.

Gåture kan også bidrage til at styrke vores mentale sundhed. Og det er der i høj grad behov for. Det hører nemlig også med til det aktuelle sundhedsbillede, at forekomsten af stress, angst og depression har været stigende gennem de seneste årtier, og i modsætning til de fysiske sygdomme, rammer de mentale sygdomme alle over én kam, uanset sociale forudsætninger.

Læs også: Karina tog lykkepiller: "Man bliver ikke glad, man bliver bare mere ligeglad"

Bedre tanker på tur

Den Nationale Sundhedsprofil viser, at 67 procent af alle mænd og 74 procent af alle kvinder har et ønske om at blive mere fysisk aktive. Det er mit håb at gå-trenden vil favne vidt, så vi går sammen om at bygge bro henover den kløft, der adskiller det sunde og det usunde segment. Jeg tror på det, for når vi er fysisk aktive, frigøres der hjernehormoner, som giver en følelse af glæde, belønning og velvære.

Lad mig slutte af med at citere Søren Kierkegaard: ‘Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den. Når man således bliver ved at gå, så går det nok.

Om eksperten

Bente Klarlund Pedersen, er dr.med., overlæge på Rigshospitalet og professor i integrativ medicin ved Københavns Universitet. Forfatter til flere bøger og sundhedsskribent for Politiken. Klummeskribentens holdning er skribentens subjektive holdning og ikke et udtryk for FIT LIVINGs generelle holdning. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Klumme, Træning og Vægttab