Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Kristian Hindø-Lings
Foto: Privat Kristian Hindø-Lings er 24 år og har fravalgt alkohol.

Et år uden alkohol: Her er, hvad jeg lærte

Vi er blandt de lande, hvor alkohol fylder allermest, og det gjorde det også i 24-årige Kristian Hindø-Lings' liv. Men i 2017 tog han en beslutning om at lade være. Ikke fordi han havde et alkoholproblem, men fordi han aldrig havde taget en beslutning om at starte.

Jeg kan stadig huske, hvordan jeg sammen med fire venner fandt en øl i forsamlingshusets køleskab, og vi derefter spurgte min mor, om vi måtte drikke den. Selvom jeg dengang var en 15-årig dreng på mindst 180 centimeter og tungt bygget, var angsten for "at blive fuld" så stærk i mig, at jeg mellem hver slurk, løb mod vandhanen og skyllede det ned.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du drikker alkohol?

Det blev siden til mange, mange, mange genstande, lange nætter på dansegulve, sjove stunder på bodegaer – og ikke mindst uendelige besøg af tømmermænd, hvis tilstedeværelse jeg skyllede ned med Pepsi Max, fedtet mad og godt selskab. For ligegyldigt hvor sjov en aften havde været, vågnede jeg som oftest op med et tungt sind, en træt krop og en trang til at se mennesker, jeg havde nær.

18. august 2017 blev den sidste aften, hvor jeg var det, man kalder "godt stiv", og morgenen efter besluttede jeg, at jeg var træt af daglige tømmermænd efter hyggelige fyraftensbajere. Det var ikke, fordi jeg havde et problem med alkoholen, og at jeg ikke havde det sjovt, når jeg var fuld. Men jeg havde aldrig taget et valg om at føre alkoholen ind i mit liv. Det var bare sket – og de nedture, den gav mig, gjorde mig intet godt. Især ikke når jeg satte det i perspektiv med, hvor lidt jeg egentlig havde brug for den berusede tilstand.

Og siden er der gået et år med mindst lige så sjove aftener, lange nætter og meget lettere morgener efter – helt uden alkohol.

Herunder kan du læse de 11 ting, der har overrasket mig mest ved at stoppe med at drikke alkohol

1. Hvor ofte jeg skal svare på, hvorfor jeg stoppede.

Det er som om, at det ”at drikke” er så fastlåst en del af vores samfund, at spørgsmålet om, hvorfor jeg har fravalgt at fylde min krop med alkohol, er vigtigere end det at være sammen og have en god aften. Jeg bliver i hvert fald spurgt op til flere gange på en aften – og gerne af den samme insisterende type: ”Altså, ER du virkelig stoppet?”. Ja, det er jeg. Og nej, jeg havde ikke et problem.

2. Hvor mange fordomme, jeg møder, når jeg takker nej til en øl.

Hvis jeg havde været en kvinde, havde spørgsmålene og de dertilhørende rygter om en eventuel graviditet nok floreret en del, men for mig som mand handler de fordømmende øjne om, at jeg ikke gider feste, at jeg er kedelig, at jeg har et problem med alkohol eller sågar at jeg må have taget noget andet euforiserende.

3. Hvor nemt det er for mig at lade være. Det tog ingen tilvænning.

Jeg besluttede mig for at stoppe, og så gjorde jeg det. Og det lykkedes mig fra dag 1. Jeg ved det godt – jeg er skide heldig, at jeg kan lade være, men det kan du også. Overvej lige, hvor rart det er ikke at være smadret syv dage efter en lørdag aften? Og hvor fedt det er at kunne køre bilen hjem?

Når jeg er til fest, er det den gode stemning og musikken, der gør det for mig, og hvis du prøver at tage i byen uden alkohol i blodet med et hold af gode venner, skal det nok gå. Det er måske lidt grænseoverskridende at tage kontakt til nogen i baren, og de første skridt på dansegulvet er lidt angstfyldte, men det går over, når musikken spiller, og jeg opdagede ret hurtigt, hvordan jeg stadig kan køre mig op i samme gear, og hvor lidt alkohol har med de sjove aftener at gøre.

4. Hvorvidt jeg udtaler mig, så jeg ikke lyder alkoholiseret.

”Jeg har ikke drukket i et år”, ”Jeg stoppede med at drikke i august 2017” eller ”Jeg drikker ikke”. Det er svært at udtale sig om noget så simpelt, at man ikke indtager alkohol uden at lyde, som om man har haft et problem, og samtidigt ej fordømmer tørlagte tidligere alkoholmisbrugere. Jeg er kommet frem til, at jeg ikke siger noget, og hvis folk spørger, tager vi den derfra.

5. Hvor mange gange jeg skal svare nej til spørgsmålet, om jeg vil sælge noget af det MDMA eller kokain, "jeg har taget".

Jeg troede, det var løgn de første par gange, hvor jeg blev spurgt, om jeg ikke havde noget overskydende MDMA eller kokain, men har efterhånden erkendt, at det er min fremtid. Og, jeg forstår det måske godt, hvis jeg selv tager den semifordømmende brille på. Hvis du ser en 200 centimeter høj mand danse, som om der ikke er en dag i morgen, alt imens han drikker af sin vandflaske, vil jeg også have fat i noget af det, han er på. Men jeg må skuffe dig – det er bare højt humør og rigelige mængder koffeinholdigt sodavand. Jeg har aldrig så meget som rørt en tændt cigaret og tør slet ikke åbne op for de kanaler i min hjerne, som eventuelt euforiserende stoffer kan gøre.

6. Hvor ofte tømmermændene stadig banker på efter en nat i byen.

Du tror mig nok ikke, men det er simpelthen ikke kun alkoholens skyld, at der morgenen efter bliver banket og braget bag dit semitrætte ansigt. Det er også røgen fra det røgfyldte lokale, og ikke mindst de manglende timers søvn, der giver dig – og mig lyst til pizza, cola og slik. Men så kan man selvfølgelig sige, at man uden alkohol har sparret nattens kalorier væk, hvis man altså talte.

7. Hvor sjovt det er at kunne huske alt – og hvor meget man bliver hadet for det.

”Kan du huske det?” ”Nej”, ”Kan du så huske, hvad hun sagde?” ”Nej” og ”Hvordan kom du hjem” ”Det kan jeg heller ikke huske...”, men det kan jeg. Og dét er en gode. For når alle dine mere eller mindre berusede venner vågner, kan de sjældent huske detaljer, men det kan du. Og det kan føre til mange sjove historier.

8. Hvor få der tror på, at jeg ikke har drukket (og her taler vi både bekendte, fremmede og ikke mindst vagtpersonalet).

Det er utroligt og ikke mindst skræmmende at se, hvor få der tror på, at man kan have en sjov og vild aften uden at indtage alkohol. Jeg forstår det ikke og bliver ofte kigget på med skeptiske øjne – ja, nogle gange endda trukket til side og lyst i mine pupiller. Hvorfor kan vi ikke bare have det sjovt?

9. Hvor meget det har hjulpet mig psykisk at undlade det.

Jeg elsker slik, fed mad og generelle fødevarer, der går under kategorien ”tømmermændsmad”, så hvis det var for at undgå dem, skulle der mere til end at fjerne alkohol fra min hverdag. Det handlede om, at jeg blev psykisk nedkørt og træt – og det bliver jeg stadig af at gå i byen, danse og have det sjovt, men som ædru vågner jeg træt, men afbalanceret op.

10. Hvor mange, der overvejer at stoppe, men ikke "tør”.

Et af de øjeblikke, hvor det virkelig gik op for mig, at vi har et samfundsproblem, var, da jeg blev konfronteret med håbefulde spørgsmål om, hvordan og hvorledes jeg har gjort fra venner og bekendte, der ville ønske, de kunne gøre det samme – men som ikke gør det af den simple grund, at de ikke tør. De er ikke bange for, hvad der vil ske, men hvordan de vil blive set på.

11. Hvor mange der tror, at det er en ting for at gøre mig yderligere speciel.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg godt kan lide opmærksomhed, når det ellers passer mig. Men jeg har ikke fravalgt alkohol af den grund, og netop også derfor er det ikke noget, jeg gør opmærksom på. Ligesom jeg ej heller gør opmærksom på så meget andet, der er privat, men hvis du spørger, får du ærligt svar. Jeg har fravalgt alkohol for min egen skyld, og fordi jeg aldrig tog stilling til at vælge det til.

Nu er der gået et år, og hvis man ser bort fra den enkelte tår lunken øl, jeg ved en fejltagelse fik indenbords på Kronborggade, da jeg byttede om på min Sports Cola og min venindes øl og de middage, hvor kødet har været tilberedt i vin, har jeg intet drukket. Intet. Og ligeså lidt savn har jeg mærket. Jo, det havde da været rart med en læskende, iskold fadøl på Musik i Lejet blandt venner, men en Pepsi Max gør det samme, og jeg har erfaret, hvor godt jeg danser, når jeg er ædru.

Til dig, der frygter, hvordan du skal slå dig løs, så kræver det bare et par tilvænningsbyture, så kommer det frem. Det er jo ikke alkoholen, der får dig til at danse, bade nøgen en sommernat eller tilnærme dig din eventuelt udkårne. Det er bare den, der slår hæmninger ned.