Her kan du læse hvad du skal være opmærksom på hvis du vil faste.
Fit living

Faste: Fup eller fidus?

Med udsigten til livsforlængelse, reboot af immunsystemet og tarme i lykkelig harmoni, er det ikke så mærkeligt, at faste er populært som aldrig før. Men hvilke do’s and don’t’s skal du være opmærksom på, hvis du vil faste? Og er det virkelig SÅ revolutionerende for vores sundhed?

Af Amalie Nebelong 13.jun.2018 Sundhed

Der er ikke grænser for, hvor mange fantastiske ting du vil opleve ske med dit helbred, hvis du forsværger mad i en periode. Hvis du altså skal tro de mange hits, når du googler ordet faste. Og at fasten findes i mange former og variationer, vil du også hurtigt finde ud af. Men hvis det skal være helt korrekt, så er faste ifølge eksperterne lig med ingen mad eller drikke med energi i. Punktum.

Men hvad vil det ellers sige at faste? Og er det så vigtigt for vores helbred, som alle siger? Vi har spurgt en ernæringsekspert, en biokemiker og en sociolog.

Som ernæringsekspert og underviser ved Suhr’s, Professionshøjskolen Metropol, er Preben Vestergaard Hansen fortaler for, at det er vigtigt at fordele energiindtaget, som de almindelige kostråd anbefaler, mellem tre hovedmåltider og tre mellemmåltider, fordi det giver den mest kontinuerlige indtagelse af føde. Men det betyder ikke, at Preben Vestergaard Hansen ikke kan se visse fordele ved faste-konceptet.

“Vi ved fra dyreforsøg, at når dyrene får mindre mad, end de har behov for, så lever de længere. Hvis det kan overføres til mennesker, så kan det være, at vi har et større kalorieindtag, end vi har behov for,” siger han.

Og her mener Preben Vestergaard Hansen, at faste for nogle kan være en vej til at blive mere opmærksom på, hvad de spiser.

“Hvis du har problemer med overvægt og gerne vil styre dit kostindtag, kan det være en god idé at forsøge sig med at faste,” siger han.

Det er, ifølge Preben Vestergaard Hansen, en vigtig pointe i forbindelse med sundhed generelt; at vi er opmærksomme på, hvad vi gør. Og kun at spise fem-seks dage om ugen og faste de resterende dage kan være et redskab til at tænke mere over din kost generelt.

LÆS OGSÅ: Det sker der i kroppen, når du faster

Faste er FOMO

Så langt så godt. Faste er altså godt for noget. Men hvad med alle de sundhedsfremmende aspekter, du kan google dig frem til, at fasten lover. Har de hold i virkeligheden? Hvis du spørger Anders Nedergaard, biokemiker og humanbiolog samt medforfatter til bogen 1-dags kuren, så får du et prompte “nej”.

“Langt det meste, fasten har ry for, er overdrevet,” siger han.

For eksempel anser Anders Nedergaard ikke faste for at være udrensende på nogen måde, som måske ellers er det, fasten er allermest kendt for at være. For ifølge ham er der ingen, der har kunnet påpege et konkret stof, vi har brug for at få renset ud af kroppen.

Hvis dette er et faktum, hvorfor taler vi så så meget om at blive udrenset, og om at vi skal skille os af med affaldsstoffer?

“Det handler om Fomo (fear of missing out eller frygten for at gå glip af noget, red.), som er den ideelle måde at sælge ting på. Du opstiller et problem for en modtager, og så sælger du en løsning på det problem. Og meget Fomo er så obskurt, at det er svært at modbevise – for eksempel slankekure og fastemetoder – at det salgsmæssigt har stort potentiale,” siger Anders Nedergaard.

LÆS OGSÅ: Spis det, du har lyst til og tab dig

Den helt store selvtest

Hvis faste ikke understøttes af forskningen, hvorfor er vi så villige til at hoppe med på vognen?

“Det kan handle om en tilfredsstillelse ved at gennemføre noget, selv om det er smadder svært og går imod alle instinkter, og hvad kroppen har brug for og lyst til. Det er en form for selvtest,” forklarer Lotte Holm, der er sociolog og professor ved Københavns Universitet med speciale i blandt andet spisemønstre.

Hun mener, at fasten kan give os en følelse af at have magt over tingene. En følelse flere af os savner i mange andre sammenhænge i dag, hvor der er nok at bekymre sig om. Og så mener Lotte Holm også, at det handler om at opnå en renhed ved at afskære sig fra madverdenen og de ‘giftstoffer’, den for nogle er forbundet med. På den måde kan det at faste også ses som et værn mod verden.

Lotte Holm slår fast, at visheden om, at fasten ikke gør noget særligt gunstigt for os, ikke er ny. Men det ændrer ikke ved, at vi kaster os ud i den alligevel.

“Som mennesker kan vi have en positiv oplevelse af at faste. Dels bliver du fysisk påvirket af ikke at spise, og det kan opleves som et sus at gå rundt og være sulten, ligesom du overvinder lysten til at spise, og det kan give selvtilfredshed – sundt eller ej, siger Lotte Holm.

LÆS OGSÅ: 5 tips til at undgå overspisning

Faste kan hjælpe dig

Lad os vende tilbage til Anders Nedergaard. For synes han, der trods alt har skrevet en fastebog, slet ikke, at der er noget positivt ved at faste? Jo, for faste kan hjælpe dig, hvis du (også) er en af dem, der kommer til at spise for mange usunde ting, fordi du arbejder for meget og føler dig stresset og dermed i energiunderskud.

“Et problem ved at gøre ting, der får dig i energiunderskud, er, at du vil opleve sult. Og hvis du oplever for meget sult, falder du i og spiser for meget. Når du faster, vil du højst sandsynligt opleve et stigende energiniveau samtidig med, at din sultfølelse forsvinder,” siger han.

Så fast, hvis du føler for det, og brug det til at skabe større opmærksomhed omkring, hvad du spiser. Fasten kan også øge dit energiniveau, så du ikke falder i og spiser en masse junk, fordi du er træt og stresset. Og det er værd at tage med, selv om fasten i virkeligheden – uden for internettet – ikke er helt så revolutionerende som mange vil gøre den til.

Do's and don't's

DO’S

  • Det er vigtigt at have adgang til vand, når du faster, da du skal drikke en del mere, end du plejer. For en overvejende mængde af den væske, du indtager til dagligt, får du gennem mad.
  • Hvis du skal faste rigtigt, må du ikke indtage mad, men kun indtage væske uden energi: Vand, kaffe, the, Cola Light.
  • Du skal føle dig frem, når du faster. Det er ikke for alle. Og selv om det er normalt at blive meget sulten, er det ikke meningen, at du skal have følelsen af at gå sukkerkold og besvime.
  • Hvis du “falder i” i løbet af din faste så sørg for, at det ikke er noget kulhydratrigt, du spiser, for du risikerer at føle dig endnu mere sulten bagefter. Gå hellere efter proteiner og fedt.
  • Planlæg gerne din faste på dage, hvor du har noget at lave, da mange oplever at få mere energi og nærmest blive hyperaktive af at faste.

DON’T’S

Gravide, børn, syge og gamle må aldrig faste. De har brug for næring, energi og protein hele tiden.

  • En af de største faldgruber er at overspise de dage, du ikke faster. Hvis du for eksempel faster én dag om ugen, kræver det, at du spiser sundt og varieret de andre dage, for kroppen har brug for at få dækket sit behov for næringsstoffer ind. Så du kan altså ikke spise lige hvad du vil, fordi du til gengæld faster andre dage. Desværre.
  • Det første måltid efter en faste er vigtig. Derfor skal det være et sundt og nærende – gerne protein- og fedtholdigt – måltid. Så ikke noget med at kaste dig over kanelsnegle og andre kulhydratbomber som det første. Det vil nemlig kunne resultere i, at du bliver gevaldig træt.
  • Lad være med at bilde dig ind, at det vil gøre alt muligt godt for dig at faste. Forskningen bakker ikke mange af myterne, der florerer omkring faste, op.

Kilde: Preben Vestergaard Hansen og Anders Nedergaard.

DE 3 MEST ALMINDELIGE FASTEMETODER

PERIODISK FASTE

Typisk 16/8-modellen, hvor du ikke indtager føde i 16 timer og derefter spiser normalt i 8. De fleste vælger at faste fra klokken tre om eftermiddagen og til næste morgen. Den er kendt for at være lidt lettere at klare end heldagsfaste.

5:2

Det er egentlig ikke en rigtig faste, men den nævnes ofte i forbindelse med fastemetoder. Den går ud på, at du som kvinde kun indtager 500 kalorier per dag (600 kalorier for mænd) i to dage, men spiser normalt resten af ugens fem dage.

6:1

Du spiser stort set, hvad du vil, seks dage om ugen og undlader så helt at indtage energi på den syvende dag. Denne fastemetode lover blandt andet, at du kan leve det søde liv, men alligevel tabe dig.

FASTE ER OLD NEWS

Faste har altid eksisteret. For urmennesket var det en nødvendighed, da der ikke altid var mad tilgængeligt – og da slet ikke til tre hovedmåltider og tre mellemmåltider om dagen. Så vores forfædre undværede ofte mad, nogle gange i flere dage. Og det var der åbenbart ingen, der tog skade af, for ellers havde mennesket ikke været her i dag.

Kilde: Preben Vestergaard Hansen.


Henter...