Vil du være bloddonor? Det her bliver dit bidrag brugt til

Selvom det kun er et lille stik, der skal til, så er du som bloddonor med til gøre en kæmpe forskel og redde liv – hver dag året rundt. Faktisk er bloddonorer helt uundværlige, da der ikke findes medicin, der kan erstatte det blod, som de donerer, og både blod og plasma bliver brugt til at behandle patienter på hospitaler i hele Danmark.

Læs også

Derfor skal du kende din blodtype

Den største del af det tappede blod går til kræftpatienter (ca. 40%), men flere andre patienter er også afhængige af blod fra bloddonorer. Fx bruges der donorblod ved blødninger i forbindelse med ulykker, fødsler eller operationer, ligesom mange med kroniske sygdomme er afhængige af donorblod.

Men som donor hjælper du ikke kun patienter på hospitalerne i Danmark. Du kan også bidrage til vigtig forskning, der gør lægerne klogere på forskellige sygdomme og behandlinger. Blandt andet har bloddonorer spillet en hovedrolle i et nyt dansk migrænestudie.

Måske sundt

Der kan være bivirkninger ved at donere blod – fx kan du blive svimmel og få et blåt mærke. Det er dog ikke skadeligt at være bloddonor – men om det er decideret sundt, det er sværere at blive klog på, da forskningen peger i forskellige retninger.

Et nyt dansk-svensk studie med over en million donorer er dog for nylig kommet frem til, at de, der donerer meget blod, ser ud til at leve længere, end de der donerer sjældent. Uanset hvad, så er en bloddonation en god gerning, og det at gøre gode gerninger er forbundet med mindre stress og bedre humør. Og det er jo også værd at tage med.

Hvad bliver blodet brugt til?

Blodet fra donorer bliver brugt til behandling af patienter. Blodet bruges blandt andet til at behandle kræftpatienter eller ved blødninger i forbindelse med ulykker eller operationer. I blodbanken adskiller man blodet i røde blodlegemer, blodplader og plasma, så blodet kan bruges til behandling af flere patienter:

Røde blodlegemer bruges til at erstatte blodtab, fx i tilfælde af ulykker eller under operationer. De kan også bruges hos mennesker, som lider af en sygdom i blodet, der medfører et nedsat antal røde blodlegemer, herunder patienter med blodog kræftsygdomme.

Læs også

Dit blod sladrer om din sundhed

Blodplader hjælper med at få blodet til at størkne. Blodplader bruges ved større blødninger samt ved kræftsygdomme, fx leukæmi, hvor kemoterapien kan skade knoglemarven, så man har svært ved at danne nok blodplader selv.

Plasma kan ligesom blod bruges til at redde liv hos mennesker, der akut er kommet i blodmangel fx ved en ulykke eller en operation. Det bruges også til at fremstille lægemidler, der kan hjælpe mennesker med eksempelvis blødersygdomme.

Den største del af det indsamlede plasma anvendes til at udvinde stoffet immunglobulin. Immunglobulin består af antistoffer og er livsnødvendig for patienter med nedsat immunforsvar, og som derfor ikke kan bekæmpe infektioner selv.

Læs også

Lider du af blodmangel + 6 andre grunde til at du er træt

Godt halvdelen af dit blod består af plasma. Der findes også deciderede plasmatapninger, som minder om blodtapning, men tager længere tid.

Tip: I podcasten ”BloodCast” kan du høre personlige historier fra nogle af dem, der har haft vigtigheden af donorblod tæt inde på kroppen.

Kilder: bloddonor.dk, givblod.dk, netdoktor, styrelsen for patientsikkerhed, illustreret videnskab