Sætte grænser

Foto: Getty Images Sådan bliver du bedre til at sætte grænser.

”Jeg vil gerne lære min datter, at hun ikke behøver krybe langs panelerne”

Ida er vellidt, men hun er også meget konfliktsky. Det har fået hende til at føle sig som en robot, og hun ved ikke, hvad hun har lyst til. Hvilket især præger hendes parforhold, hvor hun føler sig usynlig. Læs med, når Katrine Axholm lærer Ida at sætte grænser ved at blive mere modig og tydelig.

Ida er gift, har tre børn og har altid været god til at indrette sig efter andres behov. Men nu begynder det at få konsekvenser for hendes livskvalitet.

"Jeg har opdaget, at jeg ikke kan mærke mig selv. Når min mand spørger mig, hvad jeg har lyst til at spise til aftensmad, så ved jeg det aldrig. Når vi skal træffe beslutninger derhjemme, så gør vi det, som han gerne vil, for han ved altid, hvad han kan lide og ikke kan lide. Jeg ved det sjældent. Jeg er også begyndt at trække mig. Jeg har mest lyst til at være alene, sove eller se Netflix og ikke forholde mig til nogen eller noget. Jeg vil helst bare være i fred. Jeg kan ikke mærke kærligheden til min mand, og jeg føler mig som en robot omkring vores børn. Det er virkelig ubehageligt." 

Gode venner med alle

Jeg undersøger sammen med Ida, hvorfor det føles så farligt for hende at sige fra, og hvordan hun har lært at beskytte sig mod potentielle konflikter.

"Jeg har altid vidst, at jeg er konfliktsky. Jeg slår hellere knude på mig selv end at blive uvenner med nogen. Det betyder, at de fleste godt kan lide mig, men jeg ved jo godt, at det er nemt at holde af én, som går i ét med tapetet. Jeg siger jo aldrig fra eller nogen imod."

LÆS OGSÅ: ”Jeg nægter at tage endnu et år i hamsterhjulet”

Jeg spørger Ida, hvordan det var I hendes barndomshjem. Hvordan hendes forældre håndterede konflikter.

"Mine forældre sagde aldrig fra overfor nogen, men sørgede altid for at være gode venner med alle. Jeg har aldrig hørt dem skændes eller bare hæve stemmen. Min mor gik i køkkenet, og min far gik på værkstedet, hvis der var noget. Det betyder, at jeg aldrig har oplevet dem håndtere en konflikt. Den blev fejet ind under gulvtæppet, og jeg gør det samme i dag."

Når der er færdigheder omkring kommunikation, vi ikke har lært af vores forældre, eksempelvis at lære at sætte grænser og udtrykke vores behov, kan det følge os ind i voksenlivet.

Modet til at gøre noget nyt

Når vi skal gøre noget andet end det, vi plejer, kræver det mod. Og modet har en tendens til at svigte i situationer, hvor vi er bange for at blive afvist af andre. I bogen ”Glæden ved at være uperfekt” er professor Brené Brown kommet frem til en definition af det mod, det handler om:

”Vi burde definere mod som det at tale åbenhjertigt og ærligt om, hvem vi er, og hvad vi føler, og om vores oplevelser (såvel de gode som dårlige). Det heroiske mod handler ofte om at sætte livet på spil. Almindeligt mod handler om at sætte vores sårbarhed på spil.”

"Min mand er meget anderledes end mine forældre og er god til at sige, hvad han vil og ikke vil, og det forelskede jeg mig i, dengang vi mødtes. Nu betyder det, at jeg er blevet endnu mere usynlig, og at han fylder mest derhjemme. Ikke fordi nogen af os ville det sådan, det er bare endt der."

For Ida handler det ikke kun om, hvordan hun selv agerer. For én ting er, at hun ubevidst kopierer sine forældre, men hun ønsker ikke, at hendes datter skal være på samme måde som Ida selv.

LÆS OGSÅ: ”Jeg føler, at det er forkert at lave ingenting”

"Jeg kan se, at min ene datter ligner mig, og det gør mig ondt, for jeg ville rigtig gerne lære hende at gøre noget andet og bedre. Jeg vil gerne lære hende, at hun ikke behøver krybe langs panelerne og holde sig selv tilbage, men jeg kan jo ikke lære hende noget, som jeg ikke selv kan, for hvordan gør man det?"

Det kræver vågenhed, mod og øvelse, og det er som regel ikke noget, vi mestrer fra den ene dag til den anden. Men det kan lykkes, hvis vi er villige til at være modige og gøre en indsats, så vi kan ændre adfærd. Første skridt handler om at opdage, hvad vi gør, som ikke længere tjener os og at mærke en længsel efter at gøre noget andet og bedre. For os selv og for vores relationer.

Da vi slutter forløbet, siger Ida følgende:

"Jeg tror, jeg skal være mere bevidst om, at jeg ikke længere bor hjemme hos min far og mor, hvor den eneste mulighed var at undertrykke mig selv og indrette mig efter andres behov. Jeg vil øve mig i at være lidt mere modig og lidt mere tydelig, også selvom det er forbundet med ubehag. Jeg kan ikke altid kan mærke, hvad jeg vil, og hvad jeg synes, men jeg håber, at det at have fokus indad kan hjælpe mig lidt på vej.

LÆS OGSÅ: ”Mit lave selvværd ødelægger mine parforhold”

Jeg vil så gerne lære at gøre noget andet, og jeg vil også rigtig gerne lære mine børn, at de trygt kan vise, hvem de er, hvad de har brug for, og hvad de ikke vil være med til. Jeg tror, der er lang vej igen, men jeg vil øve mig i at mærke efter, hvad jeg har lyst til, og sige det, selvom det føles ubehageligt."

Sådan bliver du bedre til at sætte grænser

1. Lær dig selv at kende 

Når du ikke har lært at sætte grænser, skal du have fokus på, hvordan du undgår at mærke, når din grænse bliver overskredet. Som regel har kroppen nemlig et fysisk udtryk som et sug i maven eller trykken for brystet. Det kan også være, at du godt kan mærke, men mere eller mindre bevidst vælger ikke at agere på det. Hav derfor din opmærksomhed vendt lidt indad, og observer dig selv. Vær mild og god og ikke fordømmende. Du er ved at lære dig selv bedre at kende.

2. Hvad er din strategi?

Læg dernæst mærke til, hvad du gør for ikke at mærke. Det kan være, du ignorerer kroppens signaler. Det kan være, du har en indre kritiker, som fortæller dig, at det er noget pjat, at du har det på den måde. Det kan være, at du har mere fokus på det, den anden gør, fremfor at mærke, hvordan du selv bliver påvirket. Der findes flere varianter af det forsvar, vi bruger til at beskytte os selv mod at mærke, simpelthen fordi det engang var farligt.

3. Er strategien stadig god? 

Tænk nu lidt tilbage på din fortid. Kan du komme i tanke om situationer, hvor det var en fordel, at du ikke kunne mærke, hvad der skete i din krop, eller hvor du mere eller mindre bevidst valgte ikke at reagere på de signaler, kroppen sendte dig? Hvad gjorde du? Hvis man eksempelvis er vokset op med svigt, så er det en stor fordel ikke at mærke det svigt, for det er den eneste måde, man kan overleve på. Det betyder, at det forsvar, som engang var vigtigt og den bedste løsning, måske ikke længere tjener dig.

4. Hjælp dig selv 

Næste skridt handler om at give dig selv den varme, omsorg og forståelse, som dem i din fortid ikke kunne. Det være sig dine forældre, en gammel kæreste eller veninde hvis adfærd tvang dig til at lukke ned og ikke være hjemme i dig selv. Hvordan kan du i dag komme dig selv i møde og give dig det, de ikke kunne? Hvordan kan du være rummelig og forstående overfor din egen adfærd, også selvom den ikke gavner dig, og du gerne vil gøre noget andet?

5. Øv dig 

Nu er det tid til at øve dig i at gøre noget andet. Det kræver en bevidsthed og en beslutning om at prøve noget nyt. Start gerne der, hvor det ikke føles farligt. Hvis der er én i supermarkedet, som prøver at springe over dig i køen, så sig venligt ”Hov, jeg tror, det her er min plads”. Du kan også tage din plads på fortovet. Hvis du normalt er den, som går til side for andre, så prøv at lade de andre gå til side for dig. Træk vejret ned i maven, og øv dig i at tage din plads i verden. Når det begynder at føles naturligt, så øv dig der, hvor det kommer lidt tættere på. Det skal nok lykkes, og du kan gøre noget nyt og bedre for dig.

Katrine Axholm

er parterapeut, foredragsholder, forfatter og ekspert i TV3-programmet ”Kærlighed i krise”. Hun hjælper hver dag par med at lære at forstå sig selv og hinanden og derved styrke kærligheden. De lærer at håndtere alt fra utroskab, konflikter, forskellighed til manglende lyst, kriser og hverdagens trummerum. Læs mere på Axholm.com

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi og Selvværd