-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Da Jytte Hilden fik en buket blomster, måtte hun erkende en vigtig ting
Tidligere minister Jytte Hilden fortæller ærligt om at kæmpe med psykisk sygdom i denne uges Hendes Verden.
– Depression løb i min mors slægt og brød også ud i mig. Nogle familier har hjerteproblemer, nogle muskelsvind og andre psykisk sygdom... Det var den sygdom, der ramte min familie, og som også kom til at farve mit liv mørkt i perioder, fortæller Jytte Hilden i denne uges Hendes Verden (Uge 8).
Hendes første møde med depressionen havde hun, da hun var flyttet hjemmefra.
– Jeg stod lige på tærsklen til livet og alt det sjove og smukke. Men jeg så intet af det. En ung mand, der boede på samme gang på mit kollegie, må have fornemmet det, for han gav mig en buket blomster. Men jeg lagde dem bare på bordet. De kom aldrig i vand. Det endte med, at jeg måtte erkende, at jeg var syg og kom i behandling.
Jytte Hilden fortæller, at hun har haft to svære depressioner siden, og hun kan se, at de er kommet, når der er sket store skift i hendes liv: Da hun rykkede på kollegie, da hun blev skilt, og børnene begyndte at flytte ud, og da hun røg ud af Folketinget.
– Selvom man kan blive klogere på, hvorfor depressionerne kommer, tror jeg desværre ikke, de kan forebygges. Man kan jo ikke forberede sig på livskriser, selvom man er klar over, at det er der, de lange skygger er. Psykisk sygdom er del af min slægt og mit vilkår. Det kan jeg ikke ændre. Til gengæld tror jeg på, at det hjælper at tale om det og dele det med andre. Mine venner og min familie ved, at jeg har brug for hjælp, hvis jeg bliver syg. Og jeg ved, at jeg skal tage imod al den behandling, jeg bliver tilbudt. Det er ikke noget, jeg kan klare selv. Det er der ingen, der kan.
Derfor er det meget væsentligt for hende, at tabuet omkring psykisk sygdom bliver revet ned.
– Der er sket en kolossal ændring i vores syn på psykisk lidelse, som gør det lidt lettere at række ud efter hinanden og vise forståelse. Det er vigtigt. Selv da jeg som ung studerende var stivnet helt i depressionen, må jeg alligevel have fornemmet de blomster fra min kollegiekammerat. For det første, jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at gå ind til ham og sige tusinde tak. Han lignede en, der var faldet ned fra månen, for han havde overhovedet ingen fornemmelse af, at jeg havde registreret, at jeg havde fået blomster, siger Jytte Hilden og fortsætter:
– Det lille skulderklap, et postkort, en opringning, en buket blomster. Det er utrolig vigtigt. For et eller andet sted langt inde registrerer man det som en kærlighed vist af et andet menneske. Og det har man brug for, når man er alvorligt syg.
Læs hele interviewet med Jytte Hilden i denne uges Hendes Verden, hvor hun også fortæller om kærlighed, politik og ligestilling.
.