Kristin blev endelig fri fra tvangstankerne: "Skammen var så stor"

Kristin Johanssons problemer var allerede til stede i gymnasietiden, men det var i forbindelse med, at hun flyttede hjemmefra, at tvangstankerne eskalerede.

– Jeg begyndte at studere på universitetet og flyttede til en studiebolig. Pludselig havde jeg ansvar for min egen bolig, og fra den ene dag til den anden begyndte jeg at kontrollere, at komfuret og vandhanen var slukkede, og at døren var låst. Det kunne tage timer, selvom jeg kun boede på 19 kvadratmeter, fortæller 41-årige Kristin.

Hvis hun ikke kontrollerede det, kunne noget frygteligt ske, for eksempel en brand eller en vandskade.

– Det er jo egentlig ting, der faktisk kan være farlige i virkeligheden, men i mit tilfælde kunne det tage mig tre timer bare at komme i seng. Når jeg endelig lå i sengen, kunne jeg kontrollere, om jeg havde sat alarmen til vækning i yderligere en time.

Ville ikke søge hjælp for sin OCD

Da hun boede hjemme i gymnasietiden, kunne hun nøjes med at kigge ind gennem køkkenvinduet for at sikre sig, at komfuret var slukket. Men nu gik kontrollen over gevind.

– Jeg vidste, at det var helt urimeligt at kigge på komfuret og vandhanen i timevis. Jeg havde ikke noget klart billede af præcis, hvad der ville ske, hvis jeg ikke gjorde det, for jeg turde ikke lade være. Det var så pinligt, siger Kristin.

LÆS OGSÅ

Er du meget generet af larm? Så skal du ikke gøre dette, ifølge eksperter

Synes du, at der er meget larm omkring dig, er det ikke nødvendigvis en god ide at tage høretelefoner på. Det kan bare gøre problemet værre. Bliv klogere på, hvordan du bliver påvirket af hverdagens lyde og støj – og hvordan du bedst skærmer dig mod dem.

Hun forstod også, at det var OCD, obsessive compulsive disorder, hun led af – og at hun aldrig nogensinde ville søge hjælp.

– Jeg har altid været en glad og positiv pige, som har klaret mig selv. Jeg tænkte, at jeg også ville klare dette på egen hånd. Jeg vidste, at jeg ikke ville bede om hjælp, fordi skammen var så stor.

Derimod fandt hun en patientforening for personer med OCD. På foreningens hjemmeside var der en selvhjælpsmanual til, hvordan man kunne lære at håndtere tvang.

– Men jeg kom aldrig så langt som til at gøre et forsøg. Jeg ville bare have ro i kroppen og tænkte: "Jeg gør det i morgen". Sådan fortsatte jeg med at tænke i 15 år, siger Kristin.

Tvangstankerne blev værre

Det var oftest kun hjemme i sin bolig, hun følte behovet for at kontrollere ting for at undgå en potentiel katastrofe. Da hun flyttede i hus med sin partner, accelererede problemerne.

– Det var værst, når jeg var alene hjemme. Så havde jeg jo ansvaret, hvis noget forfærdeligt skete. Jeg turde ikke bruge vaskemaskinen, når jeg var alene, og jeg turde ikke gå ud på terrassen for at nyde solen, fordi jeg så skulle åbne en dør.

En stor del af dagen gik med at undgå forskellige situationer. For eksempel ville hun ikke gå i seng sidst, fordi det så ville være hendes ansvar, hvis noget forfærdeligt skete. I stedet gik hun i seng samtidig med sin partner, selvom han gik meget tidligt i seng om aftenen på grund af sit arbejde.

– Så var jeg ikke den sidste til at forlade underetagen, og det ville ikke kun være min skyld, hvis noget skete.

Hendes partner havde ingen anelse om, hvad der foregik i Kristins hoved.

– Jeg vidste, at jeg ikke kunne stille visse spørgsmål til ham for ofte, som: ”Er komfuret slukket?” Det ville vække mistanke, og jeg kunne blive afsløret. Jeg har også været omhyggelig med at passe mine job, så ingen ville bemærke noget.

I forbindelse med at Kristin fik sine to børn, dukkede nye tvangstanker op. Når børnene sov, var hun nødt til at tælle deres åndedrag for at kontrollere, at de levede.

– At have børn indebærer jo et stort ansvar. Det indebar også, at der blev mange flere ting i hjemmet. Så blev det rodet i mit hoved, og jeg fik endnu mere angst.

Uholdbar situation

Nu kom også diffuse tanker om, at noget var galt. Det forsøgte Kristin at løse ved at stille ting på 'rigtige' pladser i hjemmet.

– Jeg ordnede tingene hele tiden. Hvert rum skulle se godt ud, og jeg kunne trykke tænd og sluk på en lampeknap i timevis.

Kristin følte sig ikke deprimeret, og hun overvejede heller aldrig at afslutte sit liv. Samboen anede stadig ingenting, da både han og Kristin kunne lide at have orden og et ryddeligt hjem.

Men situationen blev mere og mere uholdbar. Da Kristin begyndte at cykle hjem fra arbejdet for at sikre hjemmet – inden hun cyklede til børnehaven og hentede børnene – forstod hun, at det ikke gik længere.

– Mit liv var som et puslespil med tusind brikker, som jeg forsøgte at få samlet. Jeg fik ingen søvn, og jeg havde det så dårligt, siger hun.

Kristin endte til sidst hos en socialrådgiver for at få hjælp. Socialrådgiveren konstaterede, at Kristins angst var skyhøj, men at hun ikke var deprimeret. Hun fik en tid hos en læge, der udskrev medicin. Det hjalp generelt mod angst, men ikke mod den angst, der var forbundet med Kristins OCD.

Det var den værste dag i mit liv

Ved en tilfældighed hørte hun om et digitalt behandlingsprogram i Stockholm. Kristin ansøgte og blev optaget. Behandlingen består blandt andet af hjemmeopgaver og øvelser, som man laver på egen hånd. Kristin begyndte med det, der føltes mindst ubehageligt.

– Det var første gang nogensinde, jeg turde prøve at udholde angsten uden at handle på den. Og jeg opdagede, at ”det her går jo”. For mig var det afgørende, at der var en person i den anden ende, som jeg rapporterede til. Jeg kunne ikke udsætte opgaverne.

I samme omgang følte Kristin, at hun måtte fortælle om sin OCD til sin samlever. Det sad dybt inde:

– Det var den værste dag i mit liv. Jeg kunne ikke formulere mig mundtligt. I stedet skrev jeg alt ned i appen Noter på mobilen og lod ham læse dem.

– Hans reaktion var, at det her løser vi. Og i dag, godt tre år senere, har det meste faktisk løst sig.

– Jeg har det meget bedre, men jeg vil altid være nødt til at være opmærksom på mine tanker. Nu tænker jeg, at 'der kom en tanke, som jeg ikke skal lytte til'.

Kristin gør også bevidst ting, som hun synes er svære, for at udfordre sine tanker. Hun kan for eksempel tænde levende lys derhjemme, noget hun aldrig ville have gjort før.

Hun tager stadig medicin mod angsten.

– Jeg havde det svært i så mange år, at jeg tænker: ”Nu skal det være roligt et stykke tid.” I dag holder jeg også foredrag om min OCD, og det hjælper mig rigtig meget. Det eneste, jeg fortryder nu, er, at jeg ikke søgte hjælp tidligere.

LÆS OGSÅ

Linda sover ikke som de fleste, men ekspert er ikke i tvivl: Det booster hendes sundhed

Linda Arontzon er ikke overrasket. Siden hun begyndte at tilbringe mere tid i naturen og sove udendørs oftere, er hendes helbred og velbefindende blevet markant forbedret.