“Min mand er i krise, og jeg kan ikke rumme det”

Thilde fortæller:

"Jeg vil ikke svigte ham midt i dette, men jeg har fuldstændigt mistet min lyst til ham som kæreste. Jeg har ingen romantiske tanker om os længere. Han rækker ud, og jeg trækker mig."

Thilde beskriver en klassisk følgevirkning af, at dynamikken i parforholdet er blevet ændret. Peter er ikke den, han plejer at være lige nu, og Thilde mister tiltrækningen. Det her er ikke den lyserøde fortælling om, at kærligheden tåler alt, men en reel skildring af livet.

LÆS OGSÅ: ”Nu hvor børnene er væk, mangler jeg nærhed i mit ægteskab”

Thilde har som mange andre kvinder svært ved at være tiltrukket af en svag mand. En mand, der ikke står op om morgenen og klarer det hele. Som ikke er ovenpå. Vi siger, at vi gerne vil have mænd, som kan være i deres følelser, men når de ikke lever op til de usagte forventninger til manderollen, så trækker vi os. Lad os være ærlige. Mænd skal ikke græde, ikke bryde sammen og ikke give op. Hårdt sagt. Når de gør det, så mister de ofte noget i forhold til kvinderne i deres liv.

Lær at værdsætte din mands sårbarhed

Thilde og jeg taler om, hvad der sker i hende, når Peter ikke længere er ”mandemanden”, der klarer alt. Hun siger:

"Så føler jeg, at jeg skal kunne endnu mere."

I de ord ligger både smerten og potentialet for deres fremtidige forhold. For ligesom mænd forventes ikke at falde, men altid være helten, der klarer det hele, så forventes kvinder at kunne være alt for alle. Og det kan Thilde ikke. Det er for hårdt for hende at være overskudsmor, kone og kollega, der klarer to menneskers dagligdag med børn efter arbejde. Så jeg udfordrer hende til at gøre meget mindre. Thilde kommer tilbage efter nogle uger og siger:

"Jeg gik hjem fra vores sidste samtale og kastede håndklædet i ringen. Og der greb Peter mig faktisk. Han holdt om mig, lyttede, og sammen fandt vi nogle konkrete løsninger på det praktiske. Men det vigtigste var, at jeg følte, at mit hjerte åbnede sig igen…"

LÆS OGSÅ: ”Jeg er i chok over, at min mand har valgt at forlade os”

Thilde fortæller videre om, at de er begyndt at tale meget mere sammen. At hun også giver sig selv plads til at dele med Peter, at hun har det svært, og ikke bare tager smilet på. Jeg ser for mig, hvordan de ligger arm i arm og deler, hvad der sker i dem. Jeg tænker på, at det er netop er, når to mennesker slipper forventningerne til, hvem, ”man” skal være, og giver plads til mere af dem selv, at kærligheden vokser.

For i sidste ende er det ikke en mand, som aldrig falder, eller en kvinde, som kan være alt for alle, som vi ønsker at være sammen med. Det er hinanden, vi ønsker at komme tæt på.

5 veje til at undgå skam i dit parforhold

1. Husk, at du ikke skal være perfekt

Selvom du måske ikke tænker på, hvordan skam er en del af dit indre liv, så er den der. Det er en almenmenneskelig følelse. Der er power i at kende sin skam. For skam fortæller os, at vi ikke er gode nok. At vi skal tage os sammen, være stærkere og bedre for at kunne blive elsket. Problemet er bare, at desto mere vi forsøger at være bedre, desto hårdere falder vi ofte. Vi lærer at klare mere i livet, når vi ikke begynder med at skælde os selv ud, men med at tilgive os selv for ikke at være mere perfekte.

2. Ønsk tillykke med at snuble i livet

Når to mennesker holder op med at prøve at være perfekte og gøre alt, hvad der forventes af dem, så sker der ofte noget helt fantastisk. Det fantastiske kommer måske ikke dag 1, for ofte er de første mange dage forbundet med modgang, fordi vi først stopper op, når stressen eller andet vælter os. Men derefter åbnes der noget andet for os. Jeg tænker nogle gange ”Tillykke”, når mennesker omkring mig snubler, fordi jeg ved, at det også kan være begyndelsen på et mere autentisk liv. Et liv, hvor I ikke er hr og fru perfekte, men meget mere jer to.

3. Gør det legalt at bede om hjælp

Vi har opdyrket en kultur, hvor to mennesker skal være det, som en landsby engang var. Så meget få par med børn, der snubler i livet, beder om hjælp. Den part, som er okay, tager sig bare sammen og leverer 110%. Det vil jeg bede dig lade være med. Bed om hjælp. Vi kan ikke gøre alt for alle hele tiden. Vi kan ikke bære to menneskers byrde. Fordel dem over alle dem, du kan. Det begynder med, at du rækker ud og siger: Jeg har brug for en hånd. Når du viser den sårbarhed, så tillader du også alle andre at gøre det samme.

4. Vær grimme sammen

Jeg er en stor fortaler for, at par skal øve sig i at være grimme sammen. Her taler jeg ikke kun om de virkelig slidte joggingbukser, men om at turde dele det sårbare i alle ens uperfekte skyggesiger. Tillad jer selv at synes, at det er fucking hårdt. Tal om det svære. Sig ærligt, hvad der sker i jer. Også det du ikke er stolt af. Parforholdet er ikke Instagram. Det må gerne være et sikkert sted til hele dig, hvor du kan vise dine frustrationer og græde efter en hård dag eller bare over, at der ikke er mere chokolade i slikskuffen. Uanset om du er mand eller kvinde eller non-binær.

5. Luk sårbarheden ind

Sårbarhed er måske ikke det ord, som klinger allermest sexet, men det er faktisk en uvurderlig nøgle til alle de store, vilde og dejlige følelser. Når du tør være sårbar og generøs med dig selv i dine intime relationer, så vokser tilknytningen mellem jer. Når du prøver at være perfekt, så fodrer du din indre skam og alle de andres forventninger, som du alligevel aldrig vil stille tilfreds. Drop alle de andre. Stil dig selv tilfreds. Fortæl din elskede, hvad du længes efter, og vis det, når du er færdig med at være helten og den smilende heltinde. Bare vær dig.