Elliott Crosset Hove (Erik), Joachim Fjelstrup (Jens), Charlotte Fich (Karin), Katrine Greis-Rosenthal (Astrid), Lars Brygmann (Gorm), Simon Bennebjerg (Thomas)

DR løfter sløret: Her er efterårets nye store dramaserie

DR satser stort på familiedrama, når "Høst" får premiere til oktober

logo herognu HER&NU HN

Der er godt nyt til alle, der elsker dansk drama. DR har nemlig netop løftet sløret for, at der kommer en ny dansk dramaserie ved navn  "Høst", og den får allerede premiere til oktober. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

Serien byder på masser af drama, stærke følelser og familiekonflikter. Handlingen udspiller sig på familiegården Feldumgaard, hvor alt bliver vendt på hovedet, da familiens overhoved, Gorm, afslører, hvem der en dag skal overtage gården. 

Beslutningen sætter gang i en magtkamp, hvor gamle sår bliver revet op, hemmeligheder kommer frem, og familiens relationer bliver sat på en hård prøve.

Kendte skuespillere på rollelisten

"Høst" samler en række af landets mest populære skuespillere. På rollelisten finder man blandt andre Katrine Greis-Rosenthal, Lars Brygmann, Charlotte Fich, Elliott Crosset Hove, Simon Bennebjerg og Joachim Fjelstrup.

Bag kameraet står Martin Zandvliet, som tidligere har haft stor succes med film som "Under sandet", "Dirch" og "Toves værelse".

Hvis du er til store familiedramaer med masser af intriger, ser det altså ud til, at der er noget at glæde sig til, når "Høst" får premiere den 9. oktober på DRTV og den 11. oktober på DR.