Komikerduoen Anna og Lise: "Vi vil hellere være sjove end pæne"

Lise boede på det tidspunkt i Paris og vidste intet om, hvad der rørte sig i Danmark, men blev kontaktet af sin søster, der fortalte hende om det her nye radioprogram, som søsteren var sikker på ville falde lige i Lises smag.

Lise: – Så gav jeg det en chance og var fuldstændig solgt fra første færd.

Faktisk var det lige min humor, sådan dejligt politisk ukorrekt og sort. Det var en drøm, at de søgte en praktikant.

LÆS OGSÅ: "Jeg har sagt til Hella, at hun kan blive dømt for det, men hun siger, at det vel bare er en lille bøde"

Anna og Lise mødte hinanden første gang til optagelsesprøven. En dag, der skulle simulere en normal arbejdsdag på redaktionen. De skulle finde og vinkle nyheder, som i sidste ende, hvis man var heldig, ville være med i dagens udsendelse. En nervepirrende oplevelse, husker Anna og Lise det som. Til deres overraskelse var deres nyheder med, da den velkendte bramfri Kirsten Birgit tonede frem på sendefladen.

Hvad har jobbet på ”Den Korte Radioavis/ Weekendavis” givet jer?

Anna: – Jeg tror ubetinget, at det karrieremæssigt er det bedste, der er sket for mig. Både fordi det har åbnet en masse døre, men også fordi man har mødt nogle mennesker, som minder lidt om én selv. Mennesker, man kan have det sjovt sammen med, og det betyder fandeme meget. Det er sjældent, man møder nogen, man kan have det så sjovt sammen med så tit.

Lise: – Det har virkelig ændret mit liv, både på det karrieremæssige, men også på det personlige plan har det givet mig alt, vil jeg næsten sige.

At finde ligesindede og møde på arbejde hver dag, hvor man bare kan grine. Jeg tror, jeg bliver ældre af at være her. Og også usund. Det har været et kæmpe skift i mit liv, og jeg elsker det meget højt, selvom det er hårdt.

Arbejde og fritid kommer ud på et

Deadline er fredag formiddag kl. 11, og Anna arbejder bedst med en deadline, der ånder hende lige i nakken. Som regel sidder hun torsdag aften til langt ud på natten for at arbejde på sine nyheder og dagbogsstof.

Anna: – Det sætter nogle gange kreativiteten lidt fri, fordi jeg ved, at jeg skal spytte et eller andet ud. Så må det blive, som det bliver, og der tillader jeg mig nogle andre ting, end hvis jeg havde haft tid til at cutte det ud.

Lise arbejder alle ugens dage og er ligesom Anna en natteravn. Efter hun fik skrevet sit speciale på fem uger, har hun overbevist sig selv om, at hun er god til at arbejde under pres.

Lise: – Mit arbejdsliv er som en leverpostejmad, hvor jeg tværer leverpostejen ud over hele dagen. Det bliver aldrig sådan en koncentreret og god bid. Kun få gange i løbet af en dag arbejder jeg fokuseret, for man kan også skrive ting ihjel.

Hvor meget fritid har I, er der tid til en hobby?

Anna: – Jeg har ikke nogen fritid, men det passer mig fint, for jeg bryder mig ikke om at have fri.

Lise: – Jeg prøver at komme til ballet en gang om ugen, men det er mest bare et stort nederlag. En stor ydmygelse hver mandag i balletsko og trikot. Jeg har brug for pauser, og jeg elsker ballet, at se det og danse ballet – det er min store passion.

Hellere sjov end pæn

Synes I selv, at I fra naturens side er sjove?

Anna: – Næ.

Begge bryder ud i latter.

Lise: – Men vi har nok en måde at se ting på, der for andre kan lyde sjovt. Kan man ikke godt sige det sådan, spørger hun henvendt til Anna.

LÆS OGSÅ: Anders Matthesen: Jeg forstår godt Instagram-generationen, der ikke kan opleve noget uden at poste lortet

Anna: – Jo, men jeg synes altid, at det er et svært spørgsmål at svare på. For man lyder som en kæmpe idiot, uanset om man svarer ja eller nej. Så jeg går ikke rundt og føler, at det er sjovt at være mig, sådan ”hvor har jeg det bare sjovt hele tiden”, men jeg kan godt, hvis jeg læser de ting, jeg har skrevet, eller hører dem læst op i radioen, tænke, at det var faktisk meget sjovt.

Lise: – At være sjov er noget af det, jeg allerhelst vil være. Altså jeg vil hellere være sjov end pæn og hellere have, at folk kan sige, at jeg har selvironi, end at jeg er god til at løbe. Det betyder meget for mig at være sjov, men jeg har enormt svært ved at sige, at vi er satirikere. Så tænker jeg, at man er en anden person, selvom vi jo lever af at være sjove.

Hvad har I kunne bidrage med hver især af talent?

Lise: – Det er svært at svare på.

Anna: – Ja, måske vi kunne sige noget om hinanden?

Lise: – Vi har jo noget forskelligt.

Anna: – En af de mange ting, som Lise har bidraget med, er, at hun har så stor en referenceramme til ting, der er lidt ældre. Hun er klog, og jeg synes, man kan mærke, at der er en viden bag det sjove. Det bringer det op på et højt niveau. Og så har hun blik for, når det bliver helt dumt.

Lise: – Altså, der er kun én Anna i hele verden – der er ingen, der skriver som dig. Jeg kan høre, når det er dig. Jeg misunder dig virkelig dit talent, for jeg kan tænke noget, og så kan du tage det et helt andet og endnu sjovere sted hen. Det er absurd på den virkelig sjove måde. Du kan være umiddelbart hylende morsom og får mange grin på grund af en sjov og underspillet vending, som bare er spot-on.

Anna: – Ej, nu bliver jeg helt rød i hovedet.

Lise: – Jeg er meget misundelig på dig.

Køn spiller ingen rolle

Har I nogle kvindelige forbilleder, som inspirerer jer i jeres arbejde?

Lise: – Altså jeg synes, det er enormt træls, når nogen siger, at kvinder ikke er sjove. Det udelukker halvdelen af jordens befolkning, når man siger det. Men de komikere, jeg synes er sjovest, er mænd. Hvis jeg skal nævne nogle kvinder, som er sjove, er der French & Saunders, Amy Schumer, Tina Fey og Amy Poehler. Søs og Kirsten så jeg meget som barn. Det er ikke sådan, at jeg tænker over kønnet på komikeren, men min yndlings-komik er stadig Monty Python.

Anna: – Jeg henter inspiration andre steder fra ved at læse flere skønlitterære bøger og se fiktionsfilm. Jeg ser utrolig lidt comedy.

Lise: – Sådan har jeg det også, jeg ser sjældent comedy.

Anna: – Jeg synes sjældent, at sjove ting er sjove. Den korte radioavis er noget af det eneste, jeg synes er virkelig sjovt ud over South Park, Rick and Morty – alle de der animationsfilm. Min største drøm er faktisk at lave sådan én på et tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Ditte Hansen bliver til "Ditlev" i ny film: Her er det vigtigste, jeg lærte som "mand"

På egne ben

I ALT for damerne debuterer Anna og Lise under egne navne med et format, hvor de skriver med hinanden på Messenger. Udgangspunktet er de 36 spørgsmål, som ifølge psykologiprofessoren Arthur Aron er særligt gode til at udvikle kontaktskabende dialog, gensidig sårbarhed og endda selv-afsløring – alt sammen egenskaber, der kan føre til nærhed, empati og i nogle tilfælde forelskelse.

Lise: – Vi ser ikke hinanden særlig tit længere, så vi skal passe på, at vi ikke glider fra hinanden, og det kan vi også bruge spørgsmålene til. Det er jo ikke spørgsmål, hvor vi allerede kender svaret. Vi skal lære hinanden bedre at kende.

Hvad har I gjort jer af tanker om at skulle udkomme med jeres eget i vores magasin?

Lise: – Vi har tænkt fra start af, at vi ikke har villet spille nogen. Vi vil skrive som os selv, så det er ikke falske replikker, vi har. Vi skriver ikke til nogen, nu hvor vores eget navn er på, hvilket er første gang.

Hvordan føles det?

Anna: – Lidt skræmmende, fordi det bliver meget direkte, hvis folk synes, det er elendigt, det man laver. Men det er nok også meget sundt en gang imellem at sætte røven i klaskehøjde.

Lise: – Jeg tænker, vi er klar. Vi ville jo heller ikke skrive det, hvis ikke vi håbede, at folk synes, det er sjovt. Det er jo målet.

Anna: – Jeg tror personligt meget på at sige ja til ting, hvis man ikke får muligheden for at gøre det igen. Det er sådan, jeg træffer alle mine beslutninger. Får du mulighed for at skrive for ALT for damerne igen? Nej. Kommer du nogensinde ellers i det univers? Nej.

Lise: – Det er også lidt den kliché med hellere fortryde det, man har gjort, end det, man ikke har gjort.

Hvad kan vi forvente af jer?

Lise: – Man skal passe på med at love for meget, men I kan forvente, at vi vil være os selv og skrive noget, som vi selv synes er sjovt.

Anne: – I kan forvente, at vi skriver noget om noget, siger Anna og smiler hemmelighedsfuldt.