Anna stokholm sygeplejeskolen
SPONSORERET indhold

”Heldigvis sad der en, som havde været på førstehjælpskursus. Ellers var jeg død”

En forestilling i et nedlagt legeland var lige ved at ende fatalt for skuespiller Anna Stokholm, som var tæt på at miste livet. Det fortæller hun i Hendes Verden.

Af: Marie Varming og Emma Fjalland Lund Foto: Jonathan Damslund
11. dec. 2023 | Livsstil | Hendes Verden

Skuespiller Anna Stokholm var engang tæt på at dø for øjnene af publikum under en forestilling.

Det fortæller hun i et stort interview i Hendes Verden 50.

Artiklen fortsætter efter videoen...

I forbindelse med sin uddannelse på skuespillerskolen, skulle hun være med til at opføre en forestilling i en nedlagt hal i to plan, som tidligere havde været et legeland. Det gik dog langt fra som planlagt.

"Da premieren havde været i gang i ti minutter, skulle alle vi skuespillere løbe frem og banke på en glasrude på det øverste plan. Jeg løb først ud, men ruden smadrede, og fordi gelænderet var lavet til børn, faldt jeg fire meter ned på betongulvet. Mine nerver og min pulsåre i den ene arm blev revet over, og mine indvolde var kvæstede,” siger hun til Hendes Verden. 

”Til gengæld havde jeg ikke brækket en eneste knogle i kroppen, fordi jeg havde fået så meget stunttræning på skolen, at min krop vidste, hvordan den skulle falde. Heldigvis sad der en i salen, som lige havde været på førstehjælpskursus, og han holdt min pulsåre på plads inde i armen. Ellers var jeg død.”

Hjælp til alt

Anna Stokholm lå indlagt i en måned efter ulykken og var til genoptræning i et år, hvor hun fik hjælp til alt fra at spise til at gå i bad.

”På intet tidspunkt var jeg bange for at dø, for jeg havde en klar fornemmelse af, at mit liv ikke var slut. Jeg fik hospitalsskræk og PTSD, men jeg var aldrig bange for at dø,” fortæller hun.

”Heldigvis havde jeg en ulykkesforsikring, som betalte for, at jeg havde et helt team til at hjælpe mig med genoptræningen.”

Læs hele det store interview med Anna Stokholm, hvor hun også fortæller om, hvordan hun mødte sin kæreste Simon Stenspil, hvordan hun tidligere er blevet bedraget af en kæreste – og om hvordan dét at være skuespiller langt fra var et drømmescenarie for hende.

Læs det fulde interview

Anbefalet til dig