Dronning Margrethe: Mine børnebørn får nok ikke lige så meget tid, som mange andre børnebørn gør
SPONSORERET indhold

Dronning Margrethe: Mine børnebørn får nok ikke lige så meget tid, som mange andre børnebørn gør

Dronningen er ikke verdens bedste bedstemor, fortæller hun i et stort interview i denne uges ALT for damerne (nr. 15).

Af: Marie-Louise Truelsen Foto: Les Kaner
08. apr. 2015 | Livsstil | ALT for damerne

Dronning Margrethe har levet et usædvanligt liv. Fra hun som barn under krigen sad i kælderen på slottet, når sirenerne gik, til hun som voksen stod på Det Kongelige Teater og modtog applaus for sin scenografi.

I anledning af sin 75-årsfødselsdag giver majestæten her et eksklusivt indblik i sit livs højdepunkter og vendepunkter. Og i modsætning til visse kendte interviewpersoner, som kan være svære at få til at åbne op, var der ingen divatendenser i samarbejdet med dronningen

Dronningen åbner blandt andet op om sit omdrejningspunkt, der både inkluderer både rollen som majestæt - og som bedstemor.

– At være dronning er en forpligtelse. Jeg tror ikke, at man har det godt, hvis man ikke har en forpligtelse et eller andet sted i sin tilværelse. Ud over forpligtelsen som dronning ligger mine forpligtelser – og dermed omdrejningspunkter – i kunsten og i familien, som selvfølgelig også spiller en stor rolle for mig, selvom jeg absolut ikke er verdens bedste bedstemor, siger dronningen og fortsætter:

– Mine børnebørn får nok ikke lige så meget tid, som mange andre børnebørn gør. Men jeg glæder mig enormt meget over dem, det er nogle herlige unger, synes jeg. Det er dejligt at se dem vokse op og se, hvor fint de udvikler sig alle sammen. Jeg er egentlig lidt ked af, at jeg ikke rigtigt får lavet så mange kreative ting sammen med mine børnebørn. Vi har da tegnet somme tider, og det er også mægtigt sjovt, men jeg er ikke nogen særligt god pædagog. Nej, det er jeg altså ikke. Jeg er nemlig ikke i besiddelse af nogen form for engleagtig tålmodighed. Og det kræver det, hvis det virkelig skal blive til noget.

Læs mere i denne uge ALT for damerne om, hvordan dronningen takler at være bedstemor, hvordan den rolle adskiller sig fra at være mor, samt hvordan hun vurderer kronprinsens udvikling fra ung og genert mand til familiefar.