Er du single - og ensom?
SPONSORERET indhold

Er du single - og ensom?

Af: Anne Hermansen Foto: Bulls
22. feb. 2011 | Livsstil | ALT for damerne

Singlelivet kan være sjovt og utroligt rigt. Men nogle gange er der momenter, hvor ensomheden kan ramme. Her kan du få tips af sexolog og parterapeut Ingrid Hegland til, hvordan du tackler det, hvis du føler dig lidt for single og alene.

NÅR DU FØLER DIG ALENE…

…så saml mennesker omkring dig, siger sexolog og parterapeut Ingrid Hegland. Som single er det let at ryge i den fælde, hvor man føler sig svigtet af veninderne (med familie), ikke rigtig gider laver mad (kun til sig selv ) og hvor man dropper turen på museum eller i biffen, fordi man ikke vil gå selv.

- Men hvis det er dit behov at spise sammen med nogen, snakke med nogen, opleve sammen med nogen – så er det også dit eget ansvar at få det til at ske. Så brug det overskud, du har som single, og inviter din underskudsramte veninde (for det er dét, hun er) og hendes udkørte småbørnsfamilie på aftensmad. Det behøver ikke være tre retter, men kan bare være efter ”spis-og skrub af”-modellen en hverdagsaften. Du får dejligt selskab, dejlig mad – og hun får det samme + et lille break.

- Vær i det hele taget aktiv. Hvis du ikke vil tage alene på museum eller til koncert, så send en mail ud i netværket og hør, hvor mange der vil med, så bestiller du billetterne…

ALT for damerne vil gerne vide: 

Har du et godt tip mod følelsen af ensomhed? Del den med os her på siden!

Nøgleord i denne artikel: Ensomhed, single, alene, ensom, selskab, veninde, veninderne, sexolog, parterapeut, Ingrid Hegland.